Ryd forsiden

InstruktionBilly Wilder

MedvirkendeAustin Pendleton, Allen Garfield, Walter Matthau, Susan Sarandon, Harold Gould, Jack Lemmon, Charles Durning, Lou Frizzell, Vincent Gardenia, David Wayne, Dick O'Neill, Herb Edelman, Martin Gabel, Cliff Osmond, Jon Korkes

Længde105 min

GenreKomedie, Komedie, Drama, Drama

IMDbVis på IMDb


Anmeldelse

Ryd forsiden

4 6
Lemmons og Matthaus aviskrigFor længst afdøde Billy Wilder markerede sig formentligt stærkest i filmhistorien med udødeliggjorte klassikere som “Sunset Boulevard”, “Ingen er fuldkommen” og “Kvinden uden samvittighed”. Alligevel er genudgivelsen af kriminalkomedien “Ryd forsiden” et prisværdigt gensyn med den gamle mesters uforlignelige kunnen.
Det er heller ikke uden potentiale, at filmen bæres igennem med dygtighed og snilde af makkerparret Jack Lemmon og Walter Matthau, der for det nutidige publikum især vil kunne erindres for deres veloplagte falden på halen komik i blandt andet “Gnavne gamle mænd” og “Gnavne gamle mænd 2”. Nu er det imidlertid den noget ældre “Ryd forsiden”, det drejer sig om, og i den opsætning er de to herrer et friskt pust som henholdsvis journalisten ‘Hildy’ Johnson (Lemmon) og redaktøren Walter Burns (Matthau) på det Chicago-baserede dagblad “The Examiner”.

I hvert fald indtil Johnson beslutter sig for at begære sin afsked, gifte sig med den stenrige og unge enke Peggy Grant (Susan Sarandon) og flytte til Philadelphia for at arbejde i reklamebranchen. Både Burns’ og Johnsons blødende journalisthjerte vil det naturligvis helt anderledes, og da en lokal hængning af politimorderen og kommunisten Earl Williams (Austin Pendleton) udvikler sig til regulær fangeflugt, får morgendagens forside imidlertid førsteprioritet.

Bedst er samspillet mellem netop Matthaus manipulerende Walter Burns, der vil gøre hvad som helst for en forside, der sælger aviser, og Lemmons vægelsindede ‘Hildy’ Johnson, som splittes mellem kærlighed og karriere. Man kan som bekendt ikke både blæse og have mel i munden, og skuespillet nærmer sig da også astronomiske højder i sammenstødet mellem de tre klasseskuespillere – Lemmon, Matthau og den tilkomne Peggys Susan Sarandon – hvorimellem de rappe replikker fyger som skidt fra en spædekalv.

Først og fremmest er “Ryd forsiden” et skarpt og vittigt billede af løgnen og bedraget. Pointen er måske lidt for tykt understreget og leveres både igennem den korrupte dommer, som ønsker den eftertragtede guvernørpost, journalisterne, der vil sælge aviser og ikke mindst den dødsdømte, som naturligvis ikke har rent mel i posen, men gerne lyver sig til frifindelse. Men nu lønner løgn sig som bekendt ikke og kan både sætte karriere og ægteskab over styr, hvilket denne kriminalkomedie er et meget godt billede på.

Det bliver dog for meget af det gode, og selv om “Ryd forsiden” som komedie er både veloplagt og fyldt til bristepunktet med veldrejede replikudvekslinger, er dette ikke Billy Wilders stærkeste film. Den har bestemt sine øjeblikke, og dem er der mange af, ligesom forbryderjagten og who-dunnit? teserne omkring, hvordan det kunne lade sig gøre for den dødsdømte kriminelle overhovedet at undvige lovens tykke mure giver “Ryd forsiden” et herligt drive.

I sidste ende er det dog en større kabale, der skal gå op. Burns skal have sin forside, Johnson sin tilkomne og Williams sin straf. I bedste Wilder stil bliver korthuset dog vendt på hovedet, til hvilken lejlighed instruktøren trækker et par overrumplende kort ud af ærmet. Meget muligt er “Ryd forsiden” ikke Wilders bedste film, men måske vidner det i virkeligheden om hans høje bundniveau. Kvaliteten og råstyrken er der immervæk stadigvæk, om end det ikke er så formfuldendt som i tidligere produktioner.

Video”Ryd forsiden” præsenteres i et anamorphic widescreen 2.35:1 format, der efter omstændighederne klarer sig udmærket. Billedet står generelt skarpt, farverne er stærke og kontrasten solid. Der er flere tilfælde af edge-enhancement og digitale forstyrrelser, men generelt tager transferet sig rimeligt ud.
AudioPå lydsiden forefindes det engelsksprogede Dolby Digital 2.0 lydspor, der er jævnt, men også en smule kedeligt. Filmen indledes ellers med liflige og jazzede toner, der refererer til 1920’ernes underverden i Chicago. Men de ebber hurtigt ud, og derefter fylder de i øvrigt tydelige dialoger mest. Der er i den sammenhæng ikke iørefaldende eksempler på overstyring, hvorimod den underliggende atmosfærelyd er en smule fedtfattig.
EkstramaterialeEkstramaterialet på denne udgivelse udgøres først og fremmest af en lang række trailere for AWE Entertainment udgivelser, heriblandt “Re-Animator”, “Inglorious Bastards”, “Vigilante”, “What?” og mange andre. I forbindelse med “Ryd forsiden” er der trailer for filmen, fotogalleri fra optagelserne, biografier over instruktør Billy Wilder samt skuespillerne Jack Lemmon, Walter Matthau og Susan Sarandon, og endelig, som rosinen i pølseenden, en trivia om de forskellige indspilninger af filmen i et historisk perspektiv.

Selv om “Ryd forsiden” ikke hører til blandt Billy Wilders allerstørste præstationer, må filmen nu nok opfattes som en klassiker. Ikke mindst er samspillet mellem Jack Lemmon og Walter Matthau uforligneligt, og de rappe replikudvekslinger falder da også som perler på en snor. Det kan anfægtes, at der bliver gjort for meget ud af at understrege en pointe, men ikke desto mindre får Wilder undervejs understreget sin særlige begavelse for at snedkerere underholdningsfilm.


Trailer

Der er endnu ingen trailers til denne film

Kort om filmen

Reporteren Hildy kan sælge sin mors højre arm for et scoop. Nu har han dog besluttet sig for at trække sig tilbage for at gifte sig – noget der får hans skrupelløse redaktør op af stolen – specielt set i lyset af, at landets mest berygtede forbryder netop er flygtet fra fængslet og nu gemmer sig i presserummet. Hurtigst muligt må han komme på en plan, som kan få Hildy tilbage på sin post – koste hvad det koste vil!