Polskfødte Pawel Pawlikowskis “My Summer of Love” skabte overskrifter, da den i 2005 foran Mike Leighs hædrede “Vera Drakes hemmelighed” og de særdeles populære “Harry Potter og fangen fra Azkaban” og “Shaun of the Dead” vandt Englands mest prestigefyldte filmpris, BAFTA’en, for bedste britiske film. Det var klart den mindst påfaldende og måske også den mindst oplagte vinder, men sejren var under alle omstændigheder fuldt fortjent. “My Summer of Love” er et forfriskende jordnært og stærkt velspillet drama tilsat et effektivt stænk af ungdommelig romantik.

Den sprælske, men lidt forvirrede og desillusionerede Mona bor sammen med sin storebror i en gammel pub, der befinder sig ude på landet i Englands nordøstlige Yorkshire-del. Der er ikke meget at lave, især ikke når nu ens bror er kommet ud af spjældet og har fået sin energiske og livlige væremåde erstattet af en tro på gud, der synes at have udraderet alt, hvad Mona elskede ved ham. Pubben er ofte fyldt med højtsyngende, højtbedende kristne, så Mona bruger sin tid på at køre rundt i det næsten ørkenagtige græsområde og drømme om en sejere hverdag. En dag støder hun på den jævnaldrende Tamsin, en smuk og frisk ung tøs, som hun hurtigt bliver gode venner med. De to synes at opnå en forbindelse, der står i stærk kontrast til deres kedelige omgivelser. Og der går heller ikke lang tid, før deres venskab udvikler sig til noget mere…

Pawlikowski har selv været med til at forfatte filmens manuskript, som tager udgangspunkt i Helen Cross’ populære, prisbelønnede roman af samme navn. Instruktøren har skabt et godt og uforudsigeligt drama, hvor man interesserer sig for karaktererne og deres skæbne, og hvor det ikke altid er indlysende, hvor man har dem. Nathalie Press og Emily Blunt gør det glimrende som hhv. Mona og Tamsin. Man tror på dem og deres forhold. Og Monas bror, Phil, bliver spillet af den altid fremragende Paddy Considine, som endelig er ved at tilegne sig den internationale opmærksomhed og anerkendelse, som han fortjener.

Visuelt er filmen måske en anelse tør. Brugen af små zooms og håndholdt kamera er for det meste effektiv og med til på subtil vis at skyde lidt ekstra adrenalin ind i filmen, men af og til stikker det også en smule utilsigtet ud. “My Summer of Love” er også lidt ujævn – enkelte passager synes at trække en anelse ud, selvom filmen kun varer knap halvanden time. Slutningen er dog glimrende – for en gangs skyld er der tale om et twist, der ikke synes at opstå ud af ingenting. Slutningen er – i høj grad ligesom selve filmen – en positiv overraskelse, som man ikke umiddelbart havde set komme.

VideoPræsenteret i 1.85:1 anamorphic widescreen format. “My Summer of Love” ser uheldigvis ikke særlig køn ud her på dvd. Transferet har generelt et lidt ‘mudret’ look grundet de lidt udvaskede, drænede farver og en pæn mængde udtværing. Billedet kunne bestemt også have haft gavn af mere skarphed. Der er heldigvis ikke megen støj eller støv, kontrasten er som regel nogenlunde, og farverne bliver præsenteret korrekt. Især når nu dvd’en indeholder nærmest intet udover selve filmen, kunne man godt have ønsket sig et bedre transfer.

AudioDet engelske Dolby Digital 5.1 spor på skiven imponerer heldigvis i modsætning til billedsiden. Filmen er minimalistisk, så man skal bestemt ikke forvente et auditivt sansebombardement. Dialogen er klar og tydelig, men det er primært præsentationen af musikken og atmosfæren, der er sporets styrker. Med brug af flere subtile detaljer kreerer kanalnetværket (inkl. baghøjtalerne) en ofte effektiv atmosfære, der aldrig føles falsk eller presserende. En anelse mere bund havde været velkommen.

EkstramaterialeEt enkelt kommentarspor med instruktør Pawlikowski er det eneste, udgivelsen har at byde på af ekstramateriale. Instruktøren er en mand af få ord – han begynder ikke at tale før et par minutter inde i filmen, og han introducerer ikke engang sig selv. Men heldigvis kommer Pawlikowski op i omdrejninger. På trods af mandens distinkte polske accent, så er han altid tydelig og samtidigt velformuleret og interessant. Her er mange fine anekdoter, såsom det faktum, at spillefilmsdebuterende Natalie Press var så nervøs på første optagedag, at lyden af hendes hjertebanken vanskelliggjorde optagelsen af lyden. Men man savner at høre mere – især fra skuespillernes side.