Succes og tragedie”Remix” tager os med på en rutschetur i musikbranchen. Idealer står for fald i en beskrivelse af livet i rampelyset og de konsekvenser, det kan have pludselig at have succes. Vi får et uglamourøst billede af en branche, der er hårdere end de fleste.

Ruben er 16 år gammel. I fritiden sysler han lidt med noget musik og har arbejde som kontordreng på det store pladeselskab Major. Clara er ansat til at finde morgendagens stjerner, og en dag falder hun ved et tilfælde over Ruben, der står og synger. Hun bliver straks betaget af den unge mand, og signer ham til en pladekontrakt. Ruben bliver sendt i sommerhus med produceren Mark, og her indspiller han sit første album på fire uger. Claras chefer er dog langt fra tilfredse – de ønsker at lave Rubens musik om til noget mere letbenet og dansevenligt, og sender cd’en en tur i remixmaskinen. Ruben selv er slet ikke tilfreds med det resultatet, men presset af Clara accepterer han det alligevel.

Derefter handler det om at få drengen op på en scene, selvom han aldrig har prøvet det før. Men Ruben er et naturtalent, og snart skriger pigerne af begejstring over ham. Ruben tjener massevis af penge, men opdager pludselig, at al hans succes har kostet på hjemmefronten. Hans venner vil ikke længere kendes ved ham, og snart er Ruben på vej nedad i et hav af sprut og stoffer, hvor han ikke længere kan kende sig selv.

Det er den unge Micky Skeel Hansen, der spiller Ruben, og han gør det med stor overbevisning. Han er glimrende som den talentfulde sanger, og formår ikke at blive karikeret og ligegyldig, hvilket må have været svært i en rolle, der i forvejen balancerer mellem det flødebollede og det forudsigelige. Og netop forudsigelighed er nok et af filmens største problemer. Vi ved nøjagtig, hvad der sker fra start til slut, og derfor bliver hovedrollens deroute heller ikke særligt rørende.

I rollen som pladeselskabets repræsentant ses Camilla Bendix, og på trods af at hendes rolle er så fyldt med utroværdighed, gør hun faktisk en glimrende figur. “Remix” har det store problem, at den ikke helt ved, hvem den skal henvende sig til. I sit udtryk er det en meget voksen film med alvorlige emner og uden særligt meget humor, mens den i sit indhold klart appellerer til det yngre publikum, der vil kunne leve sig ind i Rubens problemer. Sagen er dog bare den, at nok hverken det voksne eller det unge publikum vil få særligt meget ud af filmen.