Da NBC truede med at sætte et endeligt stop for Kirk og co.’s kosmiske rejser efter anden sæsons afslutning, gik tusindvis af mennesker de amerikanske gader tynde i protest. Tredje sæson er resultatet af denne protest. Den gave, som seriens tilhængere fik tildelt ovenpå deres bestræbelser. Om resultatet var alt arbejdet værd, er desværre diskutabelt.

Allerede fra start ser det meget sort ud. “Spock’s Brain” bliver af mange anset som værende det værste Star Trek afsnit nogensinde. I afsnittet bliver Spocks hjerne stjålet af en besynderlig gruppe rumvæsner, som vil bruge informationerne i organet til at lære mere om avanceret teknologi. Igennem resten af afsnittet bliver Spock derfor styret af sine kollegaer via en åndssvag fjernbetjening. Konceptet er så tåbeligt og virkelighedsfjernt, at det er svært at begribe, hvordan manuskriptet overhovedet blev godkendt.

I protest mod NBC’s forfærdelige behandling af Star Trek (de blev ved med at skære ned på budgetterne og sende serien på de mærkeligste tidspunkter) tog Gene Roddenberry langt mindre ansvar for sin egen serie. Effekten er desværre tydelig. Der er en klar mangel på historiemæssig flow, hvilket får sæsonen til at fremstå både ujævn og rodet. Og ofte blev seriens tidligere gode mix af fine ideer og intergalaktiske intriger tilsidesat.

Der er dog gemt et par juveler midt i denne mudderpøl. “The Enterprise Incident” (hvor Kirk beordrer Enterprise ind i den omstridte Neutral Zone) er et spændende og uforudsigeligt eventyr. “Spectre of the Gun” (hvor Kirk, Spock, McCoy og Chekov bliver fanget i en falsk western-by) byder på en klassisk sci-fi gåde, hvis løsning er en nydelse at bevidne. “Let That Be Your Last Battlefield” (hvor to arrige medlemmer af den samme race med forskelligt farvede ansigter konfronterer hinanden) var seriens stærkeste raceomhandlende afsnit. Et afsnit, som stadig er både særdeles seværdigt og aktuelt den dag i dag.

“Plato’s Stepchildren” er måske ikke ligefrem særlig sindsoprivende spændende, men afsnittet indeholder dog et af hele tv-historiens mest betydningsfulde øjeblikke: det allerførste kys mellem en sort og en hvid. Og så bør vi ikke glemme det Star Trek afsnit, som muligvis har fænomenets bedste, og i hvert fald længste titel: “For The World is Hollow, and I Have Touched the Sky”. Desværre slutter sæsonen, som den startede: med et ganske forfærdeligt afsnit, “Turnabout Intruder”, hvor Kirk skifter krop med en ondsindet, kvindelig bekendt. Det siger sig selv, at der, i modsætning til året før, ikke blev opført nogen demonstrationer efter sæsonens (og ultimativt seriens) slutning.

VideoPræsenteret i 1.33:1 full screen format. Der er intet nyt at tilføje her i forhold til de sidste to “The Original Series”-anmeldelser. Nærmest alt er, som det bør være. Kun en smule digital støj trækker ned i bedømmelsen.

AudioHer er der ej heller noget at tilføje. “The Original Series” lyder fantastisk i surround, selvom det primært er fronthøjtalerne, der bliver benyttet.

EkstramaterialeDenne boks’ mest opsigtsvækkende inkludering er to forskellige udgaver af seriens oprindelige pilotafsnit fra 1964: “The Cage”. Den indeholder en gammel, delvist sort/hvid udgave af piloten, og en fuldt restaureret udgave fra 2001. De største forskelle er auditive – mere musik og mere lyd er til stede i den seneste udgave. Det er ganske interessant at sammenligne de to udgaver. To afsnit kan ses med tekstkommentarspor: “The Savage Courtain” og “Turnabout Intruder”. Sporene er lige så informative og spændende som altid.

“To Boldly Go: Season 3” går især tæt på den turbulente produktion af seriens sidste sæson, hvor Roddenberry tog en anden rolle bag kameraet, og hvor der ofte huserede rygter om en nedlægning af alt arbejdet på serien. Nichelle Nichols taler også om sit kys med Shatner i “Plato’s Stepchildren”. “Life Beyond Trek – Walter Koenig” handler om skuespilleren, der lægger krop til seriens russiske officer, Chekov, og om hvad han lavede både før og efter Star Trek. Interessant, men alt for kort.

“Chief Engineer’s Log” er et interessant interview med James ‘Scotty’ Doohan. Interviewet blev lavet, da Doohan var knap 85 år gammel og døden nær, men alligevel hoster manden op med en masse fine anekdoter, såsom hvordan han og Roddenberry kom frem til Scottys accent. Han taler også en hel del om sine oplevelser som soldat under 2. verdenskrig, hvor han mistede en finger. I “Memoirs of Mr. Sulu” bliver japanske George Takei interviewet om sin rolle som Mr. Sulu, Enterprises pilot. Han taler om sin japanske afstamning, og om hvordan folk som ham blev behandlet i kølvandet på anden verdenskrig.

“Star Trek’s Impact” har måske en lidt misledende titel. Gene Roddenberrys søn, Eugene Roddenberry, bliver her adspurgt om sin fars holdning til menneskeheden efter at have studeret nogle udvalgte afsnit fra den oprindelige serie. “A Star Trek Collector’s Dream Come True” handler om model- og rekvisitdesigneren John Long, som viser os en håndfuld rekvisitter fra den gamle tv-serie. Man skulle tro, at dokumentaren “Collectible Trek” ville være lidt i samme boldgade, men denne handler mere om nogle af de værdifulde genstande, som blev brugt i serien, og som fans nu er helt vilde efter at få fat i. Forudsigeligt nok indeholder boksen også en masse trailers og såkaldte ‘easter eggs’ (gemte videoklip).

Overall3. sæson af “The Original Series” er utvivlsomt den værste. På trods af inkluderingen af klassiske episoder som “Let That Be Your Last Battlefield” og “Spectre of the Gun” efterlader sæsonen som helhed en bitter smag i munden. Den tekniske del af udgivelsen er dog helt i top, og inkluderingen af en restaureret udgave af seriens pilotafsnit, “The Cage”, hjælper også med til at gøre udgivelsen til et nøje kig værd.