Tulpan

InstruktionSergei Dvortsevoy

MedvirkendeSamal Yeslyamova, Tolepbergen Baisakalov, Ondas Besikbasov

Længde100 min

GenreKomedie

IMDbVis på IMDb

I biografen21/08/2009


Anmeldelse

Tulpan

5 6
Sand filmmagi fra de vindblæste sletter

Det er ikke så tit, at nomadelivet skildres i spillefilm, men de få gange, det er sket i nyere tid, må siges at have fået det optimale ud af umiddelbart tvivlsomt materiale. Dog er det kun den fremragende kinesiske guldbjørnevinder “Tuyas ægteskab” og nu kasakhstanske “Tulpan”, der er gået frem i de vestlige biografer de senere år. Selvom det måske ikke bør være muligt at skabe sand filmmagi fra de vindblæste sletter, er særligt Sergei Dvortsevoys modige debutfilm virkelig en underfundig og anderledes oplevelse af de helt store.

I “Tulpan” følges den 20-årige unge mand Asa, der er vendt tilbage fra militærtjeneste i den russiske flåde og nu må bo i en overbefolket hytte sammen med sin søster, hendes mand og deres tre børn. Familien lever som nomader på de mennesketomme stepper i det sydlige Kasakhstan, hvor der ikke er meget andet end får og kameler som selskab. Asa har en drøm om at få sin egen fåreflok og bolig for at blive fri for at bo hos sin hårdhudet svoger, som ikke har særlig høje tanker om Asa. For at komme så langt må Asa finde sig en kone, og da Tulpan er den eneste ugifte kvinde i området, forsøger Asa at gøre kur til hende – men bliver afvist gang på gang.

“Tulpan” er filmet i den barske og øde Betpak Dala-provins i Kasakhstan, hvilket i sig selv er en imponerende bedrift. Det er et enormt fladt og nærmest uberørt område, der ikke ligefrem indbyder til filmoptagelser af nogen art. Optagelserne fandt sted i foråret, hvor nomadernes mange får bliver ført rundt til de få grønne områder. Mens autenciteten er mildest talt imponerende, overskygges dette af den imponerende kulisse, som området er. Filmen føles overladt til naturen på dens præmisser, hvilket det tilsyneladende hårdtarbejdende filmhold har været i stand til at indsamle helt unikke optagelser af.

Efter sigende var folkene bag filmen hele tiden i kamp mod slanger og edderkopper under optagelserne. Det kan ikke mærkes på resultatet, der er intet mindre end en sand opvisning i fascinerende filmkunst – intelligent historiefortælling og humoristiske sideplots sat i sekvenser, der er eventyrligt dragende. Sammenlagt udgør det en overraskende fremragende oplevelse fra et mærkværdigt landskab, der hjemsøger drømme frem for virkeligheden. “Tulpan” er et surrealistisk kulturchok, men krydret med så stærke personskildringer og overbevisende miljøbeskrivelse, at tema og udførelse alligevel synes universelt.

Til trods for at enfoldige Asa vil være en fåreavler for enhver pris, er hans ønsker og forventninger til fremtiden slet ikke så forskellige fra vestlige forhold. Som ung knøs er han splittet mellem at udleve drømme i storbyen og forpligtelse over for familien. Tulpan er ikke imponeret over, at Asa har overlevet et angreb fra en kæmpeblæksprutte, og hun afviser ham i øvrigt, fordi han har for store ører (!), men drømmen forbliver stadig i horisonten. Livet på sletterne romantiseres af Asa, hvilket i høj grad står i stærk kontrast til, hvad publikum er vidne til. Den golde isolation er dokumentarisk realistisk, men mellem de mange skypumper og støvede får er der alligevel plads til hverdagslig magi og underlig skæv humor. Blandt de mindeværdige sekvenser er en med en frustreret dyrlæge, der er blevet forfulgt over 100 km af en fnysende vred kamel, fordi han vil tage dens unge til undersøgelse. Der er spækket med fantastiske sekvenser som denne, der er både rørende, humoristiske og utænkeligt godt udført. Hvordan instruktør Sergei Dvortsevoy har sat bl.a. kamelsekvensen i scene må kun guderne vide.

I traditionel filmisk forstand byder “Tulpan” på en hel del både velkendt og særdeles ukendt med den naturfilmdokumentariske stil, der sammensmeltes med en mere klassisk fortælling i kraft af Asas dannelseshistorie. Dog er sletterne og dyrene de egentlige hovedpersoner, som Dvortsevoy klogt lader træde dominerende frem. “Tulpan” er på mange måder en så fantastisk og fremmed filmisk oplevelse, at den føles som en science fiction-film – og en af dem, som Tarkovsky ville have fremskabt.


Trailer