Disney på autopilot

For mit vedkommende har der altid været et klart skel mellem alle de Disney-film, som blev lavet før 1994’s “Løvernes konge”, og alle dem, som selskabet lavede efter. I årene op til “Løvernes konge” producerede Disney perler som “Den lille havfrue”, “Skønheden og udyret” og “Aladdin”. Derefter udkom “Klokkeren fra Notre Dame”, “Herkules”, “Tarzan” og “Kejserens nye flip”, før floppene “Atlantis: Det forsvundne rige” og “Skatteplaneten” var med til at aflive den vestlige 2D-animationsfilm som et finansielt levedygtigt underholdningsmedie. Og, jovist, flere af filmene er da udmærkede, men i min optik nåede Disney ikke op i kreativitetens øverste luftlag igen efter “Løvernes konge”, før de for nylig begyndte at levere hæderlige, egenproducerede 3D-animationsfilm som “To på flugt” og “Vilde Rolf”.

Den allerførste film, Disney udgav efter “Løvernes konge”, var “Pocahontas” fra 1995. Jeg havde faktisk ikke set “Pocahontas”, siden den i sin tid udkom i biografen (hvor den ikke gjorde noget nævneværdigt indtryk på mig), så jeg var spændt på at se, hvordan mit ældre jeg ville reagere på filmen. Ville gensynet mon tvinge mig til at tage mit Disney-syn op til revision? Eller ville den blot bekræfte min formodning om, at Disneys sidste 2D-guldalder sluttede i midt-90’erne? Desværre havde jeg sidstnævnte reaktion. Bevares, det er da en hæderlig tegnefilm, der aldrig keder, og som rummer op til flere gode sange og mange majestætiske, håndtegnede scenerier. Men den kommer bare aldrig ud af tredjegear.

De fleste kender historien på forhånd – ikke mindst fordi den i århundreder er blevet genfortalt i bøger og på det hvide lærred. Jeg havde det i øvrigt virkelig sjovt med at spotte de helt ufatteligt mange paralleller mellem “Pocahontas” og James Camerons “Avatar” – slående ligheder, som også er blevet fremhævet i utallige muntre YouTube-videoer. Filmen begynder i år 1607, hvor et engelsk skib drager mod Nordamerika for at udforske kontinentets “nye verden” og finde guld. Med om bord er bl.a. den heroiske kaptajn John Smith, som er med for at beskytte besætningen mod indianerne, som bliver anset som brutale barbarer. Men da Smith møder og forelsker sig i høvdingedatteren Pocahontas, indser han, at det i virkeligheden er englænderne, som er barbarerne. Men kan turtelduerne sikre fred mellem deres stridende folkefærd, før det er for sent?

Meget er blevet sagt om filmens historiske ukorrekthed. Personligt synes jeg, det er en anelse spøjst at diskutere autenticiteten i en tegnefilm med talende træer, og “Pocahontas” har under alle omstændigheder større brister end et svagt slægtskab med historiebøgerne. Først og fremmest føles det tit, som om filmmagerne pludseligt har sprunget et par scener over. Man køber ikke for alvor Smith og Pocahontas’ romance, fordi de blot har været sammen i knap 25 minutter, hvor de ikke har nået meget mere end at synge én enkelt sang sammen, før de pludselig konstaterer, at de ikke kan leve uden hinanden, da Smith står til at blive henrettet. Man kommer simpelthen aldrig nok ind under huden på de to mennesker, hvorfor deres amour aldrig får det samme jerngreb om følelsesregistret som Belle og udyrets forelskelse i “Skønheden og udyret”, og derfor bliver filmens pondus mærkbart svækket.

Heldigvis har “Pocahontas” flere plusser end minusser. Ligesom de andre Disney-film fra dens æra er den spækket med smukke billeder – de håndtegnede landskaber er ofte så betagende, at man helt glemmer at følge med. Og så har filmen også nogle gode sange, der som regel både kræser for øregangene og skubber historien fremad. Det musikalske højdepunkt er uden tvivl den vidunderligt melodiske Oscar-vinder “Colors of the Wind”, mens nummeret “Savages” danner rammen om filmens klart flotteste sekvens, hvor både indianerne og de engelske lejesoldater gør klar til krig omsluttet af flammer, knivspidse pile og skarpladte geværer.

Filmen har da også en prisværdig morale, og selvom mange af bifigurerne hurtigt går i glemmebogen, morede jeg mig kosteligt, hver gang den drilske vaskebjørn Meeko slog gækken løs. Den giver ofte filmen et veltimet spark i bagdelen. Vigtigst af alt: “Pocahontas” fortæller en letgenkendelig, men også god historie, der netop har nok sul på kroppen til at holde seerens interesse i live i de blot 81 minutter, filmen varer, og både på billed- og lydsiden forkæler filmmagerne sanserne gang på gang. Men bag den flotte facade savner man ofte noget mere.

Video

Præsenteret i 1080p/AVC 1.78:1. Der er simpelthen ikke noget filmselskab, der konsekvent producerer udgivelser af tårnhøj kaliber på det tekniske plan som Disney. “Pocahontas” ser formentlig bedre ud i HD, end den i sin tid gjorde i biografen. Jeg bemærkede en lille smule banding, da Disney-logoet dukkede op helt i starten, men derefter bed jeg ikke mærke i én eneste fejl. Overhovedet. Farverne er så smukke og appetitlige, at man får lyst til at slikke skærmen. Kontrasten er perfekt, og billedet er så skarpt, og detaljerigdommen er så stor, at man gang på gang får lyst til at pause filmen og labbe alle de små detaljer og lækre nuancer i sig.

Audio

“Pocahontas” lyder næsten lige så godt, som den ser ud. Samtlige replikker, lyde og musikalske toner kommer igennem med en helt fantastisk klarhed. Naturligvis er det især musiknumrene, som imponerer, når det engelske DTS-HD Master Audio 5.1-lydspor folder sig ud. Orkestret giver den gas i samtlige højtalere, men hverken sangstemmerne eller instrumenterne overdøves eller overdøver. Jeg ville have sat pris på et lidt mere levende lydbillede under filmens dialogscener, men det er under alle omstændigheder et fremragende mix spækket med mindeværdige momenter. Et dansk Dolby Digital 5.1-lydspor medfølger også, og som sædvanligt har de danske skuespillere gjort det godt i lydstudiet, men det komprimerede mix har selvsagt ikke samme slagkraft som det engelske lydspor, der har en langt højere bitrate.

Ekstramateriale

Da “Pocahontas” i sin tid udkom på dvd, færdiggjorde filmmagerne en oprindeligt droppet sekvens, som rummede en sang ved navn “If I Never Knew You”, og genindsatte den i filmen. Desværre kan man ikke se den udgave af filmen her på Blu-ray, men sekvensen ligger for sig selv andetsteds på skiven, og det er virkelig en skam, at den i sin tid blev sakset (ifølge instruktørerne gjorde man det, fordi et testpublikum ikke brød sig om den under en tidlig forevisning af filmen), for den fik mig vitterligt til at tro meget mere på John Smith og Pocahontas’ kærlighed til hinanden. Her er også en række andre slettede scener, som tilsammen varer 16 minutter. Scenerne blev aldrig færdiggjorte, så de præsenteres som stillbilleder, mens lydsiden byder på replikker og musik.

“Drawing Inspiration: The Lost Story of Hiawatha” (12 min.) er en interessant lille dokumentar om en droppet tegnefilm, som Walt Disney gerne ville have lavet for flere årtier siden om en anden indianer. “The Making of Pocahontas” (28 min.) handler om filmens tilblivelse såvel som den ægte historie, der ligger til grund for Disneys tegnede eventyr. En ganske hæderlig dokumentar, som bl.a. byder på interviews med skuespillerne (deriblandt Mel Gibson, der lægger stemme til John Smith). “The Music of Pocahontas” (7 min.) handler selvsagt om filmens musik. Skiven har også en Design-sektion, som indeholder i alt 15 korte videoer, der tilsammen varer omtrent 19 minutter og gennemgår skabelsen af flere af filmens figurer. Tegnefilmsentusiaster vil sikkert finde videoerne enormt interessante, og de vil nok også sætte pris på en håndfuld videoer, som gennemgår tegnernes forskellige arbejdsprocesser og sammenligner tegnernes storyboards med de færdige sekvenser.

Her er også en kort montage med tegninger og musik, som Disney brugte til at præsentere projektet, før produktionen kom helt op i omdrejninger. “Multi-Language Reel” er en sjov lille video, som byder på klip fra filmen på mange forskellige sprog. Her er musikvideoer til numrene “Colors of the Wind” og “If I Never Knew You”, og to af filmens sange præsenteres i “sing-along”-udgaver, hvor man kan læse sangteksten, mens musikken kører, så man kan synge med. Husk at advare naboen på forhånd.

Derudover er her en reklame for Disneys 3D-udgivelser (hvor “Løvernes konge”-figurerne Timon og Pumbaa taler om 3D-fænomenet) samt trailere til “Modig”, “Klokkeblomst og vingernes hemmelighed”, “Beverly Hills Chihuahua 3”, “Planes” og BD-udgivelsen af “Askepot”. Den amerikanske Blu-ray indeholder et kommentarspor med filmens instruktører, som desværre ikke ligger på den danske disk, men til gengæld får amerikanerne blot en brøkdel af det videomateriale, som vi får. Ekstramaterialet – bortset fra den slettede sang og trailerne – er blevet opskaleret fra SD til HD.