Selvom nostalgien må siges at være et intakt hele og i grunden ganske tidstypisk for de frivole tresseres Paris, er det imidlertid lidt af et postulat at sige det samme om den røde tråd i Francois Dupeyrons “Monsieur Ibrahim og Koranens blomster”, der i længden er noget sjusket formuleret.

Det tegner nu ellers ganske lovende i de indledende scener omkring den 13-årige Moses (Pierre Boulanger), der placerer sig midt i en slags coming of age dramatik svarende til den tonstunge rejse fra barndommens gade til voksenlivets strabadser. Mødet med den tyrkiske muslim og forretningsdrivende, monsieur Ibrahim, der for i øvrigt spilles kompetent af en dreven Omar Sharif, bliver i den forstand skelsættende – og det for dem begge.

Moses – eller Momo, som han nu for det meste kaldes – savner nemlig i den grad en stabil faderfigur, der kan give ham en bæredygtig introduktion til livets mange facetter. Hans egen far er lidt af et pjok, er forladt af både hustru og søn nummer to, Popol, ligesom også det faste job undervejs forsvinder mellem hænderne på ham. For Moses bliver redningsplanken derfor den lebendige kioskejer, Ibrahim, der øser ud af sine livserfaringer og i højere grad de blomster, Koranen kan tilbyde.

“Monsieur Ibrahim og Koranens blomster” er nemlig mødet mellem Islam og Jødedom. Naivt? Måske. Men det danner i hvert fald rammerne for en varm og kærlighedsfuld fortælling, der også iscenesætter teenagerens første kaotiske møder med kærligheden, gadens prostituerede og baggårdens opmærksomhedshungrende datter i kvarteret Rue Bleue, hvor tidens amerikanske pophits sætter sine præg. Desværre er det ikke helt nok at være vidner til en dannelsesramme, hvor konflikten aldrig bliver faretruende, og hvor den røde tråd kun nødigt viser sit sande jeg.

For denne udviklingshistorie er vitterligt en harmløs lille størrelse, der rummer masser af passion, nostalgiske øjeblikke og finurlige pointer. Men kant er der immervæk ikke meget af, og derfor er det svært for alvor at tiltrækkes af det usædvanlige møde mellem de to umage personligheder. En rød tråd havde givetvis hjulpet, for det er nu svært helt at få øje på, hvor “Monsieur Ibrahim og Koranens blomster” bevæger sig hen. Spillereglerne bliver aldrig helt tydelige.

Tydelig er til gengæld kamerastilen, som med et umådeholdent forbrug – i dette tilfælde misbrug – af håndholdte og rystede billeder gør sit til, at filmen virker kaotisk og ustruktureret. Til gengæld kan der ikke sættes en finger på de to hovedrolleindehaveres skuespil, der er troværdigt og tegner et bemærkelsesværdigt portræt af et venskab på tværs af alder og religion. Skarpe tunger kunne påstå, at filmen rummer en skjult forkærlighed for Islam som et trosmæssigt udgangspunkt, og det er nok ikke helt ved siden af.

Selvom “Monsieur Ibrahim og Koranens blomster” har fat i en svunden tid, tegner et varmt billede mellem to religioner og byder på stærkt skuespil, mangler filmen både kant og et veldefineret mål for at komme ud over stepperne. Til det er filmens meget tykke krølle på halen ikke meget bevendt. Alligevel efterlader “Monsieur Ibrahim og Koranens blomster” indtryk, som efterfølgende er brugbare og underholdende momenter, der står stærkt i hukommelsen. Så helt ueffen er den altså ikke.

VideoBilledsiden er kreeret i et 1.66:1 anamorphic widescreen format, der er tåleligt om end ikke imponerende. Der er flere tilfælde af edge enhancement, ligesom andre digitale udfald, skiftende farvetemperaturer, uskarpheder og optagelser i modlys giver et ujævnt præg. Alligevel formår billederne at indfange stemningen med pangfarver og strutskørter i tressernes Paris. Alt andet lige er der tale om et acceptabelt transfer.

Audio”Monsieur Ibrahim og Koranens blomster” præsenteres med et fransksproget Dolby Digital 5.1 lydspor, der dog kun trækker på fronthøjtalernes veksler. Ikke desto mindre formår lydsporet til dels at gøre brug af underbyggende og stemningsskabende lydeffekter, der giver en følelse af nærvær. Og så er filmen i øvrigt stærkt baseret på dialogudveksling, som gennemgående fremstår klart og uden knas. En bredere udnyttelse af lyden havde dog haft sine fordele.

EkstramaterialeDenne udgivelse indeholder ikke ekstramateriale.