“Paycheck” er endnu et skuffende forsøg af Hong Kong-instruktøren John Woo på at lave en amerikansk action-thriller, med en historie som lover mere end den kan holde og en udynamisk hovedrolleindehaver, der ikke giver filmen det skub den har brug for.

Ben Affleck spiller computer-eksperten Michael Jennings, som tjener sine penge på at udføre industri-spionage for store firmaer. Han er manden man ringer til når hemmeligheden bag et konkurrerende firmas produkt skal knækkes. Arbejdet tager som regel et par måneder, og som belønning modtager Jennings en fed pose penge. Men arbejdet har en pris: for at Jennings ikke skal kunne videregive de ulovlige aktiviteter til myndighederne, får han sin hukommelse for de foregående måneder slettet, så han glemmer alt om de projekter han har arbejdet på.

En dag bliver han kontaktet af en gammel ven, som giver ham en tilbud han ikke kan afslå. Jennings skal færdigudvikle et hemmeligt projekt, der blev startet af en afdød videnskabsmand. Projektet vil tage tre år – som vil blive slettet fra hans hukommelse – og til gengæld vil han modtage en paycheck som kan vare resten af livet.

Da han tre år senere skal inkassere sin check, opdager han til sin forbløffelse at han har afskrevet pengene til fordel for en konvolut som indeholder en deodorant, en nøgle og andre tilsyneladende værdiløse genstande. Og det er ham selv der har sendt konvolutten. Jennings må nu, efterfulgt af politiet og sine tidligere arbejdsgivere, arbejde sig frem til sandheden bag det hemmelige projekt, kun ved hjælp af konvoluttens indhold.

John Woo kom til Hollywood med rygtet som en innovativ og original action-instruktør i bagagen. Hong Kong-film som “A Better Tomorrow”, “The Killer” og “Hard-Boiled” havde åbnet filmbyens øjne for ham, og de fik ham lokket til Hollywood med løftet om big-budget actionfilm. Desværre har Woo aldrig rigtig været i stand til at overføre sin asiatiske filmmagi til de store Hollywood-produktioner. Han har lavet mere eller mindre hæderlige actionfilm som “Hard Target”, “Face/Off” og “Mission: Impossible II”, der aldrig rigtig bevæger sig over gennemsnittet.

“Paycheck” er endnu en af disse film, som leverer hæderlig action-underholdning, men som aldrig kommer i nærheden af Woos tidligere Hong Kong-film. Eksplosionerne er større og mere larmende men charmen og originaliteten er skåret væk, til fordel for klinisk action-underholdning lige efter bogen.

Det er ellers ikke fordi idéerne mangler. Historien, som bygger på en novelle af sci-fi forfatteren Philip K. Dick, er en moralsk og kompleks fortælling, der handler om en mand der må stykke sin fortid sammen for at overleve sin fremtid. Woo formår i første del af filmen at skabe en effektiv stemning af paranoia og forvirring når Jennings opdager, at han ikke blot har givet afkald på sin million-hyre, men også er jaget vildt.

Herefter går det dog hurtigt ned af bakke. Tempoet skifter fra subtil thriller til eksplosiv action, og det ene sædvanlige John Woo-element erstatter det andet: en heftig motorcykeljagt, slow-motion action, mænd der peger på hinanden med pistoler (hvorfor er der aldrig en af dem der bare trykker på aftrækkeren?). Det er alt sammen set før i Woos tidligere film og giver det et præg af rutine.

Et andet problem er, at Jennings ikke for alvor synes i fare og at filmen derfor aldrig bliver rigtig spændende. En stor del af dette skyldes at karakteren gang på gang bliver reddet af det ene Deus ex Machina element efter det andet – toget når lige at stoppe inden han bliver til mos, han når tilfældigvis lige at hoppe af sporvognen så han ser den bygning han leder efter, osv. Disse tilsyneladende indgreb fra de højere magter får senere en (mere eller mindre) logisk forklaring – men det ændrer ikke ved det faktum, at man aldrig for alvor frygter for hovedpersonen – hvilket er dræbende for enhver thriller.

Det hele er dog ikke John Woos skyld. Flere af skuespillerpræstationerne virker uengagerede og rutinepræget. Uma Thurman ligner en der hellere ville have et samurai-sværd i hånden, og kemien mellem hende og Affleck er ikke særlig overbevisende. Ben Affleck fungerer glimrende som action-stjerne – så længe det er hans stuntmænd der udfører actionen. Resten af tiden render han rundt med en lille dobbelthage og virker lidt tung i det. Heldigvis har Paul Giamatti, som altid er et positivt bekendtskab, en mindre rolle som Jennings ven og medhjælper, og det er lige før han stjæler billedet fra Affleck.