Tandløse vampyrer

Vampyrer har befolket alverdens film, og de værker har sandt at sige været af vidt forskellig kvalitet, men jeg kan dog ikke mindes nogensinde at have set blodsugerne så tamme som dem i “New Moon”.

Her er det slut med bid, drifter og vild lidenskab og goddag til endeløs længsel fra blege teenagere, der for evigt synes at være dømt til at sende hinanden lange suk, mens de livløst bevæger sig i cirkler om hinanden, som var de roterende voksfigurer. Sjældent har en films figurer haft et så gevaldigt brug for en adrenalinsprøjte.

Filmen er naturligvis fortsættelsen til “Twilight”, der omhandler det plagede forhold mellem teenagepigen Bella og vampyren Edward. Forholdet får her en ekstra knast, da hun skærer sig i fingeren ved en familiesammenkomst, og en af medlemmerne glemmer sine gode manerer og springer på hende som en løve på en hamster. Edward beslutter derfor, at det bedste ville være at forlade hende – for hendes egen skyld forstås – og stakkels Bella tilbringer derved en god bid af filmen med at være om muligt endnu mere ulykkeligt forelsket.

Hun finder heldigvis i stedet sammen med den lokale mekanikerknægt Jacob, men inden forholdet rigtig er kommet i gang, bliver også det snart saboteret, da hans adfærd bliver tiltagende underlig, og han plages af et hidsigt temperament samt trangen til at løbe rundt i regnvejr i bar overkrop og cykelshorts. Der sker flere ting i løbet af den første time af filmen, men de er svære at gengive, eftersom handlingen i lange passager er rent volapyk, medmindre man har et nært kendskab til den foregående film eller bogserien.

Filmen er i det hele taget helt og holdent henvendt til sine teenagefans, som foretrækker deres gysere uden gys – og muligvis også deres romancer uden blot antydningen af sex. Den store forelskelse mellem figurerne er det dog også svær at få øje på, hvilket ikke mindst skyldes manglen på kemi mellem hovedrolleindehaverne. Det hjælper ikke just, at samtlige af Edwards kærlighedserklæringer er af den mest klichefyldte slags i stil med ”Blot du trækker vejret er jeg lykkelig” og “Jeg kunne ikke leve i en verden uden dig” osv. Selv George Lucas ville have holdt sig for næsen.