Musikken flytter bjerge

Jovist, “The Sound of Music” er mere sukkersød end candyfloss dyppet i sirup og overdynget med chokoladekrymmel, men det gør den ikke mindre charmerende. Der er en besnærende varme i skuespillernes smil, en storslået skønhed i de overdådige billeder og (ikke mindst) en masse herlige harmonier i de legendariske sange, som gør Robert Wises klassiker til kræs for både sjælen og øregangene.

Jeg havde godt nok aldrig set “The Sound of Music”, før jeg fik den på Blu-ray, men jeg kendte allerede historien, og det gør mange andre nok også. Millioner har fået filmen ind med modermælken eller sangene serveret sammen med godnathistorierne – hvis man kompenserer for inflation, ligger den endda på en tredjeplads på listen over historiens mest succesrige film i USA. Den unge og naive nonne Maria bliver bedt om at drage væk fra klostret i Østrig for at få lidt livserfaring. Hun bliver hyret af en rig enkemand, Kaptajn von Trapp, til at hjælpe med at opfostre hans syv børn. Rollingerne er nogle skeptiske spilopmagere, men gennem en kombination af sang og musik begynder Maria at erobre deres gunst og deres forbeholdne farmands hjerte.

“The Sound of Music” bliver ofte klandret for at være ekstremt sentimental, og som sagt er den også virkelig blødsøden, men uden at det gør det store. Dog må man ikke glemme, at ondskaben immervæk lurer rundt om hjørnet. Filmen er inspireret af den virkelige historie om von Trapp-slægten, som følte sig nødsaget til at flygte, da nazisterne overtog Østrig. De tyske tropper dukker jævnligt op i “The Sound of Music”, og når Hitlers hagekors bliver hængt op i Salzburgs gader, og soldaterne begynder at stramme grebet om kaptajnen, opnår filmen en intensitet, som mange lader til at overse. Scenen, hvor nazisterne opdager von Trapp-familien uden for deres palæ, lige da de skal til at flygte, er så nervepirrende, at man næsten ikke kan få vejret.

Denne “skyggeside” af historien giver ikke blot filmen ekstra slagkraft, men gør også dens sukkersøde ingredienser lettere at sluge. Det er dog svært ikke at føle, at “The Sound of Music” er mere banal, end den behøver at være. Det havde været sjovere, hvis Maria og Co. ikke havde været helt så renhjertede helgener, og trekantsdramaet mellem Maria, kaptajnen og en magtfuld baronesse får aldrig luft under vingerne. Desuden er det en skam, at filmen ikke rigtig udforsker kaptajnens traumer efter sin kones død. Christopher Plummer lader os mærke kaptajnens sorg gennem sin stoiske præstation og karakterens disciplinerede behandling af børnene, men Maria får kaptajnens hjerte til at smelte så hurtigt, at hans transformation ikke gør særlig stort indtryk.

Men overordnet set er disse punkter småting, for skuespillerne er så entusiastiske, og karaktererne er så elskværdige, at man lynhurtigt falder pladask for dem. Plummer og Julie Andrews har også så god en kemi i de to hovedroller, at man næsten sidder med krydsede fingre helt ude på sofakanten og beder til, at de får hinanden. Desuden er der ikke ét eneste kedeligt sekund blandt filmens 174 minutter, som farer af sted i et hurtigt, men behageligt tempo, og man går glad rundt og nynner alle soundtrackets evergreens i dagevis. Blandt de bedste er det storladne titelnummer, “My Favourite Things” og “Sixteen Going on Seventeen” – en vidunderlig cadeau til ungdommens uskyldighed. Det bedste er, at hver eneste sang faktisk driver historien fremad. Se dét kan vi lide at høre!

Video

Præsenteret i 1080p/AVC 2.20:1. Billedsiden blev restaureret i 8K, så det kommer ikke som nogen overraskelse, at den praktisk talt er blottet for støvkorn og smuds. Billedet er knivskarpt, og detaljerigdommen er simpelthen forbløffende. Små detaljer såsom hår, stof og porer fremstår ekstremt tydelige, og kontrasten er perfekt – bare tjek, hvor tydelige nonnerne er selv i klostrets store, dybe skygger. Farverne er næsten ubeskriveligt flotte. Græsstråene på Østrigs bakker har næppe fremstået så grønne og frodige siden filmens biografpremiere.

Audio

Diskens DTS-HD Master Audio 7.1-mix imponerer også. Det er især bemærkelsesværdigt, hvor ren og fyldig lyden er. Både dybe og høje toner kommer så klokkeklart igennem, at man skulle tro, soundtracket var blevet genindspillet. Der er ikke mange panoreringer, og selvom mixet bruger hele otte højtalere, så er det ofte kun fronthøjtalerne, som er aktive. Det giver dog også god mening, når man tager kildematerialet i betragtning. Når filmen en sjælden gang imellem gør brug af reallyd, optræder der dog en smule støj, og jeg bed mærke i et par tilfælde af mild overstyring. Dette er dog stadigvæk et fremragende lydspor, og det er svært at forestille sig, at filmen kan lyde bedre.

Ekstramateriale

Man kunne skrive en hel anmeldelse udelukkende om denne utrolige udgivelses ekstramateriale. Filmen ligger på disk 1, hvor der også er flere interaktive videospor og to kommentarspor. Man kan se sjældne billeder fra produktionen, mens filmen kører, samt alskens tekstlige anekdoter og karaoke-tekster. Det første kommentarspor er med instruktøren Robert Wise, mens det andet er med skuespillerne Julie Andrews, Christopher Plummer, Charmian Carr, koreografen Dee Dee Wood og Johannes von Trapp – det yngste barn. Begge spor er spækket med fascinerende historier om både produktionen og historiens autentiske rødder, og man kan få adgang til endnu mere spændende materiale, hvis ens afspiller er koblet til internettet.

Disk 2 indeholder bogstaveligt talt timevis af dybdeborende dokumentarmateriale om filmen. Det er svært at forestille sig, at fans stadigvæk sidder med ubesvarede spørgsmål efter at have gransket skiven. Desuden medfølger billedgallerier, adskillige trailere, en interaktiv guide til Salzburg og dvd-udgivelsen af filmen. Wow.