Første årgang af tv-serien “Stargate SG-1” tilbyder masser af den form for nu forældet tv-underholdning, som sendefladen engang leverede ad libitum. Kulisserne er billige, rekvisitterne er mangelfulde, effekterne er til tider latterlige, og uanset om man vælger at give sig i kast med sæsonens første eller sidste afsnit, vil man ikke have problemer med at følge historiens gang. Og har man fulgt blot en af Star Treks mange inkarnationer, “Farscape”, “Babylon 5” eller en næsten hvilken som helst anden science fiction-serie, vil “Stargate SG-1” aldrig udsætte seeren for gevaldige overraskelser.

Men ligesom de tidlige årgange af de førnævnte serier, der blev overgået med adskillige banelængder af efterfølgende sæsoner, er 1. sæson af “Stargate SG-1” tilpas spændende og humoristisk til at fastholde ens interesse igennem størstedelen af de 45 minutter, hvert afsnit varer. Serien tager udgangspunkt i filmen “Stargate”, som blockbuster-magerne Dean Devlin og Roland Emmerich skruede sammen tilbage i 1994. I tv-serien overtager skuespillerne Michael Shanks og Richard Dean ‘MacGyver’ Anderson rollerne, som hhv. James Spader og Kurt Russell portrætterede i spillefilmen.

Shanks spiller forskeren Daniel Jackson, mens Anderson spiller oberst Jack O’Neill, som sammen med det menneskelignende rumvæsen Teal’c og officeren Samantha Carter flittigt drager igennem den såkaldte Stargate, der forbinder Jorden med et utal af andre planeter. Her støder de på alskens genreklicheer såsom grumme viruser, avancerede fælder og apparater, grufulde parasitter og både menneskelignende og ikke-menneskelignende rumvæsner – nogle af dem godartede, de fleste af dem fjendtlige, men fælles for stort set dem alle er, at de er udstyret med halvsjove kostumer og/eller frisurer. Heldigvis går seriens langtfra kostbare facade godt i spænd med dens tonefald.

Der er lagt større vægt på humor end gys og spænding, og glædeligvis er der god kemi mellem seriens mange skuespillere, som allerede helt fra start virker godt tilpas i hinandens selskab. Når de udveksler jokes og muntre blikke, tager man tit sig selv i at le med. Heldigvis er de mere seriøse sekvenser også ofte tilpas medrivende, selvom ens nerver aldrig bringes i kog. En serie som “Stargate SG-1”, der er tvunget til at hyre adskillige nye og forholdsvis billige skuespillere hver uge til at udfylde alle gæsterollerne, kan ikke undgå at mønstre et par lunkne skuespillerpræstationer – men det centrale ensemble imponerer dog.

Anderson er i sit es som de opdagelsesrejsendes leder, og den relativt ukendte Christopher Judge er god som persongalleriets mest interessante skikkelse, den lavmælte Teal’c, der har vendt sine usympatiske, blodtørstige artsfæller ryggen. Man savner mere mærkbar karakterudvikling og en central, tilbagevendende fortælling, og det kan til tider godt blive trættende for fans af genren at blive konfronteret med så mange genkendelige historier, arketyper og twists. Men seriens senere sæsoner skulle angiveligt være mindre flamboyante og mere helstøbte, afvekslende og sammenhængende. Under alle omstændigheder er der nok prisværdige elementer her i den første sæson af “Stargate SG-1” til at overbevise én om, at man bør blive hængende til de efterfølgende.

VideoPræsenteret i 1.78:1 anamorphic widescreen format. Serien ser ikke ligefrem bedre ud på dvd, end den gør på tv. Farvegengivelsen er generelt god, men aldrig overvældende – til tider er farverne enten lettere mætte eller matte, men generelt er temperaturen stabil. Kontrasten er nogenlunde, men billedets mørkeste områder byder dog tit på en hel del gryn og en smule udtværing. Men selv også de mange dagslysscener er tit plaget af uønsket støj og snavs. Edge-enhancement optræder heldigvis ikke, men billedet virker sjældent særlig skarpt.

AudioSelvom afsnittenes lydsider kun præsenteres i Dolby Surround 2.0, er der trods alt tale om nogle ganske hæderlige lydspor, der minder en del om de fine 2.0-lydspor, som følger med SF Films “The X-Files” dvd-udgivelser. Lyden har en god bund, og selvom fronthøjtalerne ikke overraskende er kanalnetværkets mest aktive komponenter, så leverer samtlige højtalere adskillige veltilrettelagte lydeffekter. Dialogen er som regel tydelig, og musikken overdøves ej heller. Overstyringer og andre former for auditiv støj optræder yderst sjældent. Du vil næppe blive overvældet af disse lydspor, men de supplerer billederne ganske godt.

EkstramaterialeDer medfølger desværre intet ekstramateriale.