“Pulse” er endnu en vestlig genindspilning af en asiatisk gyser. Denne gang er det den japanske film “Kairo”, som har fået æren af at blive genfortolket af et amerikansk filmhold. Og med en hærdet genreekspert som Wes Craven bag manuskriptet, kunne man godt tillade sig at vente noget i samme prisklasse som den amerikanske udgave af “The Ring” snarere end endnu en overflødig fadæse i stil med “Forbandelsen – The Grudge 2”. Men der er ikke meget, der virkelig sætter pulsen i gang i dette kaotiske og fortænkte makværk.

Ligesom så mange andre nyproducerede gysere lyder filmens koncept umiddelbart lettere stupidt. Men hvis man kan godtage tanken om et forbandet VHS-bånd, vil ideen om kommunikation mellem den levende verden og dødsriget via mobiltelefon og internet sandsynligvis være til at sluge. I filmen er en computervirus blevet sluppet løs, som gør det muligt for gnavne, bitre hedengangne at tilegne sig adgang til vores verden, fordi viruset åbenbart har åbnet for nogle helt særlige frekvenser. Eller noget i den stil…

“Pulse” synes at have lige så lav interesse i at give mening som i, at publikum får lyst til at investere sig i plottet og karaktererne. Ikke én eneste af rollelistens primært unge skuespillere mønstrer noget nævneværdigt, og alle figurerne er så overfladiske og stereotype, at man tager sig selv i ikke at kunne huske ét eneste af deres navne – selv ikke efter halvanden times spilletid.

Flot er filmen dog alligevel, og der er et par stemningsfulde øjeblikke, der besidder den intensitet og spænding, som 95 procent af filmen savner. Især en scene, hvori en mand nærmest fortæres af en væg, er mindeværdig. Men man får aldrig forklaret de dødes arrigskab eller motivation, og det er ikke noget godt tegn, at man før og under filmens unødvendigt opblæste slutning egentlig også er ret ligeglad – ikke fordi man er for underholdt til at tænke over det, men simpelthen fordi man bare ikke gider.

VideoPræsenteret i 2.40:1 anamorphic widescreen format. “Pulse” har et særdeles køligt og blåligt look, der tjener filmen godt, og som præsenteres fornemt her på dvd. De fleste scener foregår om natten eller i ukomfortable, dunkle lokaler, så heldigvis er kontrasten helt solid. Solid er farvetemperaturen også, mens digital støj og edge-enhancement aldrig irriterer. Transferet er derudover dejlig skarpt, og den minimale brug af gryn er med til at give billedsiden et attraktivt, filmlignende look. Der er en snert af udtværing i nogle af filmens mørkeste scener, men det er til at overse.

AudioDolby Digital 5.1 lydsporet på “Pulse”-dvd’en må klassificeres som et af de mest mærkværdige og ringe af slagsen til dato. Dialogen kommer ud via venstre- og højre fronthøjtaler, og baghøjtalerne bruges til at levere effekter, som fronthøjtalerne burde have disket op med. Det er uhyre irriterende at høre alskens lyde bag sig (endda ret højlydt), når nu tingene tydeligvis foregår på skærmen foran én. Centerhøjtaleren er forholdsvis mut og synes at levere al den lyd, som baghøjtalerne burde – derfor går alle planlagte panoreringer naturligvis fløjten. Det hele munder ud i en enormt frustrerende, distraherende og på alle måder skuffende lydoplevelse, som er under al kritik. Er der vitterligt ikke nogen, som tjekkede skiven, før den røg i trykken?

EkstramaterialeNår discen lægges i afspilleren, præsenteres man for trailere til “The Devil’s Rejects”, “Children of Men”, “Hannibal Rising” og “Forbandelsen – The Grudge 2”. Derudover er der intet ekstramateriale at finde på discen, der, ligesom Nordisk Films udgivelse af førnævnte “Forbandelsen – The Grudge 2”, end ikke byder på en menu.