Til bryllup med “Breakfast Club”

Hvem er din bedste ven? Sikkert den, der sidder ved siden af dig, når bordplanen skal lægges til din næste fest. Og den ven, der ikke rigtig er din ven mere? Ja, den ven sidder ved den anden ende af bordet. Fester er nemlig også social rangering. Det må Anna Kendrick indse i rollen som tidligere bedste veninde til bruden. Hun er placeret ved bord 19. Ud af 19! Langt fra brudeparret – tæt ved toilettet. Det er nok også der, at “Table 19” hører til.

Det er ellers en god idé. Pitchet er “Breakfast Club” til bryllup. Et outcast ved det samme bord. Den ivrige teenager, der stadig er jomfru. Den skøre fra den lukkede. Den gamle barnepige og et udbrændt ægtepar. Ja, så er der jo også lige perfekte Eloise spillet af perfekte Anna Kendrick. Engang var hun bedste veninde med bruden og kæreste med brormand. Noget er sket. For dem alle. Der er en årsag til, at de til det her pæne bryllup er uønskede ved bord 19. Og ligesom ved 1980’ernes bedste eftersidning så skal de nu sammen smide facaden. Elske sig selv for at kunne elske de andre rundt omkring bordet.

Og facader er der som bekendt nok af til bryllupper med jakkesæt, taler og højt stablede kager. “Table 19” er sådan en film, der gerne vil gøre op med småborgerlige facader. Den vil være frigjort på den der quirky facon, hvor der konstant spilles inderlighed frem fra en indie-akustisk guitar. Den slags er efterhånden blevet en Hollywood-kold formel, som Fox og alle de andre store skjuler i Indiewood-selskaber a la Searchlight, hvor man er lige så indie som et par Converse og en laptop fra Apple.

Derfor er “Table 19” ikke ægte ærlig som de uperfekte teens for over 30 år siden, hvor de blottede egen usikkerhed. Det var et fælles teen-projekt, hvorimod de seks rundt om bord 19 kun samles af at gemme et eller andet under den pyntede bryllupsfacade; sygdom, ægteskab, ungdom, fangeskab og graviditet. Men mekanismen er den samme. De sidder sammen hver for sig. Den ene med en bog, den anden med en smartphone og så Anna Kendrick, der som en anden cheerleader synes, at hun er for god til det her bord.

Men det er der en kur for. Et fælles øjeblik på lokum efterfølges af en pibe fjolletobak og skift til hverdagstøj. De gør oprør imod normerne. Imod brylluppet. Inden de løber arrangeret tilfældigt ud i det fri til en inderlig guitar-melodi. Det er sådan, at Hollywood laver indie, som vel ikke har været frisk siden, at Michael Cera var ny i den by.