En mand satser alt

En af sidste års uventede fornøjelser var den franske thriller “Alt for hende”, som viste sig at være noget så sjældent som en virkelig velfortalt og intelligent spændingsfilm med hovedpersoner, man både kunne identificere sig med, og hvis endelige skæbne man var oprigtig bekymret for.

Efter stribevis af ansigtsløse genrefilm føltes den som et frisk pust, og af samme årsag var det vel kun et spørgsmål om tid, før Hollywood kastede sig over historien og forsøgte sig med sin egen udgave. Den er så blevet leveret med dette remake, hvor “Crash”-instruktøren Paul Haggis har stået bag kameraet, og Russell Crowe og Elizabeth Banks indtager hovedrollerne.

I filmen følger vi John og Laura Brennan, hvis liv for altid bliver ændret, da politiet en ganske almindelig hverdag pludselig stormer huset og arresterer Laura for mord. John er fast overbevist om Lauras uskyld, men beviserne mod hende er stærke, og trods hans indsats bliver hun fundet skyldig. Sønderrevet over dommen og tabet af den søn, som hun bliver mere og mere fremmed over for, forsøger Laura at begå selvmord, og John må se i øjnene, at noget drastisk må gøres, hvis hun skal klare den. Han beslutter selv at tage affære, og snart er den ellers så fredsommelige skolelærer i fuld gang med at udtænke en måde at få befriet konen fra fængslet.

Ligesom i den originale film bliver noget af appellen ved filmen det spændende i at følge en almindelig mand tage skridtet fra hverdagslivet og over til en ganske anden og farlig verden. I alt for mange spændingsfilm er heltens planer nærmest ufejlbarlige, men denne film byder på en umiddelbart mere usikker hovedperson. Hans første skridt er fumlende og klodsede, og hans omgivelser har pinefuldt let ved at gennemskue ham. Netop det element tilføjer filmen et ekstra element af spænding. Når vi nu allerede har set, hvor meget John kan kvaje sig én gang, føler vi os mindre sikre på, at han ikke også vil gøre det igen på et senere tidspunkt.

Når Hollywood genindspiller en film, har de en kedelig tendens til at gøre fortællingerne mere spiselige ved at file de skarpe kanter af, og det er beklageligvis også, hvad der er sket i denne omgang. I “Alt for hende” blev man tiltagende bekymret for, hvad præcis vores hovedpersons besættelse ville gøre ved sønnen, men de mere foruroligende elementer er nedtonet i denne omgang. Samtidig har Haggis’ tendens til at gabe over for meget også slået igennem her, og hvor den franske udgave var en stramt fortalt beretning på 96 minutter, så har Haggis udvidet fortællingen til over to timer, og det har gjort “The Next Three Days” til en mere ujævn størrelse med enkelte døde punkter. Filmen gør også Johns plan mere omfattende, og troværdigheden bliver presset gevaldigt, da hans evne til at forudsige begivenhederne nærmer sig et niveau, som ville gøre “Saw”-seriens Jigsaw gul af misundelse.