Filmz-afstemning

Stemmer i alt: 119

Hvem ser du helst som Star Wars-instruktør?

  • Denis Villeneuve
    26%
  • Christopher Nolan
    26%
  • En anden
    10%
  • Peter Jackson
    9%
  • Tommy Wiseau
    7%
  • Joss Whedon
    7%
  • Taika Waititi
    6%
  • Ridley Scott
    4%
  • Zack Snyder
    3%
  • Patty Jenkins
    2%

Mumitroldenes vinter: Bliver det jul i år?

Originaltitel: Muumien joulu
Instruktion: Ira Carpelan
Medvirkende: Allan Hyde, Caspar Phillipson, Thorbjørn Hummel, Kristian Boland
Produktionsår: 2017
Længde: 82 min.
Land: Finland
Sprog: Dansk
Genre:
Animation, Familie
Links: IMDb
Censur: Tilladt for alle
I biografen: 23/11-2017
Bio-distributør: Angel Films

Dato: 22. November 2017   Af: Maria Hegerlund (Maria Hegerlund) - Skriv din mening i forummet

Jul for begyndere

Ja. For at besvare titlens spørgsmål. Det bliver jul i år. Det lover jeg. For den banker allerede på biograf-døren. Julelysene er allerede her i november blevet sat op som et advarselssignal, der fortæller os alle, at vi skal til at forberede os. Det er det, det handler om i "Mumitroldenes vinter". Juleforberedelser. Med lige dele neurotisk realisme og drømmende fantasi kommer vi på en vinterrejse til Mumidalens stofdukke-stopmotion winter wonderland sammen med mumierne, der ikke kender til jul.


Foto: Angel Films


Mumi, Mumifar og Mumimor plejer nemlig som bjørne at gå i hi, så snart vinteren kommer. Godt nok er det ikke white Walkers, der kommer, når alt fryser til, men alligevel synes Mumi, at vinteren er forfærdelig. På den helt rette vinter-depressions-nordiske facon. Solen forsvinder, det er for koldt at være udendørs, Mumrik rejser som en trækfugl ned til varmen og fortæller klogt til Mumi, at han har godt af at savne ham lidt. Det er ægte vintermelankoli. Alt fryser langsomt, og Mumierne tror, at det kun er grantræer, der overlever i kulden.

Hvad, de ikke ved, er, at alle andre i deres finurlige univers er lysvågne og klar på julen. Mumi drømmer en drøm, hvor han i en is- og snedækket Mumidal møder en smuk, men uhyggelig isdronning. Hun eksisterer måske, måske ikke i Mumi-universets virkelighed sammen med et glimtende kuldevæsen, men det er heldigvis ikke så vigtigt. Det er smukt, stille og skæmmende. Og når Mumi vågner fra drømmen, bliver han konfronteret af den vinterglade Hemulen, der som gavekataloger allerede i oktober advarer ham om den kommende jul.


Foto: Angel Films


'Julen? Hvem er Julen?' Det er det første af mange, bange spørgsmål, som Mumitroldene har til den ukendte Julen. Skal vi have et træ for at beskytte os mod Julen? spørger Mumimor, hvorefter hun beslutter sig for, at den bedste måde at pynte juletræet er med en flot kjole. For hvad gør egentlig Julen glad? Hvordan ser Julen ud? Som et spøgelse, en spåkone eller en flodhest? Svaret er, at Julen er abstrakt men smuk som nordlys, som Mumi får at vide af den spirituelle vintergæst, Too-Ticki, som siger, at 'den er svær at forstå, men den beroliger mig.'

Det er alt sammen en simpel og naiv måde at forklare et emne som julen på, men giver mig også svar på, hvad julen måske egentlig primært handler om. Selv om der er gode julebudskaber, om at familien er det vigtigste, og julen er hjerternes fest, så bliver det her præsenteret sådan, at det netop ikke er den store afslutningsfest i "Mumitroldenes vinter", der er vigtigst. Det er derimod forberedelserne.


Foto: Angel Films


Vurdering: Mumitroldenes vinter: Bliver det jul i år?

At alle forberedelserne ikke er rettet mod forventningens glæde, men også for de nervøse forventninger for det ukendte, vender julen hyggeligt på hovedet. Jeg får lov at kigge på den med nye, mumi-melankolske øjne. Min egen jul synes i vinterens lange, mørke ventetid at være mere overkommelig efter "Mumitroldenes vinter" - jeg ved heldigvis, hvad den forventer.



Din vurdering:

Samlet brugervurdering:

Der skal minimum være 5 brugerstemmer før resultatet bliver vist.