Betragter man budgettet på dokumentarfilmen “Tarnation”, fristes man til lige at hoppe over på et lille sidespor: Nyligt Oscar-belønnede Reese Witherspoon får åbenbart hele 30 millioner dollars for at medvirke i sin næste film. Budgettet på “Tarnation” var sølle 218 dollars og 32 cents. Altså ville man kunne lave en film så uafrystelig og djævelsk original som “Tarnation” knap 140.000 gange i stedet for at hyre én (javist, ganske talentfuld) skuespillerinde til at arbejde et par måneder. Tankevækkende, ik’?

32-årige Jonathan Caouette får en opringning om, at hans mor er i livsfare efter en medicinsk overdosis. Caouette blev nærmest født med et videokamera i hænderne, og med en uoverskuelig mængde hjemmeoptagelser, telefonsvarerbeskeder, fotografier og nærmest alle andre visuelle og auditive bevarelsesmidler, man overhovedet kan forestille sig, fortæller Caouette om sin turbulente opvækst og forholdet til sin sindslidende mor, der nu synes at være døden nær. Jonathans bedsteforældre har tydeligvis været fuldstændig inkompetente forældre, og det lykkedes dem via chokbehandling fuldstændig at destruere deres datter, Jonathans mor.

Jonathan så sin mor blive voldtaget, oplevede adskillige ubehagelige hændelser med bedstemor, bedstefar, diverse plejeforældre og plejehjem, og havde et par stærke oplevelser med kraftig narkotika som barn. Og det før han var blevet teenager. Det smadrede på mange måder hans sindstilstand og selvopfattelse, og selv på sine ældre dage, hvor han tydeligvis er kommet mere ned på jorden, synes han ofte at tale om sig selv i 3. person.

“Tarnation” er en af de mest unikke og ambitiøse film længe set. Caouette har selv klippet filmen sammen på det gamle og gratis Macintosh-program ‘iMovie’. Det er ofte tydeligt. Der bliver brugt adskillige halv-kiksede effekter samt talløse forskellige tekstlige fonts og farver i alskens størrelser og dimensioner. Det får filmen til at fremstå lidt som noget amatøragtigt roderi – men det fungerer fantastisk. Filmens mange halvsmadrede og uskønne videoklip går perfekt hånd i hånd med de ekstreme, men simple, post-produktions virkemidler. Det er frisk, det er modigt, det skal simpelthen ses. Derudover så er filmen enormt velkonstrueret og besidder et dejligt flow med få slinger i valsen.

Brugen af musik er ligeledes vidunderlig. Her må man formode, at især højt anerkendte instruktør Gus Van Sant (producer på filmen) har hjulpet med at smække lidt penge på bordet, så der kunne sikres brug af adskillige veludvalgte og velkomponerede numre fra kunstnere som “Iron & Wine” og “Magnetic Fields”. Og så er der lyden… Filmen havde æren af at blive mixet på George Lucas’ Skywalker Ranch, og resultatet er skræmmende godt.

Men alverdens tekniske triumfer havde ikke gjort “Tarnation” til den fremragende film, den nu engang er, havde det ikke været for en solid fortælling. Med kun få ujævne passager leverer “Tarnation” på stærk vis en hjertegribende og livsbekræftende fortælling om den menneskelige vilje og det, som nok de fleste af os kan relatere os til: kærligheden til vore nærmeste.

VideoPræsenteret i 4:3 Full Screen format med flere ikke-anamorphic Widescreen optagelser. Det kommer ikke som den store overraskelse, at “Tarnation” ikke ser synderlig godt ud på dvd. Filmen består næsten udelukkende af gamle, nedslidte videoklip samt tonsvis af støvede stillbilleder. Derudover er de seneste optagelser i de fleste tilfælde blevet manipuleret for at se endnu mere ødelagte og overeksponerede ud. Kontrasten er helt hen i vejret, mængden af digital støj høj og både kvaliteten og gengivelsen af farverne svinger mere end socialdemokraternes vælgerskare. Det burde dog have været muligt at undgå nogle af de komprimeringsfejl og andre artifacts, som i perioder dukker op. Grimt? Ja. Distraherende? Nej.

AudioEndnu engang har vi et dansk dvd-cover, som misinformerer om dvd’ens indhold. Ifølge coveret burde “Tarnation” blive præsenteret i engelsk Dolby Digital 2.0. Men der er i stedet tale om et fuldbyrdet DD5.1 lydspor. Det her er et glimrende spor, uden tvivl et af de bedste lydspor nogensinde til en dokumentarfilm og samtidigt en vældig positiv overraskelse – filmens billige, rå billedside taget i betragtning. Takket være en solid bund leveret af subwooferen og yderst effektiv brug af samtlige kanaler fremstår filmens meget dynamiske og pulserende billedside endnu stærkere.

EkstramaterialeDvd’en byder på tre ting: filmens trailer, og så både et 20-minutter-langt interview og et kommentarspor med Caouette (der ligesom 5.1 lydsporet ikke er nævnt på coveret). Mht. interviewet er det godt, at Caouette er en så interessant og velformuleret fortæller, fordi intervieweren er både kedelig og forudsigelig. På trods af den lettere tåbelige interviewer gør den informative instruktør indslaget til et absolut must see.

Tanken om at høre Caouette og filmens hovedperson tale igennem hele filmen (især dens meget stærke scener) er umiddelbart ikke særlig tillokkende. Men instruktøren leverer et glimrende kommentarspor, der både er personligt og vedkommende. Han snakker en masse om brugen af musik og andre tekniske virkemidler (manden har stået bag stort set alt på filmen), sin inspiration, som omfatter Lars von Trier, samt konstruktionen af filmen og dens indhold. På trods af få pauser, er det et af markedets få kommentarspor, som er lige så godt som selve filmen.