Shall We Dance

InstruktionPeter Chelsom

MedvirkendeBobby Cannavale, Katya Virshilas, Sean O'Brian, Stan Lesk, Anita Gillette, Sharon Bajer, Onalee Ames, Tamara Hope, Diana Salvatore, Stanley Tucci, Nick Cannon, Richard Jenkins, Lisa Ann Walter, David Sparrow, Susan Sarandon, Omar Benson Miller, Jennifer Lopez, Richard Gere

Længde95 min

GenreKomedie, Komedie, Romantik, Romantik

IMDbVis på IMDb

I biografen29/04/2005


Anmeldelse

Shall We Dance?

1 6
I biografen er der langt mellem dansefilmene. Der er derimod ikke langt imellem feel-good filmene. “Shall We Dance?” kombinerer de to genrer, og det er lykkedes Peter Chelsom at lave en film uden hverken indhold eller substans. “Shall We Dance?” har en kronisk mangel på konflikter, og det gør den i bund og grund uinteressant. Med mindre man har et stort behov for at se Richard Gere og Jennifer Lopez danse rundt med hinanden, er denne film et groft spild af tid. Det er som regel japanske gyserfilm vi ser blive re-maket, men nu har man så valgt at tage skridtet til andre genrer. Det skulle man nok også have holdt sig fra.
At midtlivskrisen rammer de fleste mænd, er nok ikke en hemmelighed. Men hvor de fleste løser problemerne med en Porsche eller en kone af yngre model, vælger John Clark at gå til dans. Oprindeligt er han drevet af begær efter den unge, triste danserinde Paulina, men opdager hurtigt, at det der gør ham gladere og mere tilfreds med sit borgerlige liv som advokat med karrierekone, er selve dansen, og ikke hende. Mitzis danseskole er et lille sted, der er på fallittens rand, og der er også kun tre deltagere, og de er tilmed alle sammen mænd, på det begynderhold i standarddans John Clark starter på. Der er den sexgale Chick, den korporlige Vern og så den sky advokat. De er alle motorisk udfordrede, men finder fællesskab i deres hemmelige danselidenskab, og bliver ved ihærdig indsats så gode at de skal til en danseturnering. Det bliver efterhånden sværere og sværere for John Clark at finde på undskyldninger for sine sene aftener på danseskolen, og han er til stadighed splittet mellem sit hemmelige liv og forholdet til familien, der ganske rigtigt har lagt mærke til at farmand pludselig er blevet lykkelig.
Bortset fra J-Lo, der i øvrigt er markant fraværende i filmen, er det i arkivet for midaldrende skuespillere man har fundet karaktererne. “Shall We Dance?” er dog også en film, der først og fremmest henvender sig til det publikum der stadig synes Richard Gere er en steg, for den er i det store hele så ubegribelig intetsigende, at der ikke må være andre der kan synes om den. Publikummet skal nok ikke findes blandt dem der synes at film skal udfordre eller give stof til eftertanke. Den er så rendyrket feel-good og usandsynlig irriterende, at man mange steder sidder og krummer tæer og kvaser sit sodavandsbæger mellem fingrene af frustration over såvel skuespillere som scener. Skuespilmæssigt skal de gode præstationer findes i birollerne. Stanley Tucci spiller John Clarks advokatkollega, der deler hans passion for dans, og han er en vidunderlig figur. Ligeledes er Susan Sarandon god som den mistænksomme kone og Omar Benson Miller er skøn – især i dansescenerne. Alle andre er enten kategorisk under- eller overspillede. Produktionsmæssigt er filmen flot filmet og har nogle lækre mættede farver, men det skæmmes af, at der er fyldt med fejlklip og plothuller.

Filmens mangel på konflikter betyder at der ganske simpelt ikke er noget eller nogen, der kan give det hele en fremdrift eller mening. For ja, der er nogle smågnidninger her og der, men det bliver aldrig til det store, for alle har det bare så godt med hinanden, og konflikter er ikke noget der ikke kan løses med en lille snak. Den oprindelige film fandt sin konflikt i forholdet mellem den kropsnære dans og de berøringsangste japanere. Her i den amerikanske udgave må man i stedet finde konflikten i John Clarks ægteskab. Det kommer bare aldrig derhen hvor det bliver interessant – for konen synes jo egentlig, det er en supergod idé manden har fået med sin dans, selv om han ikke vil inddrage hende i det. Så hvorfor skal vi så gide se den? En flok mennesker der danser og har det godt med det, er bare ikke nok til at bære en hel film. Opfordringen denne gang, skulle nok være at fortsætte som bænkevarmer indtil der kommer et bedre tilbud.


Trailer

Kort om filmen

“Shall We Dance?” er en genindspilning af den japanske feel-good film af samme navn. John Dark er en mand med et godt job, en fantastisk kone og en dejlig familie. Men han føler alligevel, at der mangler noget i hans liv. En aften på vej hjem får han øje på en smuk kvinde, der stirrer ud gennem vinduet på en danseskole. Hendes blik forfølger ham, og en dag springer han impulsivt af toget. Han melder sig til en dansetime i håbet om at møde hende, og mod al forventning forelsker han sig i at danse. Venskabet med den smukke danserinde vokser i takt med, at John kæmper for at holde sin nye passion hemmelig for familien. Men hans kone bliver mistænksom og hans hemmelighed er ved at blive afsløret.