The Nice Dudes

En lummer basrundgang. Lidt funky wah-guitar. Gennemført 70’er-nostalgi. Og en død pornostjerne med det fantastiske kunstnernavn Misty Mountains. Sådan sættes scenen for “Kiss Kiss Bang Bang”-instruktør Shane Blacks nye action-komedie, “The Nice Guys”, hvor Ryan Gosling og Russell Crowe er et par uduelige privatdetektiver, som snubler sig igennem opklaringen af en sag, der snor sig omkring porno, politik og luftforurening på en måde, der ville få selv den skarpeste Sherlock til at rynke brynene i ren forvirring. Gosling og Crowe er ikke de skarpeste. Slet ikke. Til gengæld er detektiver ikke set sjovere på denne side af “The Big Lebowski”.

Ligesom i Coen-brødrenes stener-noir er det oppustede og indviklede plot i virkeligheden ret ligegyldigt. Det er de skæve hustler-karakterer og det 70’er-syrede miljø, der er er pointen med det hele. Og så selvfølgelig humoren, der især springer ud af den fantastiske kemi, som opstår, når Ryan Gosling klovner som en anden Ace Ventura, mens Crowe ser olmt til med vold i blikket. Gosling viser et overraskende stort talent for fysisk komik, når han fordrukken falder ned fra diverse hustage eller hylende tager imod gentagne tæv uden at bekymre sig den mindste smule om den mandige værdighed, som filmverdenens førsteelskere plejer at udvise. Han giver sig helt hen til det latterlige og det ydmygende. Sjovt og modigt.

Der er mere at hente end bare fysisk gøgl. Replikudvekslingerne mellem de to detektiver får ofte lov til at stikke helt af, og det er ret sjovt at høre dem diskutere ligegyldige detaljer, selv om det sætter plottets fremdrift på standby. Det er ikke i samme ikoniske klasse som ’Royal with chesse'-småsnakken i “Pulp Fiction”, men det har nu alligevel sin charme at høre de to, ofte ret beduggede, partnere skændes om alt fra god detektiv-etik til den korrekte udtale af balletdanseren Barysjnikov.

Den elektriske duo må støtte sig til et tredje ben for at bevare jordforbindelsen. Goslings 13-årige datter, Holly. Det er hende, der formår at bevare overblikket, når en skummel pornoproducents overdådige fest udfordrer de to selvudnævnte alfa-hanners koncentrationsevner med fri bar og afklædte damer. Det er med perfekt komisk timing, at unge Angourie Rice gang på gang punkterer de to egoer. Til gengæld holder Gosling sig ikke for fin til at sende et par grovkornede svinere afsted mod hendes jævnaldrende veninder og deres slutty storesøstre.

Tidsbilledet er ramt rigtigt, men med et klart glimt i øjet. Latterlige overskæg. Store solbriller og vildtvoksende bakkenbarter. Selvfede hippier, der protesterer imod magthaverne med dårligt gennemtænkte happenings. Det er “Inherent Vice” med humoristisk sans. Og det indviklede mysterium udredes med det samme falde-på-halen-held som The Dude præsterede i “The Big Lebowski”.