Filmen er et portræt af en sjæl i færd med at forsvinde. En kvindelig billedkonservator har gennem sine restaureringer af renæssancemalerier og sin fascination af renæssancemalerinden Sofonisba Anguissola været i kontakt med andre tider. Nu er hun alvorligt syg og befinder sig i den særlige tilstand, der ligger på grænsen mellem tid og rum, mellem liv og død. Hun er skiftevis nærværende og uklar. Sanselige intuitive indtryk og samtaler med hendes afdøde mand blander sig med den sidste rest af forbindelse til den jordiske verden. Rejsen mod det ukendte giver plads til ny erkendelse og indsigt. Tid og rum smelter sammen i en ny bevidsthed. Filmen er en sanselig historie, hvor kærligheden og ømheden er i centrum. Måske ligger kvinden for døden, men kærligheden transcenderer døden, så den ikke længere er stor og truende, men bliver noget ømt og fortroligt. Undervejs møder man endvidere sygeplejerskerne, hendes far, der sidder ved hendes side, og veninden, der besøger hende.
