Så er der igen røre i Andedammen. Den populære stand-up komiker, skuespiller og Børneradio-vært, multitalentet Anders “Anden” Matthesen, har nu fået en ide – der startede som en populær føljeton på Børneradio – projekteret op på det store biograflærred. Resultatet er “Terkel i knibe”, en charmerende, vanvittig og anarkistisk fortælling om drengen Terkel, der slås med at holde styr på sin håbløse familie, barske forstadsven, pigerne og de modbydelige drenge i klassen. Til trods for den simple handling, grove humor samt det faktum at det er den første danske 3-D animerede biograffilm, rammer den ungdommens svære tid på kornet og må dermed anses for et langt bedre bud på en ungdoms- såvel som voksenfilm end de sukkersøde Disney-tegnefilm eller plat-pædagogiske spillefilm i samme genre.

“Terkel i knibe” handler naturligt nok om drengen Terkel og hans liv omgivet af en ligeglad far, en paranoid og distræt Cecilrygende mor og en opmærksomhedskrævende lillesøster. Selv er Terkel lidt af en undermåler med bøjle på tænderne og frygt for gyserfilm, men det skjuler han på snedigste vis ved at hænge ud med vennen Jason, der er en hård nitte med et sprog som en havnearbejder og et jernrør i baglommen, der hele tiden falder ud. Som Jason lakonisk bedyrer: ”Man ved aldrig hvornår man får brug for et jernrør, de’rrr”. Og så ved vi jo godt, at der nok vil blive brug for det på et tidspunkt.

Inden længe er Terkel da også i lidt af en knibe, da hans onkel, den famøse Stewart Stardust, gennembanker Sten og Saki, to rødder fra klassen der generer Terkel. Det er starten på en ond cirkel for ham og for at slippe for at blive tyranniseret yderligere søger han hjælp hos den dyreelskende og tilsyneladende fredelige lærer, såvel som hos forældrene og onkelen. Men med lige dårlige resultater til følge. Trængt op i en krog vælger han til sidst desperat at gå efter den endnu svagere i klassen, nemlig Fede Dorit, der kvitterer for drillerierne med at springe ud af vinduet og dø. Så galt går det vitterligt i filmen og som en del af den tykke ironi og sarkastiske parodiering af voksenverdenen, er gårdvagtens eneste kommentar til dødsfaldet; ”Det var da godt ingen fik den fede ko i hovedet”.

Der males med andre ord ikke med fine strøg i filmen – tværtimod er skurebørsten fremme såvel stilmæssigt som tematisk. Animationen er med vilje temmelig enkel og holdt i en meget uanmasende stil, hvilket giver en befriende lethed og som stemmer overens med den grovkornede humor. Som i en klassisk tegnefilm suppleres dialogen regelmæssigt med sang og musik, som til denne film er blevet skrevet af Østkyst hustleren og sprogekvilibristen Bossy Bo. De funky numre med skægge tekster er lige i øjet og skaber en god dynamik.

Men det er nu stadig karaktererne og den talte dialog som er det bedste ved “Terkel i knibe”. Der er nogen meget grinagtige arketyper, der med “Andens” stemmelægning bliver om muligt endnu morsommere. Hvem husker fx ikke den evige duks i klassen, der har fingeren kronisk i vejret? Eller den overpædagogiske lærer, der elsker naturen og hylder Rudolf Steiner princippet? Eller den fulde og pinlige onkel, der holder lange taler til bryllupper? “Anden” demonstrerer unægtelig med denne maratonpræstation at hans komiske talent er et af de største i Danmark.

Selvom “Terkel i knibe” afrundes på en temmelig overraskende, for ikke at sige grotesk og vanvittig måde, der både er dybt amoralsk og politisk ukorrekt, forhindrer det ikke filmen i at have nogen gode og temmelig spydige pointer omkring børns vilkår i dag. Der er ikke en eneste fornuftig voksen i filmen og de portrætteres generelt som ondskabsfulde, intolerante og ligeglade med børnenes velbefindende. Det er således børnene der indbyrdes hjælper hinanden og det er tydeligt hvor sympatien ligger henne i denne fortælling. Heldigvis giver filmen aldrig et medlidende og blødsødent billede af fortabte og glemte børn. Den viser tværtimod en hårdfør generation der til trods for modgang er i stand til at knytte stærke bånd samt tilgive og hjælpe hinanden i nødens stund.