Quaid er quick

Næstefter film om frygtelige naturkatastrofer og inspirerende lærere i USA’s slumkvarterer, må fortællinger om ordinære mænd og kvinder, der pludselig forvandles til berømte atleter, være den type historie, vi oftest får fortalt af Hollywood. Hovedparten af disse films plakater bærer ordene Baseret på en sand historie. Den kendsgerning forleder mange filmmagere til at tro, at de sagtens kan slippe af sted med åndssvage klicheer og opspundet, patetisk ævl. Og umiddelbart ligner “The Rookie” endnu en af genrens middelmådige bagateller. Familiefilmen fra 2002 er tilladt for alle, produceret af Disney – og naturligvis baseret på en sand historie. Den er konventionel, fuldstændig harmløs, og protagonisten er godheden selv. Men “The Rookie” er absolut ikke middelmådig.

Dennis Quaid spiller Jimmy Morris. Han er en 35-årig kemilærer på et lille gymnasium, og derudover træner han en gruppe unge baseballspillere. Da knægtene opdager, at Morris kan kaste en bold usandsynlig hurtigt, indgår de et væddemål med deres vellidte manager: Hvis holdet vinder statsmesterskabet, så skal Morris til gengæld forsøge at træde ind i de professionelle baseballspilleres rækker. Det var egentlig også Morris’ ambition som yngre, men en skulderskade tvang ham til at søge arbejde andetsteds. Men er det nogensinde for sent at forfølge ens drømme?

Det er forholdsvis åbenlyst, hvordan det kommer til at gå den fremadstræbende sportsmand. Men “The Rookie” er en af de få film af denne slags, som faktisk får os til at nyde selve rejsen, selvom endemålet er dagklart. Hovedårsagen er Quaid. Aktøren leverer en af sine bedste præstationer til dato som den sympatiske Morris. Det havde været let og næsten oplagt at gøre Morris til en ensidet, kedelig karikatur, men Quaids største bedrift er, at han gør karakteren så virkelighedstro. Manuskriptet bugner ikke af storladne monologer, og Quaid er så stilfærdig i sin fremtoning og så forfriskende sårbar, at man hurtigt begynder at heppe på manden. Og af uransagelige årsager virker den dengang 48-årige Quaid aldrig for gammel som den 35-årige Morris.

Ligeledes er filmen nedtonet på den gode måde. Det overrasker nu heller ikke, eftersom filmen er instrueret af John Lee Hancock – manden bag den uretfærdigt undervurderede “The Alamo”, som også nedbrød myterne om mange ægte legender. Ganske vist er der mange storladne panoreringer i “The Rookie”, som afbilder Amerikas imponerende landskaber, og Carter Burwells musik har det til tider med at koge over. Men karaktererne og forholdene imellem dem forbliver plausible. Det gælder selv Morris’ kone, der i første omgang betragter sin mands drøm som spildtid, men som hurtigt omvendes og dernæst ivrigt støtter sin husbond – altså ligesom de fleste andre hustruer i sportsfilm.

Ikke ét medlem af det hæderlige ensemble overspiller nogensinde, og “The Rookie” forfalder sjældent til rørstrømsk vrøvl. Til tider holder filmen sig dog lige lovlig meget i skindet, og dens forudsigelige beretning skaber aldrig lige så følelsesladede reaktioner som eksempelvis genreklassikeren “Field of Dreams”. Men “The Rookie” gør især én ting rigtigt, som genrens værste kapitler ikke formår: Den fokuserer mere på sportsfolkene end sportsgrenen. Derfor kan vi, der ikke forstår baseball, sagtens følge med, men endnu vigtigere: Vi kan lettere relatere os til figurerne og deres bestræbelser. Og hvem af os har ikke haft en drøm, som virkede umulig at realisere?

Video

“The Rookie” har ikke mange år på bagen, så det kommer ikke som den store overraskelse, at filmen ser virkelig godt ud på Blu-ray. Kun få skud står ikke knivskarpt. Kontrasten er solid, og digital støj optræder næsten aldrig. Komprimeringsfejl dukker ikke op, mens edge-enhancement kun figurer i få sekunder. Farverne er med vilje blevet nedtonet, og de jordnære nuancer passer fint til filmen. En sjælden gang imellem føles farverne dog en anelse for blege, men de er som regel troværdige og smukke – især baseballbanernes grønne nuancer og hudfarverne fryder.

Audio

Hver eneste replik, lydeffekt og musikalske indslag kommer tydeligt igennem på skivens ukomprimerede engelske PCM 5.1-lydspor. Især lyden af boldene (som måske alligevel er en smule for aggressiv) og battene er dejlig distinkte, og dynamikområdet er stort hele vejen igennem, hvilket ikke kommer som den store overraskelse, når nu sporet er fuldstændig ukomprimeret. Lydsiden har en god bund, og der er flere gode panoreringer mellem fronthøjtalerne og masser af fine, subtile atmosfærelyde. Det er dog lidt ærgerligt, at brugen af baghøjtalerne ikke er en anelse mere opfindsom. Lidt flere panoreringer fra fronthøjtalerne til baghøjtalerne under baseballscenerne og lidt flere atmosfærelyde i surround-højtalerne under de stilfærdigste scener havde været velkomne.

Ekstramateriale

Instruktøren John Lee Hancock og Dennis Quaid har indtalt et udmærket kommentarspor til filmen. De taler mere eller mindre nonstop, men Quaid mønstrer dog ikke nær så mange anekdoter som Hancock. Instruktøren taler en del om opsætningen af scenerne og knap så meget om historien og skuespillet. Hancock introducerer også en gruppe slettede/forlængede scener, som tilsammen varer ca. 18 minutter. Flere af disse er faktisk gode og en enkelt samtale i en bus er endda næsten bevægende, men man forstår godt, hvorfor de alle blev sakset.

Desuden medfølger to korte dokumentarer. “Spring Training” (8 min.) forklarer, hvordan man forbedrer ens evner som baseballspiller. “The Inspirational Story of Jim Morris” (21 min.) er mere interessant og omhandler virkelighedens Morris. Den indeholder interessante interviews med bl.a. Morris selv og flere af folkene bag “The Rookie”. Det er især sjovt at se optagelser fra de rigtige baseballkampe, som Morris deltog i.