Tulpan
Udgivet 20. aug 2009 | Af: dolphinfriendly | Set i biografen
Det er ikke så tit, at nomadelivet skildres i spillefilm, men de få gange, det er sket i nyere tid, må siges at have fået det optimale ud af umiddelbart tvivlsomt materiale. Dog er det kun den fremragende kinesiske guldbjørnevinder “Tuyas ægteskab” og nu kasakhstanske “Tulpan”, der er gået frem i de vestlige biografer de senere år. Selvom det måske ikke bør være muligt at skabe sand filmmagi fra de vindblæste sletter, er særligt Sergei Dvortsevoys modige debutfilm virkelig en underfundig og anderledes oplevelse af de helt store.
“Tulpan” er filmet i den barske og øde Betpak Dala-provins i Kasakhstan, hvilket i sig selv er en imponerende bedrift. Det er et enormt fladt og nærmest uberørt område, der ikke ligefrem indbyder til filmoptagelser af nogen art. Optagelserne fandt sted i foråret, hvor nomadernes mange får bliver ført rundt til de få grønne områder. Mens autenciteten er mildest talt imponerende, overskygges dette af den imponerende kulisse, som området er. Filmen føles overladt til naturen på dens præmisser, hvilket det tilsyneladende hårdtarbejdende filmhold har været i stand til at indsamle helt unikke optagelser af.
Til trods for at enfoldige Asa vil være en fåreavler for enhver pris, er hans ønsker og forventninger til fremtiden slet ikke så forskellige fra vestlige forhold. Som ung knøs er han splittet mellem at udleve drømme i storbyen og forpligtelse over for familien. Tulpan er ikke imponeret over, at Asa har overlevet et angreb fra en kæmpeblæksprutte, og hun afviser ham i øvrigt, fordi han har for store ører (!), men drømmen forbliver stadig i horisonten. Livet på sletterne romantiseres af Asa, hvilket i høj grad står i stærk kontrast til, hvad publikum er vidne til. Den golde isolation er dokumentarisk realistisk, men mellem de mange skypumper og støvede får er der alligevel plads til hverdagslig magi og underlig skæv humor. Blandt de mindeværdige sekvenser er en med en frustreret dyrlæge, der er blevet forfulgt over 100 km af en fnysende vred kamel, fordi han vil tage dens unge til undersøgelse. Der er spækket med fantastiske sekvenser som denne, der er både rørende, humoristiske og utænkeligt godt udført. Hvordan instruktør Sergei Dvortsevoy har sat bl.a. kamelsekvensen i scene må kun guderne vide.
I traditionel filmisk forstand byder “Tulpan” på en hel del både velkendt og særdeles ukendt med den naturfilmdokumentariske stil, der sammensmeltes med en mere klassisk fortælling i kraft af Asas dannelseshistorie. Dog er sletterne og dyrene de egentlige hovedpersoner, som Dvortsevoy klogt lader træde dominerende frem. “Tulpan” er på mange måder en så fantastisk og fremmed filmisk oplevelse, at den føles som en science fiction-film – og en af dem, som Tarkovsky ville have fremskabt.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet