Ronal barbaren
Læderpiske, oliebesmurte muskler, hotte babes, you name it… “Ronal barbaren” har det hele. Holdet bag “Terkel i knibe” og “Rejsen til Saturn” kaster den ene stereotype karakter efter den anden i favnen på publikum i Danmarks nyeste 3D-animationsfilm. Det kan være utroligt underholdende, men det kan også være utroligt anstrengende.
En dag bliver hele Ronals landsby dog pludseligt taget til fange af den onde fyrste Volcazar, der er ude efter barbarernes styrkefremkaldende blod. Ronal undslipper, da Volcazar ikke tror på, at han er en rigtig barbar. Ronals familie og venners skæbne beror derfor på den stakkels splejs af en barbar, som ellers altid har forsøgt at holde sig ude af rampelyset. Det bliver altså et temmelig ufrivilligt togt, men gudskelov skal den kluntede helt ikke drage af sted alene, for Ronal blive ledsaget af blandt andre den dvaske troubadour Alibert, den temmelig aggressive skjoldmø Zandra og den flyvske elver Elric.
Desuden har Ole Thestrup lagt stemme til karakteren Oraklet, som Ronal opsøger for at få svar. Thestrup er, om muligt, mere utiltalende som animationsfigur end i levende live – særligt da han i form af Oraklet får stakkels Ronal til at tørre ham bagi efter et heftigt besøg på toilettet. Oraklet tror åbenbart, at vores kluntede helt er hjemmehjælpen. Ronals sidekick Alibert (Hadi Ka-Koush) er en noget stereotyp indvandrerkarikatur, hvor latterliggørelsen af hans accent og intelligens ligger lige lovlig langt under bæltestedet, men man griner alligevel, fordi de mange overdrivelser og generaliseringer sædvanligvis bliver leveret med et glimt i øjet.
Efter et stykke tid bliver toilethumoren dog mere trættende end fornøjelig, og mere originalitet i dialogen efterspørges. Endvidere følger plottet den fortærskede eventyrformel til punkt og prikke: Den arketypiske helt rejser af sted for at redde verden. Modet mangler, men ved hjælp af sine venner overvinder helten strabadserne. Det er set før, hvor det har fungeret langt bedre, såsom i animationsfilmen “Sådan træner du din drage”, som var lettere at leve sig ind i, fordi 3D’en fungerede bedre end i “Ronal barbaren”, men også fordi “Sådan træner du din drage” tog sig selv mere alvorligt og leverede en bedre blanding af humor og alvor.
Som filmoplevelse svarer “Ronal barbaren” til at være til et stand-up-arrangement, hvor amatørkomikerne konstant tyr til platte pik og patter-jokes. Karaktererne mister deres charme, fordi de bliver ved med at køre i selvsving. Ja, det er tydeligvis meningen, at de skal være stereotype, men der savnes altså stadig lidt opfindsomhed i manuskriptet.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet
