Go motherfucking hard

Det er svært at bryde igennem som rapper, hvis du er hvid. Det lærte vi i “8 Mile”. Men hvad nu hvis Eminem ikke bare var en hvid, fattig amerikaner med en alkoholisk mor, men en hvid, fattig, overvægtig, ung kvinde med en alkoholisk mor? Så får man “Patti Cake$”. En sjovere og mere kantet version af “8 Mile” med en musikalsk Edgar Wright-agtig stil og et tempo, der matcher. Her vil Patricia ‘Killa P’ Dombrowski og hendes bedste homie, Jheri, gøre hvad som helst for at bryde igennem og slippe væk fra det her fucking white trash-helvede fyldt med haters, der ikke tror på dem. Det gør jeg!

Men det gør mor Barbara ikke. Hun har næsten selv haft en sangkarriere, som så bare ikke blev til noget. Læderbukser og graviditet, passer nemlig ikke så godt sammen, som hun, lidt for ærligt, siger til sin datter. Mor veksler godt mellem manipulerende skurk og støttende forældre i et white trash-miljø, som Eminem kender alt for godt. Hun er fuld, bitter og tror ikke på, at datteren kan gøre det, som hun selv ikke kunne. Bedstemor – AKA Nana – tror i det mindste lidt på Patti Cake, som hun sødt kalder hende i stedet for Killa P, som Patricia selv kalder sig i det hårde rapper-miljø. Men den dejligt grove og ærlige Nana er syg og i kørestol og bidrager derfor til et stigende antal ubetalte regninger. Det er ikke let at være rapper.

For de regninger skal Patti Cake selv betale med diverse utaknemmelige skodjob, alt imens mor fester og synger karaoke i en af flere seriøse, men også nærmest Edgar Wright’ske sjove scener med hurtige klip, pludselig musik og sjov grafik. Nu vil Patti ikke servere mere Jägermeister til mor, men Barbara vinder denne standoff med dertilhørende dramatisk musik. Smash-cut til mor, der brækker sig, og datter, der holder hendes hår. Det er Patti imod alle odds, men hun kæmper bare rørende videre. Rap-drømmen, idolet O-Z og bedstevennen Jheri holder hende i live. ’Thick and thin for life'.

Sammen rapper de sig igennem tilværelsen og leder efter en måde, hvorpå de kan bryde igennem. Ingen tror på, ‘Dumbo’ kan rappe, ligesom ingen troede på Slim Shady i “8 Mile”. Men rappe det kan hun sgu. Og det på trods af hårde odds og endnu hårdere ord om Pattis udseende fra hendes rap-battle-konkurrenter. ‘Go motherfucking hard’, siger Jheri til hende. Med våde øjne gør hun det, og Cake$ er svær ikke at holde af og med, når hun rap-sviner tumper som den blege, arrogante Danny fra ‘Goon Squad’.

Senere er det heller ikke kun Jheri og Nana, der støtter hende. Satanisten Basterd ender også med at være lige det mærkelige og interessante bekendtskab, både Patti og “Patti Cake$” manglede. Trods hans få ord og hårde ydre hader han den bitre kreativitetskvælende by lige så meget som Patti. Han optræder derfor gerne på stripklubben Cheeters med en gammel dame, den bling bling-kække Jheri og den stædige pige, Patti, for at vække de blinde får fra deres triste tilværelse. De er dejligt mærkelige og upolerede personer, der finder skønhed og musik i selv den mest triste hverdag.