Sommerfrokost i Rom

InstruktionGianni Di Gregorio

MedvirkendeGianni Di Gregorio, Valeria De Franciscis, Marina Cacciotti, Maria Calì, Grazia Cesarini Sforza, Alfonso Santagata, Luigi Marchetti, Marcello Ottolenghi, Petre Rosu, Biagio Ursitti

GenreDrama

IMDbVis på IMDb

I biografen03/07/2009


Anmeldelse

Sommerfrokost i Rom

5 6
Det enkle gode liv

Indimellem kan den enkle historie have det mere at byde på – om det så er hverdagsligt, langsomt fortalt og med et budget, der næppe overstiger catering-udgifterne på en hvilken som helst Hollywood-produktion. Hermed ikke ment, at lavbudgetsfilm nødvendigvis er bedre, slet ikke. Dog er det virkeligt imponerede, hvad italienske Gianni Di Gregorio har formået at brygge sammen med debutfilmen “Sommerfrokost i Rom”, som han har instrueret, skrevet manuskript til og selv spiller hovedrollen i. Den knapt 75 minutter lange film er nemlig en raffineret underspillet komedie, der smagfuldt udstiller, hvordan livets små glæder kan krydre tilværelsen – hvis man vælger at stoppe op og ser tålmodigt efter.

Fortællingen tager udgangspunkt i den traditionsrige Ferragosto-weekend i august, hvor Rom er lagt øde. Dog bliver Gianni hjemme i sin lejlighed sammen med sin 93-årige mor, hvor han prøver at drukne sine økonomiske sorger i Chablis. Viceværten Luigi har dog tænkt sig at holde Ferragosto, og da Gianni skylder ham husleje, presses han til at passe Luigis ældre mor weekenden over. Til Giannis store frustration smugles Luigis demente tante med på opholdet. Bedre bliver det ikke, da bl.a. Giannis læge prakker sin mor på den stakkels mand, og pludseligt ender det med at han skal døje med fem krævende gamle damer i sommerheden.

“Sommerfrokost i Rom” er en film af få, men kraftfulde ord. Hele fortællingen foregår stort set i Giannis lejlighed, hvor han langsomt bliver drevet til vanvid af de fordrukne, men lune ældre damer, mens han ikke nænner at irettesætte dem – det er jo trods alt Ferragosto. Tolerancen og behagesygen fra Giannis side fører naturligvis til en række underspillede optrin, der samlet set skaber en ufrivillig komisk tråd mellem en gruppe mennesker, der egentlig alle har nok i sig selv.

Hele filmen emmer af kammerspil i sin konstruktion. Gianni render forvirret rundt i sit hjem med en flaske hvidvin, mens hans gnavne gæster ikke lægger skjul på stor forurettet utilfredshed over tingenes tilstand – og naturligvis går det ud over Gianni. Opsætningen er opbygget med så stort overskud og med komisk talent, at man skulle tro, at skuespillerne var etablerede teaterfolk. Dog er dette helt igennem Di Gregorios fortjeneste, eftersom de gamle damer er debutanter. Gianni Di Gregorio selv er hysterisk morsom som den undertrykte søn, der vil gøre alt for at behage sin mor og de ældre damer, som har taget residens i hans pludseligt klaustrofobisk lille lejlighed

Nu er “Sommerfrokost i Rom” på ingen måde en film med store armbevægelser, snarere tværtimod, og dybere tanker om livet i sig selv er der nu heller ikke. Rent beset handler filmen om hengivenhed og om at værdsætte det, man nu har, så længe det nu varer. Let og helhjertet berører den 59-årige filmiske altmuligmand beskueren med en så dybtfølt oprigtighed, at det er umuligt ikke at føle sig mættet på afslappet lun og underfundig vis. Værker som “Sommerfrokost i Rom” kan betegnes som forunderlige feel-good-film i mangel af bedre. Kun få film med den term iboende er ikke patetisk belærende, og ofte spilles der på billige virkemidler og kvalm følelsesporno. Di Gregorio rammer imidlertid plet med sit stille portræt af det almen gode og givende i menneskets hengivne natur, når der vises gensidig forståelse. Selv med fem ældre gimper.

At Di Gregorio var medforfatter på Matteo Garrones mørke “Gomorra”, mens Garrone har produceret “Sommerfrokost i Rom”, vidner om, at nye kræfter på bedste neorealistiske vis med smalle midler og stort hjerte er ved at arbejde sig op igen i italiensk film. Som makkerpar bliver det interessant at se, hvilke projekter Di Gregorio og Garrone kaster sig ud i næste gang. Under alle omstændigheder er der ikke en mere livsbekræftende og munter sommerfilm ude i øjeblikket, og jeg kan kun på det varmeste anbefale denne velsmagende italienske godbid.


Trailer

Kort om filmen

Selv om han efterhånden er blevet midaldrende, lever Gianni stadig under tag med sin 93-årige mor – midt i det pittoreske Trastevere i Rom. Det er hende, som bestemmer, hvor skabet skal stå. Og det er hende, som skal give grønt lys, før Gianni trasker ned til den lokale vinhøker for at få sig et glas. Den lille husholdning kører imidlertid på pumperne. Derfor har Gianni ikke rigtigt noget valg, da viceværten tilbyder ham at arbejde sin huslejegæld af ved at tage sig af mandens gamle mor hen over den såkaldte Ferrogosta-weekend, hvor enhver romer med forstanden i behold har forladt den glohede by for at søge frisk luft og lindring på stranden. Med i kurven følger endnu en gammel tante, og med hele tre krævende fruer på samvittigheden begynder Gianni at skrante og må søge lægehjælp. Men rygtet om hans lille dame-pensionat har bredt sig, så også lægen prakker ham sin gamle mor på! Nu bliver pladsen for alvor trang i den hyggelige, men ikke specielt rummelige lejlighed.