Det er 33 år siden, at den oprindelige “Motorsavsmassakren” udkom. Mange unge filmentusiaster vil garanteret erklære sig uenige, men Tobe Hoopers klassiker har endnu ikke mistet den ringeste snert af sin oprindelige, snerrende intensitet. For få år siden blev filmen genindspillet med den stilbevidste Michael Bay som hovedsponsor, og det var en overraskende vellykket satsning. Det var derfor ikke overraskende, at man valgte at forsøge sig med endnu en film i den sejlivede saga. Fortsættelserne til den originale film fra 1974 hittede hverken blandt publikum eller kritikere og er siden hen blevet mere eller mindre glemt. “Texas Chainsaw Massacre: The Beginning”, som foregår før hændelserne i genindspilningen, kommer garanteret til at lide samme skæbne.

For en film, som er udset til at belyse tilblivelsen af en af gysergenrens allerstørste ikoner, den motorsavssvingende Leatherface, er “Texas Chainsaw Massacre: The Beginning” overraskende uambitiøs. Den tydeligvis kompetente instruktør Jonathan Liebesmans gyser er enormt flot og samtidig i besiddelse af en effektiv lydside og et overraskende veloplagt ensemble. Men filmen er bare aldrig særlig spændende, intens eller – værst af alt – uhyggelig.

“Texas Chainsaw Massacre: The Beginning” er først og fremmest enormt ujævn. Anslaget er rodet, og efter en ineffektiv titelsekvens introduceres filmens helte: to unge mænd og deres kærester, som alle ligner tro kopier af talløse andre figurer, der har optrådt i genren. Man har fuldstændig droppet at konstruere en opbyggende indledning, og knap nok er skurkene og heltene blevet introduceret, før blodbadet begynder. Derfor er ens forhold til personerne mere eller mindre ikke-eksisterende, og filmen derfor også mindre engagerende. Det hjælper heller ikke, at filmen giver én fornemmelse af deja-vu. Man har simpelthen set det hele før… personerne, historien og chokkene – både i talrige gysere og endda i seriens tidligere kapitler.

Heldigvis gør skuespillerne det alle godt, og de gør i det mindste deres karakterer så sympatiske, at man faktisk interesserer sig for deres videre skæbne. R. Lee Ermey er skuespillerholdets absolutte stjerne, ligesom han også var det i den forrige film. Han spiller igen den sindsforvirrede galning, der overtager embedet som lokalområdets sherif.

Hårdhudede gyserfreaks vil sandsynligvis forlade filmen træt, udkørt og uden en klarere idé om, hvad der egentlig ligger til grund for Leatherfaces herkomst. Det eneste, man i forbifarten får etableret, er, at det store brød blev bortadopteret som lille, voksede op hos en slagterfamilie og nu pludselig er blevet til et morderisk, sindsforvirret monster. Filmen har langt mere travlt med bare at gentage sig selv og tidligere genrefilm, end den har med at save ind til benet af den legendariske skurks oprindelseshistorie.

VideoPræsenteret i 1.85:1 anamorphic widescreen format. Det kommer ikke som den store overraskelse, at “Texas Chainsaw Massacre: The Beginning” er en visuelt meget dyster og dunkel film. Men billedsiden, som byder på mange mørke natteskud, indeholder ingen alvorlig udtværing, farveblødning eller lignende støj i disse scener. Edge-enhancement bider man ikke mærke i, billedet er skarpt og den fine præsentation af den moderat grynede billedside giver transferet et dejlig filmagtigt look. Farvegengivelsen er også god, og kontrasten er eminent. Et rigtig godt transfer.

AudioDenne udgivelse byder på både et Dolby Digital 5.1 EX og et DTS 6.1 ES spor. Sporene minder meget om hinanden, men DTS-sporet byder på en lidt mere solid bund. Der er masser af aktivitet over hele kanalnetværket. Subwooferen er ofte aktiv og får flittigt gulvet til at ryste og sitre. Der er alskens panoreringer i alle mulige afskygninger, og dialogen er altid enormt tydelig. Der er ingen tilfælde af overstyring eller støj. Musikken får også lov til at folde sig godt ud, og der skabes en god, detaljerig atmosfære. Sporene er mixet, så alle lydsidens elementer fungerer optimalt. Blændende.

EkstramaterialeIfølge omslaget indeholder dvd’en en ucensureret, forlænget udgave af filmen. Jeg så aldrig filmen i biografen, så jeg skal ikke kunne udtale mig om, hvad der er nyt i denne version af filmen, men en udførlig liste kan findes på IMDb.

Efter discen er lagt i, begynder et trailershow, som viser uddrag fra “Borat”, “Feast”, “Rocky Balboa” og “Tenacious D: The Pick of Destiny”. Traileren til “Texas Chainsaw Massacre: The Beginning” befinder sig også på dvd’en.

Instruktør Jonathan Liebesman og producerne Brad Fuller og Andrew Form har indtalt et underholdende kommentarspor. De er oprigtige og informative, og så fremstår de aldrig selvhøjtidelige.

Der er i alt syv slettede/forlængede scener, hvoraf tre af dem er alternative slutninger. De tre gutter, som indtalte kommentarsporet til selve filmen, har også indtalt kommentarer til disse scener. Slutningen, som optræder i den endelige udgave af filmen, er ikke særlig mindeværdig, og det er disse heller ikke. Derudover er de ikke just særlig ‘alternative’, men de præsenteres i det mindste i enorm god kvalitet.

“Down to the Bone: Anatomy of a Prequel” er en dokumentar om filmens tilblivelse, som er delt op i fem dele, som tilsammen varer hele 43 minutter. ”Vi ville gerne vise, hvordan Leatherface fik masken, og hvorfor han valgte at putte den på,” siger producer Michael Bay blandt andet. Han havde altså åbenbart for travlt med andre gøremål under produktionen til at bemærke, at hans kollegaer havde mere travlt med at lave en kontroversiel splatterfilm end at udforske den kendte karakters rødder. Men alt i alt er dette en fin og velproduceret dokumentar, som byder på en hel del skulderklappen, men også en del fine anekdoter.

Savens begyndelse – råt for usødetDa man for tre år siden satte sig for at genindspille kult-horrorfilmen over dem alle, Tobe Hoopers “The Texas Chainsaw Massacre”, slap man faktisk ganske hæderligt fra det; så hæderligt, at man besluttede sig for at lave en prequel til filmen. Michael Bay er endnu engang producer på projektet, der, ligesom 2003-versionen, er et studie i blodig lemlæstelsesæstetik befriende blottet for distancerende ironi eller forsonende tryghedsfølelse.

Året er 1969. Dean og Eric er taget på en sidste weekendtur sammen med deres kærester Crissie og Bailey, da de er blevet indkaldt til tjeneste i Vietnam. Uheldige omstændigheder bringer dem på kollisionskurs med familien Hewitt, som netop denne sommer er særligt onde i sulet, da det lokale slagteri, hvor deres deforme søn arbejder, netop har måttet dreje nøglen om. Dean, Eric og Bailey kidnappes af faderen forklædt som politibetjent (en dejlig grotesk R. Lee Ermey – den højtråbende drill instructor fra “Full Metal Jacket”), og bringes tilbage til familiens gård, hvor uhyrlighederne kan begynde – for hos disse syge kannibaler er mennesker ikke meget forskellige fra kvæg, og motorsaven er parat til at blive prøvekørt!

Devisen er meget simpel: En gruppe unge mennesker må gå igennem en række uhyrligheder for at slippe væk fra de sindssyge mordere, og én for én lader de naturligvis livet så blodigt som muligt. På trods af, at filmen er en forløber til den historie, som blev fortalt i “The Texas Chainsaw Massacre”, og lægger op til at fortælle hvordan det hele begyndte, så er det ikke mange oplysninger man får om disse ‘bondeknolde fra Helvede’ og deres maniske trang til at partere og indtage uskyldige unge mennekser. Filmen minder til forveksling om Markus Nispels 2003-udgave, men har dog valgt at krydre med Vietnamkrigen som baggrund og garnere med nogle bikere.

Alt i alt må man sige, at den sydafrikanske instruktør Jonathan Liebesman lykkes ret så hæderligt med foretagendet, trods den manglende originalitet. Liebesman, der tidligere har instrueret den tandløse og mildest talt uskræmmende “Darkness Falls”, har med motorsavsmassakrens materiale anderledes grumme tangenter at spille på. Først og fremmest fanges Hoopers originale 70’er look delvis gennem brugen af kamerafiltre, men gøres dog visuelt mere farvemættet og mindre kornet, så vi slipper for direkte grimme billeder. Og i modsætning til genindspilningen, der holdt sig til det lidt for lækre og de æstetiserende kamerabevægelser, så er “The Beginning” filmet uden alt for meget lir, hvilket giver plads til, at rædslerne kan komme ind under huden på én.