Efter 1979’s flyvske “Moonraker” var der stærkt brug for at få James Bond helt ned på jorden igen. Og ned på jorden igen kom han prompte i 1981’s “For Your Eyes Only” – en film, som ikke blot bød på Roger Moores bedste James Bond-præstation overhovedet, filmen var også den bedste af alle Bond-filmene med Moore i hovedrollen, og stadigvæk den seneste Bond-film, som alle nye kapitler i serien bør forsøge at overgå.

“For Your Eyes Only”s nærmeste slægtning er “On Her Majesty’s Secret Service”, der bliver betragtet som seriens bedste film af mange hårdføre Bond-fans. Med udgangspunkt i “Majesty”s slutning tager “For Your Eyes Only”s fremragende åbningssekvens sig endda endegyldigt af Bonds absolutte nemesis, Blofeld – hvis ansigt dog aldrig bliver vist og navn aldrig nævnt pga. rettighedsproblemer. Ligesom i “On Her Majesty’s Secret Service” er James Bond også frarøvet mange af Q’s særprægede dingenoter, og må i stedet ofte bruge sit intellekt, snilde eller ganske almindelige rekvisitter for at besejre fjenden. Et af de største James Bond varemærker er hans avancerede biler, men tonen for filmen bliver virkelig lagt an, da Bonds køretøj møder en interessant skæbne kort inde i filmen. Budskabet er klart: Det var tid til forandring.

Filmens største minus er ikke særlig betydningsfuldt: nemlig hele seriens nok værste titelsang, sunget af dengang 22-årige Sheena Easton, som så selvfølgelig er den eneste Bond-sang, der har fået en Oscar-nominernig. Udover titelsangen er resten af musikken egentlig for det meste også ret ringe. Det er Bill Conti, der vikarierer for John Barry i komponistsædet, og Contis typisk turbulente og pompøse musik passer sjældent ind i filmen og fremstår for det meste bare akavet og malplaceret.

Filmen markerede filmklipper John Glens debut som instruktør, og mandens fortid som klipper har kun gavnet filmen. “For Your Eyes Only” besidder et langt mere bidsk og stabilt tempo end de fleste forrige Bond-film. Der er få pauser, og actionscenerne (hvor en voldsom biljagt, et højtbeliggende klimaks og en skiscene involverende en bobslædebane er højdepunkterne) er eminente. Derudover skruer Moore en anelse ned for sin karakteristiske, humørrige charme og ifører sig i stedet en mere rå facade – en overgang, som mirakuløst aldrig fremstår påtaget. En scene med Bond og en bil på en skrænt er 80’ernes ondeste og mest modige Bond-øjeblik. Carole Bouquet er også en glimrende Bond-pige. Hun udstråler troværdig sorg og anger i kølvandet på sine forældres henrettelse. Hun sikres hermed en plads som Bonds bedårende sidekick i jagten på en avanceret krypteringsmaskine.

VideoPræsenteret i 2.35:1 anamorphic widescreen format. Som det er, med størstedelen af de nyrestaurerede transfers af de ældre Bond-film, ser “For Your Eyes Only” særdeles godt ud. Men med et selskab som Lowry bag restaureringen, kommer det heller ikke som nogen overraskelse. Ligesom de gamle “Star Wars” film, som Lowry også restaurerede, er der af og til et problem med farverne, hvor især de røde farver til tider har for megen eller for lidt fylde og kommer til at fremstå lidt lyserøde, hvilket især er tydeligt, når man studerer personernes hudfarver. Udover dette og en minimal portion udtværing er der intet at sætte finger på. Lowry har fjernet alt støv og snavs, her er ingen edge-enhancement overhovedet, kontrasten er perfekt og de yderst sjældne tilfælde af ubetragtelig uskarphed skyldes tydeligvis kvaliteten af de oprindelige optagelser og er ganske ubetydelige.

AudioLigesom de andre ældre James Bond-film, der i sin tid blev lanceret udelukkende med Dolby Digital 5.1 lydspor på udgivelsen, byder “For Your Eyes Only” på både et DTS 5.1-spor og et Dolby Digital 5.1-spor, der begge er glimrende. Mængden af detaljer er stor, med en formidabel, troværdig atmosfære, som hele kanalnetværket er med til at skabe. Overraskende og overraskende effektive effekter bliver leveret overalt, og adskillige (ofte sublime) panoreringer er med til at højne intensiteten og effektiviteten af selve filmen. Sporene er begge velmixede med krystalklar dialog, der aldrig bliver overdøvet af de mange lydeffekter. Bunden er en af stjernerne på begge spor, og den styrker nærmest alle aspekter af sporene – inklusive musikken, der kommer til at fremstå endnu mere kraftig og grandios, uden det nogensinde bliver for meget. DTS-mixet har som sædvanligt en lidt mere tillokkende bund og en mere finpudset atmosfære. Kun få film af denne alder (og heller ikke mange nye film) lyder lige så godt på dvd.

EkstramaterialeHele tre kommentarspor har disc 1 af denne 2-disc udgivelse at byde på. Det første er med John Glen og skuespillerne. Det andet er med producer Michael Wilson og alle mulige personer, der bidrog til produktionen. Det tredje og sidste spor er med Roger Moore. De første to er de bedste, som indholdsmæssigt svinger mellem det personlige og det tekniske. Roger Moore er en gammel herre, som både byder på genuint underholdende anekdoter, men samtidigt også en del lettere ligegyldige af slagsen – eksempelvis taler han en del om det tøj, han havde på i filmen, og hvordan farven på ens tøj kommer til udtryk på film. Som på andre Roger Moore dvd’er kan det være en god idé, at have et af de første to kommentarspor kørende, mens Roger Moores kommentarspor læses via undertekstfunktionen. På den måde får man serveret en masse herlige historier på samme tid i et ganske overskueligt tempo.

Men som om tre kommentarspor ikke var nok, har vi også en ekstra disc med godter. Her finder vi flere sektioner, hvor den første, “Declassified: MI6 Vault”, først og fremmest byder på “Bond in Greece” (6 minutter), “Bond in Cortina” (5 min.) og “Neptune’s World” (4 min.), hvor producer Michael Wilson viser os en masse optagelser fra flere af filmens locations (både over- og undervands), alt imens han fortæller om disse samt de medvirkende, når de dukker op. Sektionen byder også på en lille stak slettede scener og scener, som kan ses fra forskellige vinkler.

Dvd’ens næste sektion er den såkaldte “007 Mission Control”, som også er at finde på alle de andre James Bond ‘Ultimate Edition’-dvd’er. Her kan man let og hurtigt hoppe frem til filmens højdepunkter, uanset om det så er en særlig actionsekvens, titelsekvensen eller synet af en af filmens smukke kvinder man er interesseret i.

Så er vi nået frem til “Mission Dossier”-sektionen af dvd’en. Her finder man to sekvenser med animerede storyboards: den ene en biljagt med snemobiler (som i den endelige udgave blev erstattet af motorcykler), den anden en undervandssekvens. Tilsammen varer de to sekvenser knap 3 minutter.

Men den 29-minutter-lange “Inside For Your Eyes Only” er klart disc 2’s højdepunkt. Her hører vi bl.a. filmens producer/manuskriptforfatter Michael Wilson tale om, hvor vigtigt det var, ikke at fortsætte ned af den samme lettere vanvittige sti, som “Moonraker” havde skabt. John Glen taler også en del om sin første tjans som instruktør. Der bliver talt om den yderst kontroversielle scene, hvor Bond sparker en bil ned ad en skrænt, og så hører vi om Pierce Brosnans besøg under optagelserne – 15 år før, han selv skulle ende med at få rollen som Bond. Sjovt nok synes Glen at have erhvervet det samme instruktørvaremærke som John Woo: duer. På trods af sin relativt korte spillelængde er det her en af de absolut bedste Bond-dokumentarer, der er produceret.

Sektionen byder slutteligt på musikvideoen til Sheena Eastons titelsang. Og for de interesserede ligger der også adskillige billeder, trailere og andet PR-materiale på skiven.