Lige fra første øjekast var det åbenlyst, at klingonerne i den oprindelige Star Trek serie egentlig blot var maskerede russere med tykt, fedtet sort hår og alt for mange lag makeup. Men Star Trek har også altid været bedst, når det indirekte har fremhævet aspekter af vores virkelige verden. Klingonerne var den oprindelige Star Trek series mest mindeværdige skurkerace, så det var meget passende, at instruktør Nicholas Meyer og co. valgte at afslutte sagaen om Kirk, Spock og alle de andre gæve, aldrende Star Trek svende ved at stille skarpt på konflikten mellem klingonerne og Føderationen, sat i relation til virkelighedens begivenheder, hvor Sovjetunionen (ligesom det klingonske imperium i filmen) var i fuld gang med at bryde sammen.

Stort set alle elementerne i Meyers film fungerer fortrinligt, lige fra Cliff Eidelmans dystre, atmosfæriske musik til filmens effektive humor. Det var meget klart tilbage i 1991, at William Shatner og co. var ved at få lige lovlig mange grå hår på knolden. Heldigvis sniger filmen sig ikke lumskt uden om dette faktum, men udnytter det i stedet for til at fortælle en historie om ikke blot en races sammenbrud, men samtidigt også konsekvenserne af fordomme og hvorledes visse af disse blegner, mens andre styrkes som tiden går.

Desværre indeholder denne dvd-udgave af filmen (ligesom den første udgivelse) den forlængede udgave, som indeholder et par ekstra scener i forhold til den oprindelige biograf-udgave, som faktisk var bedre. I denne forlængede udgave er der bl.a. blevet tilsat et malplaceret ‘Scooby Doo’-agtigt øjeblik tæt på filmens slutning, hvor en maske bliver revet af, efterfulgt af en højlydt retorisk bemærkning fra en af filmens statister. Det er en af filmseriens meget få absolut gudsjammerlige øjeblikke. Særdeles dedikerede fans af filmen vil også spotte nogle ekstra sekunders optagelser, som aldrig tidligere er set.

Uheldigvis døde Star Treks skaber, Gene Roddenberry, nogle få uger før filmens officielle premiere, og selv om manden havde haft lejlighed til at se filmen til en særlig screening få dage inden sin død, nåede han desværre ikke rigtig at mærke det enorme indtryk, som den allersidste film med hans karakterer efterlod blandt fans og hos den generelle offentlighed. Men han ville have været stolt.

VideoPræsenteret i 2.0:1 anamorphic widescreen format. Ligesom på den første udgivelse af “Star Trek VI: The Undiscovered Country”, bliver filmen (i modsætning til alle de andre Star Trek film) ikke præsenteret i et 2.35:1 aspect-ratio, men nærmere et 2.0:1 aspect-ratio – noget, som har skabt en hel del debat blandt fans. IMDb har filmen stående som værende skudt i billedforholdet 2.35:1, men IMDb har ikke altid ret, når det kommer til tekniske specifikationer, og det virker mere plausibelt, at Nicholas Meyer skød filmen i Super-35 formatet, hvilket gav ham større frihed til at udvælge hvilken del af billedet, han ville inkludere i biografudgaven.

Under alle omstændigheder skulle denne udgave af filmen repræsentere Meyers personlige visuelle intentioner. Billedet er særdeles skarpt og stort set fri for digital støj, støv, negativ-pletter og mange andre klassiske tekniske ubehagligheder, som plejer at opstå, når et film-negativ bliver ældre. Der er ingen tilfælde af edge-enhancement, absolut ingen problemer med kontrasten (lidt af et mirakel, når der er tale om en 13 år gammel film, som visuelt er særdeles mørk), og farverne udstråler en stærk energi og vitalitet, som i høj grad imponerer. Ud af alle billedsiderne til de seks første “Star Trek” film, er dette uden tvivl det flotteste.

AudioDet engelske Dolby Digital 5.1 lydspor er endnu et hårdtslående, hårdtpumpet Star Trek spor. Eidelmans musik kryber uden problemer ind under huden på seeren. Lige fra månen Praxis eksploderer i starten af filmen, til det nervepirrende opgør mellem Enterprise og General Changs avancerede rumskib, sidder man fuldstændig klinet til sædet. Dialogen er for det meste tydelig, og lyden er aldrig alt for påtrængende. Man savner dog af og til en smule mere atmosfære-lyd.

EkstramaterialePå disc 1 befinder der sig et kommentarspor med instruktør Nicholas Meyer og medforfatter Denny Martin Flinn. Meyers kommentarspor til “Star Trek II” dvd’en var fremragende – informativt, morsomt og yderst interessant. Meyer er endnu engang særdeles interessant at lytte til, og han er helt klart den af de to mænd, som bidrager mest på kommentarsporet (han afbryder endda Flinn et par gange). Men man savner mere snak om selve optagelserne og om hvordan, filmen egentlig blev skruet sammen. De to mænd taler primært om historien og deres forhold til Star Trek.

Hr. og fru Okuda hoster endnu engang op med et detaljerigt tekst-kommentarspor, som kommer med adskillige finurlige anekdoter og historier om filmens tilblivelse.

På disc 2 støder vi først og fremmest på dokumentaren “The Perils of Peacemaking” (27 min.), som primært omhandler sammenhængen mellem begivenhederne i filmen og lignende virkelige begivenheder. Det er en særdeles oplysende og interessant dokumentar, som bl.a. indeholder interviews med Nicholas Meyer, Leonard Nimoy og flere historieeksperter. “It Started With a Story” (10 min.) handler om hvorledes man fik sat hele “Star Trek VI” projektet i gang, og om forskellige ideer til den 6. film, før denne blev lavet.

“Prejudice” (5 min.) omhandler filmens afbildning af menneskets mange fordomme. Man hører en del om hvorledes filmens sorte og ikke-amerikanske skuespillere havde det ubehageligt med at sige mange af deres replikker, som virkede underliggende racistiske. Vi får også at vide, at Gene Roddenberry oprindeligt hadede manuskriptet til filmen. “Director Nicholas Meyer” (6 min.) handler selvsagt om filmens instruktør/medforfatter.

“Shakespeare & General Chang” (6 min.) fortæller om filmens utallige referencer til nogle af William Shakespeares største værker, og især om skuespilleren Christopher Plummers præstation som filmens skurk, Chang. “Bringing it to Life” (23 min.) handler om adskillige aspekter af filmens tilblivelse. En glimrende lille dokumentar, som siger mange af de ting, man havde håbet at høre på kommentarsporet. “Farewell & Goodbye” (7 min.) beretter om filmens sidste scene, som også var den sidste, der blev optaget. Der bliver bl.a. fortalt om Peter Pan referencen i scenen, og om folks følelser efter at optagelserne var færdiggjorte.

“Conversations with Nicholas Meyer” (10 min.) er et fascinerende portræt af filmens instruktør og hans forhold til film. Fans af Meyer lærer nok ikke meget nyt ved at se denne dokumentar, og den burde måske være blevet slået sammen med “Director Nicholas Meyer” dokumentaren, men det er under alle omstændigheder en fascinerende lille sag.

“Klingons: Conjuring the Legend” (21 min.) handler om, hvordan Klingon-racen i sin tid blev skabt, og hvad deres funktion i Star Trek universet var og stadig er i dag. “Federation Operatives” (5 min.) viser os billeder af nogle af de skuespillere, der optrådte i filmen, og som både tidligere og senere optrådte i Star Trek. I “Penny’s Toy Box” (6 min.) støder vi på Penny Juday. Hun er ansvarlig for vedligeholdelsen af mange af de rekvisitter, der bliver brugt i Star Trek filmene og tv-serierne, og hun viser os her indenfor på Paramounts eget rekvisitlager.

“Together Again” (5 min.) er en finurlig lille dokumentar, som handler om hvorledes William Shatner og Christopher Plummer tidligere havde mødtes og som så stødte sammen igen på et professionelt niveau under optagelserne til “Star Trek VI” for første gang i årevis. “DeForest Kelley: A Tribute” (13 min.) er, som titlen antyder, en hyldest til den afdøde skuespiller, der spillede Doctor Leonard ‘Bones’ McCoy i de første 6 Star Trek film og den oprindelige serie. Det er en hjertevarm og særdeles indsigtsfuld lille dokumentar, som indeholder et væld af interviews med gode venner og kolleger.

Og så indeholder dvd’en også en masse gamle interviews, som blev lavet under optagelserne til filmen i 1991. William Shatner, Leonard Nimoy, DeForest Kelley, James Doohan, Nichelle Nichols, George Takei, Walter Koenig og Iman bliver alle interviewet, og sammenlagt har interviewene en spilletid på omtrent 44 minutter. De er alle meget spændende og sjove at se, og det er interessant (men også en lille smule sørgeligt) at erfare, at flere af skuespillerne dengang var overbevist om, at “Star Trek VI” ikke ville blive den sidste film, hvori de skulle spille deres kendte karakterer (hvilket den som bekendt blev). Endeligt indeholder dvd’en også et par trailers og nogle billedgallerier.