Værnepligt ad bagdørenMed kaotiske billedmontager optaget via håndholdte kameraer og mobiltelefoner introduceres vi til dagligdagen i Irak for en deling amerikanske soldater, heriblandt sergenterne Brandon King og Steve Shriver samt den menige Tommy Burgess, spillet af henholdsvis Ryan Phillippe, Channing Tatum og Joseph Gordon-Levitt. De er alle centrale dele af den historie, som instruktøren Kimberley Pierce forsøger at fortælle. Hun beskriver den særlige Stop-loss-regel, der praktiseres af den amerikanske hær og indebærer, at flere og flere soldater sendes tilbage i krig imod deres vilje.

Filmens indledning fanger fint en hverdagssituation for soldaterne, hvor rutineopgaverne i Baghdads gader på et split-sekund bliver forvandlet til et mareridt, som situationen eskalerer, og soldaterne tvinges til at sætte deres liv på spil. Herfra klippes der til soldaternes hjemkomst i en lille by i Texas. Livet skal genoptages med familie, venner og ikke mindst kærester. Men for sergent King viser problemerne sig for alvor først at begynde, da han under sit fratrædelsesinterview får at vide, at han på grund af en Stop-Loss-klausul i sin kontrakt i stedet skal sendes direkte tilbage til Irak. Uden anden udvej deserterer King, og han begiver sig mod Washington for at få politikerne i tale. Undervejs møder han både en afdød soldats familie, en invalideret soldaterkammerat samt en New Yorker-advokat, der hjælper deserterede soldater med at komme til Canada.

Alle disse mere eller mindre tilfældige møder præsenteres via Kings synsvinkel og i forhold til andre film, der har dækket konsekvenserne af USA’s tilstedeværelse i Irak, er denne films primære mål at belyse soldaternes svære position i konflikten. Filmen tager sit texanske miljø og de unge soldaters levestil seriøst. Valget af Texas som baggrund og texanere som protagonister for historien sætter også ganske effektivt debatten om grænserne for loyalitet og patriotisme på spidsen. Deres forestilling om det land, de har tjent, og de værdier, de har forsvaret, krakelerer hurtigt særligt for King, som han bevæger sig igennem undersiden af det amerikanske samfund på vej mod den politiske top.

Filmen bliver dog aldrig udelukkende en løftet pegefinger mod regeringen og dens udnyttelse af soldaternes nationalfølelse. Snarere stiller den sig i den enkelte soldats sted og forsøger at skildre de forskellige reaktioner, der er på Stop-Loss-ordren. En af filmens væsentlige pointer bliver også at påpege den store forskel, der er i opfattelsen af krigen i USA. New Yorker-advokaten Carlson, der skal hjælpe King til Canada, ser sydstaterne Tennessee og Texas som et fedt og kan ikke forstå, hvorfor King ikke bryder sig om New York som sted. “Stop-Loss” handler om protesterne mod krigen, men også om folk der oprigtigt føler, at de har kæmpet for en retfærdig sag og for deres land.

Filmens stil er ganske følelsesladet og fokuseret på at portrættere den emotionelle situation, som soldaterne befinder sig i på nærmeste hold. Filmen bærer derfor i perioder nærmest mere præg af at være en ungdomsfilm frem for en politisk drevet historie. Kimberley Pierce er en dygtig personinstruktør, og hun får hevet en mere end tilfredsstillende præstation ud af Ryan Phillippe i hovedrollen som den frustrerede King. I rollerne som Kings bedste venner er både Channing Tatum og Abby Cornish nærværende og troværdige, men det er Joseph Gordon-Levitt og Victor Rasuk, der leverer de mest mindeværdige præstationer i deres mindre roller som henholdsvis traumatiseret og invalideret soldater. De giver filmen en yderligere grad af tragisk resonans.