Stuart Gordons “Re-Animator” begiver sig gang på gang hen til grænsen for, hvad det almene menneske vil finde tilladeligt at afbillede, for dernæst at krydse den. Det er en film så ækel, klam og på alle måder vanvittig, at det er lettere utroligt, den i sin tid overhovedet fandt en distributør. Det er i øvrigt en fremragende film, der lystigt giver al mådeholdenhed og etik fingeren, mens den maltrakterer lattermusklerne og terroriserer nerverne. Kun Sam Raimis uforlignelige “Evil Dead II” kan matche “Re-Animator”s frydelige blanding af gruopvækkende gys og løssluppen kulsort komik.

H.P. Lovecraft er formentlig gysergenrens allerstørste forfatter næst efter Stephen King. Han levede et turbulent liv og døde i en forholdsvis ung alder, men han nåede at forfatte et hav af indflydelsesrige romaner og noveller, og “Re-Animator” er baseret på en serie af disse. Herbert West forsker i liv og død og mener at have kreeret et serum, der kan vække de døde til live. Sammen med en jævnaldrende medicinstuderende, Dan Cain, begynder han at eksperimentere med det grønfarvede stof på det lokale lighus, og så har vi pludselig al balladen.

Skuespilleren Jeffrey Combs’ indsats som den unge, opportunistiske videnskabsmand Herbert West udgør en af genrens store, glemte kraftpræstationer. I en film, hvor hovedløse kroppe og genoplivede katte går amok, havde det været såre enkelt at gå i overspilningsmode og levere den ene højtravende latter og gumpetunge monolog efter den anden. Men karismatiske Combs modstår fristelsen og indsprøjter så megen forfriskende seriøsitet og alvor i West, at kontrasten mellem ham og dramaets gale vanvid slår gnister og morer grænseløst. Det er ærgerligt, at Combs aldrig for alvor har slået igennem indenfor branchen, selvom mange sci-fi fans dog har nydt hans fornemme, mangeårige arbejde på “Star Trek: Deep Space Nine” som superskurken Weyoun.

På trods af filmens alder har effekterne på ingen måde mistet deres virkning. Publikum præsenteres bl.a. for synet af boremaskiner, der borer igennem torsoer, zombier, som hoster spandevis af blod op, og (ikke mindst) et afskåret hoved, der hygger sig gevaldigt med en fastspændt, nøgen skønjomfru. Havde filmen bare været én lang strøm af forrykte episoder, var den røget direkte i glemmebogen og ikke i kultfilmenes encyklopædi. Men vi interesserer os vitterligt for de særprægede figurer og deres afsindige eskapader. Selv et påklistret kærlighedssideplot sluger man mere eller mindre råt. Richard Bands musik skuffer dog, da der er tale om en næsten tro kopi af Bernard Herrmanns klassiske score til Hitchcocks “Psycho”.

Filmens mere grusomme segmenter er aldrig så slemme, at man frastødes totalt, og humoren er aldrig så plat eller overdreven, at man irriteres. Når en amerikansk gyser får kritikere i Cannes til at juble, ved man, at man har fat i den lange ende. Betegnelsen kultfilm indebærer pr. definition, at en film tilbedes af et fåtal. Men “Re-Animator” fortjener en anseelig fanskare, og det er på tide, at danske gyserentusiaster får lejlighed til at nyde denne djævelsk opfindsomme og forbandet underholdende sag.

VideoPræsenteret i 1.85:1 anamorphic widescreen format. Selvom transferet på “Re-Animator” dvd’en ikke imponerer synderligt, så ser filmen alligevel virkelig godt ud af en over 20 år gammel kultfilm at være. Det havde været urimeligt at forvente et bedre transfer. Billedet er af og til en smule blødt, og der figurerer en smule smuds, gryn og digital støj – dog alt sammen i overkommelige mængder. Til gengæld er der ingen tilfælde af edge-enhancement overhovedet, og kontrasten er solid. Farvetemperaturen er også tilpas og stabil.

AudioFor en 22 år gammel lavbudgetsfilm at være lyder “Re-Animator” overraskende godt. Lyden er tydelig og plages aldrig af støj. Baghøjtalerne benyttes primært til at styrke musikkens tilstedeværelse på effektiv vis, men de leverer også nogle veltimede effekter til tider. Der er ingen mindeværdige panoreringer, men LFE-kanalen udnyttes fint.

Ekstramateriale2-disc udgivelsens første skive byder på filmen og to kommentarspor: Det ene med instruktør Stuart Gordon, og det andet med produceren Brian Yuzna og skuespillerne Jeffrey Combs, Bruce Abbott, Barbara Crampton og Robert Sampson. Sporet med Gordon er glimrende. Instruktøren har en masse spændende ting på hjerte. Vi hører bl.a. om Gordons ubehagelige researcharbejde, Lovecrafts manglende interesse for sine oprindelige Re-Animator fortællinger, om instruktørens inspirationskilder, arbejdet med skuespillerne osv. Sporet med Yuzna og skuespillerne byder derimod ikke på mange anekdoter – deltagerne er mest interesserede i at tage pis på sig selv, hinanden og filmen. Sporet er ofte hylende morsomt, og den gode stemning er enormt smittende.

På disc 2 er der en enkelt, berygtet slettet scene og adskillige forlængede. Den slettede scene er en sakset drømmesekvens, der er ganske stemningsfuld, men en tand for lang. Tilsammen varer de 16 forlængede scener ca. 12 minutter, og selvom man godt kan forstå, hvorfor de ikke røg med i biografudgaven af filmen (flere af dem optrådte dog i en forlænget, men mindre blodig tv-udgave), så er der flere fine momenter her.

Interviewene er det mest interessante ekstramateriale på disc 2. Der er interviews med Stuart Gordon og Brian Yuzna (48 min.), manuskriptforfatteren Dennis Paoli (11 min.), komponisten Richard Band (15 min.) og redaktøren af bladet Fangoria, Tony Timpone (5 min.). Alle herrerne er interessante fortællere, der har masser af fascinerende ting at berette. Kun få ting bliver gentaget fra kommentarsporene. Man har også mulighed for at se Timpone kommentere musikken i flere af filmens sekvenser, som bliver præsenteret uden dialog og lydeffekter. Tilhængere af filmmusik må ikke gå glip af Timpones gennemgang. Komponisten indrømmer derudover at have stjålet fra Herrmanns “Psycho”-score, men hævder at have gjort det som en joke.

Man har mulighed for at studere flere af de medvirkendes CV’er. Fem “Re-Animator” tv-reklamer, to interessante billedgallerier og trailere til “Obsession”, “Inglorious Bastards” (ikke den planlagte Quentin Tarantino-version), “The Buddy Holly Story”, “Miracle in Milano”, “Salon Kitty” og “Re-Animator” runder pakken af.