Filmz-afstemning

Stemmer i alt: 312

Hvilken premierefilm glæder du dig mest til i 2014?

  • Interstellar
    36%
  • Hobbitten: Femhæreslaget
    35%
  • Dum og dummere 2
    11%
  • The Hunger Games: Mockingjay - Del 1
    4%
  • Fasandræberne
    4%
  • Dracula Untold
    3%
  • En anden film
    3%
  • Kvinden der forsvandt
    2%
  • Fury
    2%
  • The Look of Silence
    0%
  • Exodus
    0%

Strings

Originaltitel: Strings
Instruktion: Anders Rønnow Klarlund
Medvirkende: James McAvoy, Catherine McCormack, Julian Glover, Derek Jacobi, Ian Hart, Claire Skinner, David Harewood
Produktionsår: 2004
Længde: 85 min.
Land: Danmark
Sprog: Dansk
Genre:
Drama, Animation, Adventure, Fantasy
Links: Officiel hjemmeside, IMDb
I biografen: 09/09-2005
På DVD: 11/04-2006

Dato: 08. september 2005   Af: (filmz-Angel Eyes) - Skriv din mening i forummet

Mange anser nok dukkefilm for at være en lidt kedelig størrelse, mest af alt møntet på tv-produktioner, og noget som kun de helt små vil finde glæde i. Men Anders Rønnow-Klarlund har med sin visuelt smukke og originale "Strings" gjort sådanne fordomme til skamme, og præsenterer os for et eventyr, hvis fortælling nok er en tand for enstrenget, men ikke desto mindre har sit helt eget opfindsomme og betagende univers.



Denne verden er befolket af marionetter, hvis strenge forsvinder op i himlen, og netop strengene er selve omdrejningspunktet for hele deres eksistens. De stiller ikke spørgsmålstegn ved, hvem det er, som fører trådene – om der, oppe bag skyerne, monstro skulle findes én almægtig dukkefører. Nej, alle dukkerne er individer på egen hånd, som var de levende mennesker, blot er de forbundet med strenge, hvoraf 'hovedstrengen' er den vigtigste. Deres livsnerve om man vil.


Vi møder kongesønnen Hal (Jens Jacob Tychsen) i byen Hebalon, der efter sin fars død sværger hævn over hebalonernes ærkefjender, zeritterne - de siges at være skyld i kongemordet. Men rænker bliver smedet bag hans ryg af Nezo (Jesper Langberg), kongens bror og dennes deforme håndlanger Ghrak (Jens Arentzen), der planlægger at overtage tronen og puste til ilden i de to folkeslags ældgamle konflikt. Mens Hal drager ud for at hævne sin far sammen med hærens kaptajn, Erito (Søren Spanning), strammer de to skurke deres net, og Hals søster, Jhinna (Marina Bouras), ser sig pludselig belejret i sin egen by, vel vidende at Nezo har skumle planer for kongesønnen. Men på sin færd møder Hal også den smukke zeritter Zita (Iben Hjejle) og hans opfattelse af det gamle fjendskab kommer på en alvorlig prøve.



Rønnow-Klarlunds film er spundet over klassiske eventyr, hvilket ikke giver synderlig meget plads til nuancer, og især den uundgåelige kærlighedshistorie mellem Hal og Zita virker lige lovlig træg. Det er sandt at sige banale elementer vi præsenteres for, men det der gør "Strings" til mere end bare jævn børneunderholdning er dens konsekvente brug af dukkernes strenge som et centralt element i eventyrverdenen. Således er f.eks. byporten en bjælke, der hæves op fra jorden når den lukkes, så den blokerer for dukkernes strenge. På samme måde er et fængsel ikke fire vægge, men blot et gitter hævet op i luften, så strengenes bane begrænses. Dukkerne bruger også strengene aktivt, f.eks. når Hal og Erito klatrer op ad en bjergside og bruger snorene til at hive sig op i. Det viser sig også, at der rent faktisk er en overordnet mytologi, der så at sige binder deres verden sammen. Men der bruges desværre forsvindende lidt tid på denne åbenbaring, og moralen, som den metafysiske afsløring ledsages af, er en kende for simpel. "Strings" er ganske vist ikke nogen 'virkeligheden er en løgn'-historie a la "The Matrix", men lidt mindre svælgen i de snorlige klichéer, ville have tjent filmen positivt.


"Strings" er en fortælling, der også henvender sig til de mindre, men modsat Disneys animerede film, så er Rønnow-Klarlunds univers renset for humoristiske glimt i øjet og selvironi. Der er ingen 'sjove' sidekicks eller referencer til popkultur, og dette kan både ses som filmens force og dens mangel. Force, fordi den ikke gemmer sig bag slapstick og humor, men i stedet fortæller sin historie og fremstiller sine karakterer så ærligt som muligt. Men den ender måske også med at tabe en stor del af sit publikum, idet dramaet ikke altid er lige medrivende, og hen imod slutningen strander i banaliteter, der ikke rigtigt kommer ved. Her er dukkernes manglende ansigtsmimik uden tvivl med til at forstærke den barriere, der opstår mellem dem og os – vi vil gerne føle med dukkerne, men identifikationen bliver aldrig helt fyldestgørende. Stemmerne er ganske vist med til at gøre dem levende, og de fungerer i det store hele godt, selvom enkelte er mindre heldigt valgt - herunder Iben Hjejle i rollen som Zita.



Visuelt er der dog mere at komme efter og både de flotte dukker, der alle har hver deres særpræg, og de varierede kulisser er så smukt konstrueret, at der hele tiden er noget, som holder øjnene fanget. Men filmens ubetingede es er dens fotografering, som sammen med rekvisitterne gør "Strings" til en sanselig oplevelse af de mere sjældne. Den er fotograferet, som var det en live action spillefilm, og det gør den både interessant at se på, samt troværdig langt ud over dukkemediets rammer. Kun klipningen halter det til tider med, især i de større kampscener, hvor det hele bliver temmelig rodet og forjaget.



Vurdering: Strings

"Strings" er endnu et friskt bud på dansk films brud med ensformigheden – en film, der formår at forny en niche-genre som dukkefilmen, selvom den alligevel ikke kan sige sig helt fri for en noget tynd historie. Men set i lyset af sin opfindsomme og charmerende nyfortolkning af mediet, samt sin visuelle overdådighed, er den strengt taget svær ikke at holde af.

Din vurdering:

Samlet brugervurdering:

Gennemsnit: 3.73 (11 stemmer)