Det er SG*U god underholdning!

Rumføljetoner er populære. “Star Trek” har efterhånden eksisteret i hvem ved hvor mange årtier, og i det foregående årti var en af de mest hypede tv-serier den intense og underholdende “Battlestar Galactica”. Og så er der “Stargate”, som indtil for nylig var fløjet med lysets hastighed hen over hovedet på denne anmelder. Franchisen har eksisteret, siden filmen “Stargate” udkom i 1994, hvis historie fortsat i serieform via “Stargate: SG-1” fra og med 1997. Men i denne omgang skal det handle om første sæson af tv-seriens anden spin-off: “Stargate Universe”

Menneskeheden har taget et gigantisk skridt fremad teknologisk set. Jorden er kommet i nærkontakt med intelligente væsener fra andre planeter via en af de vigtigste opdagelser i menneskehedens historie – de såkaldte stargates, der virker som portaler mellem en lang række udvalgte planeter. I et forsøg på at få adgang til en hidtil ukendt portal ender godt 80 personer fra stargate-forskningsprojektet Icarus på et rumskib, som efter at være sendt af sted af den mest avancerede race nogensinde har drevet rundt i universet i en million år. Men hvordan kommer man hjem derfra, når man ikke ved, hvor i universet man er, og ikke kan bruge portalen til at komme hjem igen?

“Stargate Universe” minder helt utrolig meget om “Battlestar Galactica”. Historien er langt hen ad vejen den samme, den har de samme religiøse overtoner, en lang række af figurerne er næsten kopieret derfra, og de kæmper med mange af de samme problemer. Havde “Stargate Universe” nu været en dårlig serie, var man nok blevet alvorligt irriteret over det, men tilfældet er nu engang, at den er skidegodt skruet sammen, og hvorfor skulle man så bekymre sig om noget så gammeldags som originalitet!

Nej, original kan serien ikke kaldes, men den har til gengæld masser af andet ros til gode. Vor helte (og antihelte) bliver bogstaveligt talt slynget igennem den ene vanvittige situation efter den anden, hvor de med nød og næppe klarer skærene og overlever længe nok til at kunne deltage i endnu et afsnit. Det er intensitet på et højt niveau, og der går ikke mange afsnit, før man er så afhængig, at sengetiden bliver skubbet igen og igen til fordel for ”bare lige ét mere…” Til gengæld kan man se frem til en gang alvorlige rum-abstinenser, for serien er netop blevet aflyst efter kun to sæsoner. Pis.

Men her handler det om første sæson. “Stargate Universe” præsenterer et veludviklet persongalleri, som drives af nogle stabile og udmærkede skuespillerpræstationer. Det kan nogle gange være svært for kendte ansigter at overvinde deres berømmelse og “blive til” deres karakter, men i nærværende tilfælde lykkes det enormt godt for Robert Carlyle i hovedrollen som den excentriske professor Nicholas Rush. Ligeledes gør den mindre kendte Jamil Walker Smith et flot stykke arbejde i sit portræt af en ellers noget klichéfyldt marinesoldat, der ofte udgør tungen på vægtskålen, når det virkelig brænder på. Og det gør det ofte. “Stargate Universe” er aldrig bange for at bryde formen og kaste seeren rundt i både varierende stil og indhold.

“Stargate Universe” er først og fremmest knaldgod underholdning. Det er surt at se frem imod seriens alt for tidlige aflysning, men det bør ikke forhindre de interesserede i at nyde de to sæsoner, der trods alt er blevet lavet. Og bare rolig, trekkies, det er ikke utroskab at nyde en anden rumføljetons selskab. Om ikke andet er det alligevel blot en hurtig flirt.

Video

Format: 16:9. Jeg har sjældent set så skarpt et billede på en dvd. Selv blæst op på et full HD 47″ tv står det som hugget i granit. Det er svært at få øje på nævneværdige komprimeringsartefakter, men for fanden… så få dog styr på den kontrast! Der er alt for mange udsving, og det bliver hurtigt generende i en serie, som er domineret af mørke scener. Pilot-afsnittet er dog en undtagelse – her er der tilsyneladende kælet lidt mere for transferet.

Audio

Præsenteret i Dolby Digital 5.1. Der er i og for sig ikke noget galt med lydsporene på de mange dvd’er, men taget i betragtning af, at vi befinder os i rummet med masser af action og brag omkring ørerne, fremstår de alligevel en anelse kedelige. Der mangler noget spark i baghøjtalerne, men subwooferen bliver trods alt brugt nu og da. Dialogen er fin og klar, og der er ingen overstyringer eller andre ubehageligheder.

Ekstramateriale

Fans har noget at glæde sig over, for der er masser af godt ekstramateriale på de seks dvd’er. Materialet inkluderer blandt andet en masse kino-dagbøger, som er nogle små dokumentarer, der handler om livet ombord på rumskibet Destiny – altså lidt “ekstra serie”, hvis man ikke synes, de mere end 14 timer er nok. Derudover er der en række interviews med skuespillerne, og man får også et lille indblik i hele Stargate-mytologien. Imponerende nok er der også kommentarspor til hvert enkelt afsnit. Disse indtales af forskellige personer – fra skuespillere til instruktører, producere og effektfolk – og bliver dermed ikke alt for kedelige i længden. Alt i alt en virkelig god omgang ekstraguf.