Resident Evil: Apocalypse

InstruktionAlexander Witt

MedvirkendeMilla Jovovich, Sienna Guillory, Oded Fehr, Thomas Kretschmann, Sandrine Holt, Sophie Vavasseur, Razaaq Adoti, Jared Harris, Mike Epps, Matthew G. Taylor, Zack Ward, Iain Glen

Længde93 min

GenreSci-Fi, Sci-Fi, Action, Action, Gyser, Gyser, Thriller, Thriller

IMDbVis på IMDb

I biografen10/09/2004


Anmeldelse

Resident Evil: Apocalypse

1 6
Erfaring viser efterhånden, at forsøg på at filmatisere et computerspil ofte ender med at blive noget værre hø. Hvad der virker i et computerspil fungerer sjældent på det store lærred og med opfølgeren til “Resident Evil”, bliver det med al tydelighed klart, at visse projekter bare burde være blevet på tegnebordet – eller endnu bedre; kasseret inden de kom på tegnebordet!
Fortsættelsen til den første filmatisering af spillet “Resident Evil”, med den ligegyldige undertitel “Apocalypse”, har ikke længere Paul W.S. Anderson bag roret. Den er instrueret af den forholdsvis ukendte Alexander Witt, der hidtil kun har ageret Second Unit Director på adskillige blockbusters, bl.a. “Daredevil” og “Pirates of the Carribbean”. Anderson har dog både skrevet manuskriptet og produceret, men det har bestemt ikke hjulpet filmen. For i modsætning til sin forgænger, så har “Resident Evil: Apocalypse” ikke noget at komme med. Den lider under både en tynd historie, mangel på sammenhæng, ligegyldige karakterer og jævnt dårligt skuespil hele vejen rundt.
Hvor den første film foregik under jorden i de klaustrofobiske gange i The Hive, så er handlingen i “Apocalypse” rykket op på gadeplan. Det sker efter at den kyniske Umbrella Corporation har genåbnet The Hive, hvorved zombiesmitten med lynets hast spreder sig til alle afkroge af Racoon City. Brugen af en storby som setting for zombie-terror er ellers en fremragende idé, og både film som “28 Dage Senere” og senest genindspilningen af “Dawn of the Dead” viste, hvordan man effektivt kan udnytte denne idé til at skabe både uhygge og krybende paranoia.
Witt og Anderson har helt sikkert skævet til begge disse film, men de formår stadig ikke at bruge idéerne til noget. I det hele taget bærer “Apocalypse” præg af, at man har set det hele før – bare bedre. Når filmen ikke har travlt med at stjæle med arme og ben fra både “Alien”-filmene (især “Alien: Genopstandelsen”), “Matrix”-filmene og “Flugtaktion New York”, så kører den i tomgang over et plot, der er hullet som en si og uinspirerende som bare fanden. Dette forsøger den at skjule med øredøvende lydeffekter og kedelige action-sekvenser. Den synes således at tilbede ordsproget om, at “tomme tønder buldrer mest”.
Man kan endda beskylde filmen for bare at være én lang action-scene – og som sagt ikke engang en særlig god én. Visse af kampscenerne med Alice (Milla Jovovich) er ganske cool, men for det meste drukner det i intetsigende bulder og brag.
Filmens helt klart største problem ligger i det faktum, at ingen af karaktererne nogensinde bliver andet end indholdsløse stereotyper lige fra de anonyme S.T.A.R.S. soldater og den “sjove neger” til den irriterende kvindelige journalist og videnskabsmanden i rullestol. Selv hovedrollerne – de to letpåklædte heltinder Alice og Jill (Sienna Guillory) – står aldrig frem som personer af kød og blod. De minder mest af alt om deres vektor-søskende fra computerspillet, vel og mærke uden for mellemsekvenserne. Det er en skam, da begge kvinder kunne have ydet en ganske god indsats (og de er jo dejlige at kigge på!), men det lader til at de kæmper forgæves med det fattige manuskript.

Især Millas rolle har taget et stort skridt tilbage i forhold til den første film, hvor hele plottet omkring Alices hukommelsestab og hendes gradvise realisering af at, hun i virkeligheden var en toptrænet soldat fungerede godt, og gav hendes karakter dybde. I “Apocalypse” er hun hovedsagelig reduceret til en maskine med lige så lidt personlighed som den super-soldat (kaldet Nemesis), hendes gamle ven Matt er blevet forvandlet til. Netop historien om Matt og Alices forhold, som det var oplagt at følge op på fra den første film, bliver aldrig spillet ud og ender kun med at blive en parentes i mellem alle eksplosionerne og zombie-angrebene. Det er en stor skam, for her var der i det mindste en mulighed for at tilføre filmen et minimum af drama.

På den tekniske side er der heller ikke meget at glædes over. Bortset fra enkelte let underholdende action-sekvenser, f.eks. Alices motorcykel-entre i kirken, da hun kommer Jill og de andre til undsætning, så er filmen hverken visuelt eller lydmæssigt spektakulær. Man irriteres især over den stop-motion-agtige slowmotion-effekt, der bruges når man ser zombierne komme vraltende ned af Racoon Citys gader – det er ganske enkelt grimt!

Filmens score har man ligeledes glemt, i det øjeblik man forlader biografen, og i modsætning til forgængerens fængende musik, som blev komponeret af selveste Marilyn Manson (i samarbejde med Marco Beltrami), så har “Apocalypse” ikke noget at byde på rent musikalsk. Men kan man ikke få kvalitet kan man altid få kvantitet, og det synes også at være instruktørens motto. I stedet for et uhyggeligt og atmosfærisk score, har han valgt blot at skrue actionmusikken op for fuld skrue, ligesom han satser på chok-effekter via pludselige volume-peaks i stedet for en generel stemningsopbygning.

“Resident Evil: Apocalypse” fungerer hverken som en zombie-film eller som en action-film – den er hverken uhyggelig eller underholdende at se på. Når den samtidig savner en fængende historie, interessante (eller for den sags skyld troværdige) karakterer, godt skuespil og flotte special-effects, står man pludselig og mangler en rigtig god grund til at bruge halvanden time af sit liv på at se denne film. Jeg vil understrege, at jeg er stor fan af Milla Jovovich og at jeg godt kunne lide den første “Resident Evil”-film. Ingen af delene kan imidlertid opveje, at “Resident Evil: Apocalypse” ikke blot er en dårlig film, men også en ligegyldig film, der aldrig burde være blevet lavet – og så lægges der gudhjælpemig op til en 3’er!


Trailers

Kort om filmen

Alice skal redde en lille pige, sine venner og sig selv. Hun er oppe imod en virus, der forvandler en hel bys indbyggere til blodtørstige zombier, hun er oppe imod en dybt hemmelig organisation, hvis eksperimenter er løbet løbsk og sammen med sine få venner oppe imod tiden… Der skal kæmpes, hvis man vil ud af den dødsdømte by, Racoon City.