“Mysterious Skin” er en af de mest ubehagelige, chokerende og væmmelige film, der kan opleves i de danske biografer i år. Det er også en af de bedste. Denne originale, enormt velspillet lille perle er en blændende skildring af to unges vidt forskellige tumultrige liv, som begge er blevet stærkt påvirket af traumatiske begivenheder, der hændte, dengang de var børn. Børnemisbrug er et populært emne disse dage, som talløse forfattere, instruktører og andre kreative sjæle ofte bruger som omdrejningspunkt. Men sjældent er emnet blevet behandlet med en sådan grad af hudløs, uforhærdet oprigtighed som i “Mysterious Skin”.

Som små børn bor børnene Neil og Brian begge i en lille flække og spiller for det lokale lilleput-baseballhold. Neil er gruppens stjernespiller, mens Brian er en nørdet og tavs lille knægt, som ikke dur til sport. En dag tager baseballtræneren Neil med hjem og udnytter ham seksuelt. Brian vågner en anden dag pludselig op i hjemmets kosteskab med næseblod og et fem timer langt hul i hukommelsen. Senere som teenagere er de to gutter stadigvæk virkelig forskelligartede. Neil er blevet en flamboyant, energisk ungkarl, som går i seng med fremmede mænd for penge, og Brian er fortsat en unik og ensom sjæl, som nu er overbevist om, at han blev kidnappet af glubske rumvæsner som barn. Parrets skæbner synes forenet, men hvordan og hvorfor?

At to så unge skuespillere som Joseph Gordon-Levitt (fremragende i “Brick”) og Brady Corbet formår at spille så komplekse karakterer på så imponerende vis lover godt for duoens fremtidige karrierer. Corbet var eksempelvis blot 15 år gammel, dengang optagelserne stod på, og han er både morsom og rørende som den reserverede Brian. Men det er Gordon-Levitt, der brillerer mest, i rollen som Neil – et fragmenteret menneske, som gerne vil flygte, men ikke helt ved hvad fra. Gordon-Levitt mønstrer en præstation, der er lige så rig på subtile nuancer som den karakter, han portrætterer.

Chase Ellison og George Webster, som spiller hhv. Neil og Brian som 8-årige, leverer to af de mest imponerende børneskuespillerpræstationer, der længe er set. Bill Sage er derudover uforglemmelig som den klamme baseballtræner, der i første omgang virker virkelig godhjertet – derfor kommer trænerens skrækkelige tendenser naturligvis også som et endnu større chok. Elisabeth Shue er egentlig ret anonym i rollen som Neils mor, mens både Michelle Trachtenberg og Jeffrey Licon derimod imponerer som hans to bedste venner. Og Mary Lynn Rajskub, som er så stivbenet og kedelig i tv-serien “24 timer”, udmærker sig som Brians veninde Avalyn, der ligeledes hævder at være blevet kidnappet af rumvæsner.

Alene filmens tema vil garanteret skræmme mange seere væk, og de modige få, som vælger at give filmen en velfortjent chance, bliver hældt hovedkulds ned i en følelsesmæssig blender, der ikke stopper med at bevæge sig, før rulleteksterne gør deres entré. “Mysterious Skin” fik ikke uden grund den ekstremt sjældne og afskrækkende NC-17 rating i USA, der udelukkede den fra næsten alle landets biografer. Ingen af Neils forhold til sine mange klienter udstråler varme eller romantik – vi er ikke på Brokeback Mountain længere. I New York konfronteres Neil med sin værste frygt, da han betales for at massere en ældre mands krop, der er blevet skamferet af AIDS. Og i filmens mest rystende scene bliver Neil nærmest voldtaget af en bindegal, nederdrægtig nar.