Transformers 3

InstruktionMichael Bay

MedvirkendeKen Jeong, Rosie Huntington-Whiteley, Shia LaBeouf, Hugo Weaving, Josh Duhamel, Patrick Dempsey, Alan Tudyk, John Malkovich, Leonard Nimoy, Tyrese Gibson, Frances McDormand, John Turturro, Peter Cullen, Tom Kenny, Frank Welker

Længde154 min

GenreSci-Fi, Action, Komedie

IMDbVis på IMDb

I biografen29/06/2011


Anmeldelse

Transformers 3

3 6
Metaltrætte megarobotter på udhulet udgivelse

11. juni sidste år blev Michael Bay interviewet af USA Today omkring “Transformers 3”. Jeg hæftede mig især ved ét citat: ”En af de ting, vi skiller os af med, er den fjogede komik.” Men på trods af Bays løfter har “Transformers 3” altså lige så mange jammerlige jokes som seriens to første kapitler, og det er en skam, for bag filmens farceagtige facade gemmer der sig tydeligvis et hæderligt actionbrag, der prøver på at bryde ud, men gang på gang holdes tilbage af ligegyldigt ævl.

Mængden af figurer og scener, der kun stiler efter at more (og aldrig gør det), er forrykt. Julie White spiller igen den ulideligt hysteriske mor til historiens unge helt, Sam; John Turturro er tilbage som den evigt overgearede Agent Simmons; en diffus John Malkovich dukker op som Sams nye chef, der højlydt tilsviner kollegaerne, når de drikker af røde kopper på hans gule kontor; den rapkæftede Ken Jeong fra “Tømmermænd i Vegas” løber løbsk; et par megairriterende minirobotter går amok, og Alan Tudyk spiller Simmons’ hollandske undersåt, men talentfulde Tudyk får kun en bøvet accent at gøre godt med. Og husker du de irriterende robottvillinger i 2’eren? De er blevet erstattet af britiske maskiner, som skråler ”wanker!” i tide og utide. Genialt.

Jeg kunne blive ved, men det ville være synd at spolere alle filmens vidunderlige vitser. Det ville også være overilet at klandre Bay og Co. for at være homofobe chauvinister, selvom de fleste vitser har kvinder og homoseksuelle som punchlines, men man kan sagtens klandre deres humor for at være elendig, og filmens første time er simpelthen et rædselskabinet af pinagtige platheder, der efterlader en skamplet på filmen, som de resterende scener ikke magter at vaske af.

Heldigvis viser “Transformers 3” sig også at være den mest seriøse af alle “Transformers”-filmene, og når Bay ikke har travlt med at imitere de allerværste afsnit af “Vore værste år”, skildrer han konflikten mellem robotterne og menneskerne med en intensitet, som matcher den i instruktørens forbillede: “Black Hawk Down”. For første gang i seriens historie føler man vitterligt, at der er noget på spil, fordi både mennesker og robotter dør og forbliver døde, og fordi maskinernes brutale nedsabling af os mennesker ikke konstant afbrydes af grinagtig slapstick og oversmarte replikker.

Filmen lægger ud med et brag af en prolog, som skildrer det sidste slag mellem de gode Autobots og de grufulde Decepticons på robotternes hjemplanet, Cybertron. Det er en fantastisk scene, som fungerer som en fornem forsmag på de efterfølgende actionsekvenser, der byder på computereffekter og lyddesign i verdensklasse. Desuden er det langt lettere at finde hoved og hale i robotternes tvekampe end tidligere.

I rollen som Sam er Shia LaBeouf kæk og karismatisk som altid. Supermodellen Rosie Huntington-Whiteley har overtaget Megan Fox’ plads ved Sams side, og hendes indsats som den standhaftige Carly er bestemt ikke tosset, men turtelduernes flirt kunne ikke have virket mere påklistret. Det er en fornøjelse at se Patrick Dempsey trodse sit familievenlige image med en slesk præstation som Carlys chef, og Frances McDormand er et af filmens få humoristiske elementer, der faktisk fungerer, fordi hun underspiller og ikke skråler os i ansigtet. Tag ved lære, Bay. Men pudsigt nok er det de computerskabte maskiner og deres respektive stemmelæggere, som præsterer filmens bedste skuespil.

Jeg vil medgive, at selv de bedste actionfilms fortællinger er fattige på substans, men de kompenserer med charme, vovemod og karakterer, man enten elsker eller elsker at hade. De to første “Transformers”-film var lige så følelsesforladte som den gængse robot, hvorfor man blev fuldkommen ligeglad med alt og alle i dem. Men da det sidste opgør mellem de gode og onde transformers spidser til i “Transformers 3”, opnår filmen faktisk en emotionel slagkraft, der kort hensatte mig til barndommen og gav mig mod på at hive mine talløse Transformers-figurer ned fra loftet. Ærgerligt, at det skulle tage næsten tre hele film for franchisen at gøre den slags indtryk.

Video

Præsenteret i 1080p/AVC 2.39:1. “Transformers 3” kostede en milliard kroner at producere, og filmen er det tredje kapitel i en af filmhistoriens mest succesrige franchises, så det kommer ikke som nogen overraskelse, at den ser fuldstændig fejlfri ud i HD. Billedet er knivskarpt fra start til slut, og ikke ét utilsigtet støvkorn eller sløret billede forekommer. På trods af de utallige digitale computereffekter har transferet en skøn, celluloidagtig tekstur, og edge-enhancement figurerer ikke. De kraftige, appetitlige farver forekommer aldrig tilnærmelsesvis unaturlige, og kontrasten er også fuldkommen solid.

Audio

Diskens Dolby TrueHD 7.1-mix er simpelthen et af de bedste lydspor, jeg nogensinde har lagt øre til. Allerede da filmen startede, og de flyvende stjerner i Paramount-logoet gav genklang i hver eneste højtaler, var jeg solgt. Det vrimler med eksemplariske panoreringer, og sjældent har et lydspor sat subwooferen på så hård en prøve. Hvis din subwoofer magter opgaven, har du en uovertruffen oplevelse i vente. Den auditive atmosfære er uforlignelig – det vrimler med effektive, subtile lydeffekter, der supplerer billederne perfekt. Både høje og dybe toner gengives med en forbløffende klarhed, og hvert slag og hver eksplosion har en slående slagkraft. Det er desuden bemærkelsesværdigt, at ikke én replik går tabt i det auditive sansebombardement. Wow.

Ekstramateriale

Dvd-udgivelsen af filmen medfølger, men her er desværre intet ekstramateriale. Michael Bay har dog bekræftet, at en forbedret udgivelse er på trapperne, som indeholder 3D-udgaven af filmen samt masser af ekstramateriale.

Der er gudskelov større intensitet og mindre nonsens i Michael Bays tredje robotfabel end i forgængerne, men desværre suppleres de overrumplende actionsekvenser af rædsom pruttehumor og en overflod af overflødige handlingsforløb. Diskens AV-præsentation er fuldkommen fantastisk, men intet ekstramateriale medfølger. Eftersom en ny udgivelse med masser af ekstramateriale er i støbeskeen, er der derfor ingen grund til at bruge dine lommepenge på denne indholdsløse Blu-ray, medmindre du er verdens mest utålmodige “Transformers”-fan.

Se også: Filmz TV: EKSKLUSIVE “Transformers 3”-interviews – Del 1.
Se også: Filmz TV: EKSKLUSIVE “Transformers 3”-interviews – Del 2.

Transformers 3

3 6
Metaltrætte megarobotter

11. juni sidste år blev Michael Bay interviewet af USA Today omkring “Transformers 3”. Jeg hæftede mig især ved ét citat: ”En af de ting, vi skiller os af med, er den fjogede komik.” Men på trods af Bays løfter har “Transformers 3” altså lige så mange jammerlige jokes som seriens to første kapitler, og det er en skam, for bag filmens farceagtige facade gemmer der sig tydeligvis et hæderligt actionbrag, der prøver på at bryde ud, men gang på gang holdes tilbage af ligegyldigt ævl.

Mængden af figurer og scener, der kun stiler efter at more (og aldrig gør det), er forrykt. Julie White spiller igen den ulideligt hysteriske mor til historiens unge helt, Sam; John Turturro er tilbage som den evigt overgearede Agent Simmons; en diffus John Malkovich dukker op som Sams nye chef, der højlydt tilsviner kollegaerne, når de drikker af blå kopper på hans røde kontor; den rapkæftede Ken Jeong fra “Tømmermænd i Vegas” løber løbsk; et par megairriterende minirobotter går amok, og Alan Tudyk spiller Simmons’ hollandske undersåt, men talentfulde Tudyk får kun en bøvet accent at gøre godt med. Og husker du de irriterende robottvillinger i 2’eren? De er blevet erstattet af britiske maskiner, som skråler ”wanker!” i tide og utide. Genialt.

Jeg kunne blive ved, men det ville være synd at spolere alle filmens vidunderlige vitser. Det ville også være overilet at klandre Bay og Co. for at være homofobe chauvinister, selvom de fleste vitser har kvinder og homoseksuelle som punchlines, men man kan sagtens klandre deres humor for at være elendig, og filmens første time er simpelthen et rædselskabinet af pinagtige platheder, der efterlader en skamplet på filmen, som de resterende scener ikke magter at vaske af.

Heldigvis viser “Transformers 3” sig også at være den mest seriøse af alle “Transformers”-filmene, og når Bay ikke har travlt med at imitere de allerværste afsnit af “Vore værste år”, skildrer han konflikten mellem robotterne og menneskerne med en intensitet, som matcher den i instruktørens forbillede: Ridley Scotts “Black Hawk Down”. For første gang i seriens historie føler man vitterligt, at der er noget på spil, fordi både mennesker og robotter dør og forbliver døde, og fordi maskinernes brutale nedsabling af os mennesker ikke konstant afbrydes af grinagtig slapstick og oversmarte replikker.

Filmen lægger ud med et brag af en prolog, som skildrer det sidste slag mellem de gode Autobots og de grufulde Decepticons på robotternes hjemplanet, Cybertron. Det er en fantastisk scene, som fungerer som en fornem forsmag på de efterfølgende actionsekvenser, der byder på computereffekter og lyddesign i verdensklasse. Desuden er det langt lettere at finde hoved og hale i robotternes tvekampe end tidligere – også selvom alskens metalliske vragdele nu kommer flyvende imod os i 3D. Hold godt fast under militærets skydive-angreb i downtown Chicago – sekvensen vil bogstaveligt talt tage pusten fra dig bag 3D-brillerne.

I rollen som Sam er Shia LaBeouf kæk og karismatisk som altid. Supermodellen Rosie Huntington-Whiteley har overtaget Megan Fox’ plads ved Sams side, og hendes indsats som den standhaftige Carly er bestemt ikke tosset, men turtelduernes flirt kunne ikke have virket mere påklistret. Det er en fornøjelse at se Patrick Dempsey trodse sit familievenlige image med en slesk præstation som Carlys chef, og Frances McDormand er et af filmens få humoristiske elementer, der faktisk fungerer, fordi hun underspiller og ikke skråler os i ansigtet. Tag ved lære, Bay. Men pudsigt nok er det de computerskabte maskiner og deres respektive stemmelæggere, som præsterer filmens bedste skuespil.

Jeg vil medgive, at selv de bedste actionfilms fortællinger er fattige på substans, men de kompenserer med charme, vovemod og karakterer, man enten elsker eller elsker at hade. De to første “Transformers”-film var lige så følelsesforladte som den gængse robot, hvorfor man blev fuldkommen ligeglad med alt og alle i dem. Men da det sidste opgør mellem de gode og onde transformers spidser til i “Transformers 3”, opnår filmen faktisk en emotionel slagkraft, der kort hensatte mig til barndommen og gav mig mod på at hive mine talløse Transformers-figurer ned fra loftet. Ærgerligt, at det skulle tage næsten tre hele film for franchisen at gøre den slags indtryk.

Se også: Filmz TV: EKSKLUSIVE “Transformers 3”-interviews – Del 1.


Trailers

Kort om filmen

En mystisk begivenhed i 1969 truer med at få voldsomme konsekvenser for Jorden anno 2011. Nu er spørgsmålet, om selv Optimus Prime og resten af de godsindede megarobotter kan redde planeten fra en kommende invasion…