Ted 2

InstruktionSeth MacFarlane

MedvirkendeMark Wahlberg, Liam Neeson, Morgan Freeman, Amanda Seyfried, Jessica Barth, Richard Schiff

Længde106 min

GenreKomedie

IMDbVis på IMDb

I biografen16/07/2015


Anmeldelse

Ted 2

Udgivet 15. jul 2015 | Af: | Set i biografen

4 6
Et nyt afsnit “Ted”

Den hedder “Ted 2”. Hverken “Ted: Age of Flash Gordon” eller “Ted: Episode II – Donnys hævn”. Det er der noget ærligt over. Bare endnu et afsnit af filmserien “Ted” med en levende teddybjørn og hans Mark Wahlberg-ven. Bare endnu en undskyldning for at lave jokes centreret om pik, porno og sperm spundet ind i instruktør og Ted-stemmen Seth MacFarlanes hang til popkulturelle referencer. Det er hverken værre eller bedre end den første film. Det ér den første film.

Dødvægten fra “Ted” – Mila Kunis’ rom-com-klistrede kæreste til Wahlbergs John – er godt nok droppet. Men ellers er alt ved det gamle: Ted og John stener i sofaen, imens de ryger sig skæve til genbrugsjokes. I “Ted” røg de Mindrape – i “Ted 2” ryges der Help me get home. De er som to gamle venner, der aldrig ændrer sig. Ikke engang skurken har de orket at bytte ud. Klamme Donny vil igen fange Ted. Og det er fint. Familiefyren Peter Griffin forandrer sig heller ikke. Det er sådan Seth MacFarlane laver komik – genkendelige karakterer, der laver jokes, som ikke bare skal være over stregen, men flytte den. Og så overskride den igen.

I “Ted 2” skal stregen flyttes, imens vi følger den dårlige undskyldning, som MarFarlane kalder ‘handlingen’. Den fortæller noget med, at Ted skal have rettens ord, for at han er en person. Den handlingstråd kapres dog af utallige digressioner, pludselige skift, der blandt andet sender de to venner til impro-aften på stand-up-klubben som publikum. Aftenens komiker spørger om emner. En begivenhed? ”11. september,” lyder det fra salen. Njaa, en person måske? ”Robin Williams!” Heller ikke så muntert. Et sted så? ”Inde i redaktionslokalet på Charlie Hebdo!” Det er her, “Ted 2” er bedst. Og sjovest. Når den grovsjovt placerer stregen tæt på “Family Guy” og langt fra Mila Kunis.

Andet afsnit er dog heller ikke uden forsonende dødvægt. Kunis er byttet ud med Amanda Seyfrieds advokat-karakter, Samantha Leslie Jackson. Sam L. Jackson, konstaterer vennerne anerkendende. Hun forstår ikke referencen. Eller de mange andre referencer til “Jurassic Park”, “Ringenes herre” eller “Rocky”, som MacFarlane elsker at lufte. Ted og John griner af dem – Sam forstår dem ikke. Det er de indforståede grin, der dominerer “Ted 2”. De grin, der synes, at det er sjovt, når et spædbarn navngives Apollo Creed Clubber Lang.

Der er nu også de åbenlyse grin. Som når John på sæddonorklinikken vælter en reol med prøver. Han får det i munden og øjnene. Et smartphone-billede senere er det på de sociale under #MøgMandag. Det er i disse små, lukkede sketch-scener, at “Ted 2” leverer. Mere anstrengt er det, når en gammel historie om en slave, der anlagde sag imod sin slaveejer for mange år siden, skal sammenlignes med Teds retssag. Selv om det hjælper, at det er Morgan Freeman, der højstemt sammenligner. Jeg vil også gerne lave en seng af Freemans stemme, som Ted hengivent formulerer det.

Den eneste reelle forskel på “Ted” og “Ted 2” er, at titlen er mere præcis denne gang. Det er Ted, der er i centrum med John som sin makker. I “Ted” var det omvendt. Dengang var Johns kærlighedsintrige centrum med Ted som komisk periferi. Nu tones der komisk, rent flag: Det handler om Ted, om over-stregen-jokes og nostalgiske hilsner til Jens Lyn og 80’er-vennerne. Mon ikke også der bliver røget pot af en penispibe i “Ted 3”?

Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet


Kort om filmen

De er venner for evigt, John og Ted. Det usædvanlige ved det venskab er selvfølgelig, at Ted er en talende teddybjørn, der har fulgt John fra barndommen, men er blevet voksen undervejs og deler Johns smag for øl og en joint i ny og næ. De er også fælles om interessen for piger, hvor John dog er blevet skilt, mens Ted prøver at få sit forhold til den blonde Tami-Lynn til at fungere. Derfor planlægger de at få et barn. Da Ted mangler en væsentlig forudsætning for at kunne forplante sig, søger de om adoption, og så begynder problemerne for alvor: for at adoptere, skal man nemlig være en person i lovens forstand. Ted skal pludselig til at kæmpe for sin ret til at være Ted og ikke nogens ejendom! Med hjælp fra den potrygende advokat Samantha L. Jackson – det ser John og Ted som en kvalifikation – lægger de sag an, og da dommen går dem imod, drager de til Washington for at rekruttere landets førende borgerretsadvokat for deres sag. Men meget kan gå galt på vejen fra Boston til New York. Især når man er Ted og John!