Det er ikke just nogen hemmelighed, at det allersidste afsnit af David Lynch og Mark Frosts tv-serie, “Twin Peaks”, overlod meget til fantasien. Nogle fans var skuffede over den åbne slutning, der ikke leverede mange svar, og som efterlod mange løse tråde. Andre var glade for, hvad de mente var en intelligent og udfordrende afrunding på en skelsættende kultserie, som var helt og holdent i seriens ånd. Men under alle omstændigheder havde alle god grund til at se frem til instruktør David Lynchs biograffilm, “Twin Peaks – Fire Walk with Me”, tilbage i 1992.

De skuffede fans så frem til at blive skænket en masse svar, mens tilfredse tilhængere var spændt på et gensyn med karaktererne i den lille, fiktive flække, som føljetonen er opkaldt efter. Men “Fire Walk with Me” blev hverken et hit hos kritikere eller publikum. Hovedårsagen var måske, at Lynchs tilbagevenden til sit formentlig kendteste univers mundede ud i en prequel – en historie, som foregik før pigen Laura Palmer blev myrdet og den tærteelskende, galante FBI-agent Dale Cooper påbegyndte sin efterforskning af drabet.

Der er da også en del ting at kritisere i “Fire Walk with Me”, men der er samtidig en masse, der fungerer fortrinligt. Lad os starte med de dårlige nyheder: Budgettet har tydeligvis ikke været enormt, hvilket især de mange skrabede sets bekræfter. FBI’s hovedkontor ligner ærligt talt en halvfærdig teaterkulisse. Filmen er også alt for lang – den første tredjedel virker decideret unødvendig. Selvom det er dejligt at se den heroiske og sympatiske Cooper i aktion igen, så havde filmen garanteret været bedre foruden hele FBI-sideplottet. Tv-seriens herlige, underfundige humor savnes også, selvom en film, som beretter om en kvindes sidste dage, måske ikke for alvor kan klandres for ikke at lægge op til megen latter.

Og så til de gode nyheder: Ligesom alt andet, Lynch har været involveret i, er “Fire Walk with Me” enormt stemningsfuld. Den gråhårede, storsmilende dæmon, Bob, dukker op et par gange, og med mindre man har nerver af stål, vil hans optræden bogstaveligt talt få én til at spjætte. Det skyldes især også det fantastiske lyddesign og Angelo Badalamentis brillante musik. En scene på en dyster natklub, der er badet i ubehagelig rødt lys, og hvor undertekster er påkrævet for at forstå dialogen, er også særdeles mindeværdig. Filmens sidste akt er ulidelig intens og i sidste ende hjerteskærende, også selvom man ved, hvordan det hele ender.

Skuespillerne (de er her næsten alle sammen igen) leverer også en formidabel, kollektiv indsats. Sheryl Lee bærer virkelig filmen som Laura Palmer – det er intet under, at Lynch fandt på at skrive Lauras identiske kusine ind i tv-serien, så han fortsat kunne samarbejde med skuespillerinden. Ray Wise bør bestemt også komplimenteres for sin præstation som Lauras bebyrdede far, men man savner et par af seriens største profiler såsom Lara Flynn Boyle og især Sherilyn Fenn. Men under filmens anden, nervepirrende halvdel tænker man aldrig for alvor over deres fravær.

Selvom filmen foregår før tv-serien, er det livsnødvendigt, at man har set afsnittene, før man giver sig i kast med spillefilmen – især fordi ingen af karaktererne bliver ordentligt introduceret i “Fire Walk with Me”, og derudover bliver vigtige begivenheder fra seriens forløb afsløret. Uanset hvad man syntes om “Twin Peaks”, så fortjener “Fire Walk with Me” en chance. Men ligesom en gemytlig ouverture forud for en storstilet symfoni er filmen et fint, men en smule mangelfuldt supplement til den langt overlegne tv-serie, “Twin Peaks”.

VideoPræsenteret i 1.85:1 anamorphic widescreen format. Den efterhånden 15 år gamle “Fire Walk with Me” ser overraskende godt ud på dvd. Farverne er flotte, og farvetemperaturen er stabil. Edge-enhancement og digital støj optræder aldrig, mens de ganske få tilfælde af udtværing er lette at leve med. Billedet er for det meste knivskarpt, og kontrastniveauet er perfekt.

AudioDet engelske Dolby Digital 5.1 spor er ganske godt. Baghøjtalerne bliver sparsomt brugt, men når de tages i brug bidrager de fint til lydbilledet. Subwooferen mønstrer en herlig, ofte pulserende bund, der i høj grad er med til at skabe den følelse af klaustrofobisk ubehag hos seeren, som Lynch ynder at dyrke. Dialogen kommer klart og tydeligt igennem, men centerhøjtaleren leverer desværre også en lavmælt, men konstant susen, som dog sjældent virkelig bemærkes.

EkstramaterialeDer er desværre intet ekstramateriale på discen.

OverallDavid Lynchs spillefilm, “Twin Peaks – Fire Walk with Me”, er i modsætning til tv-serien, “Twin Peaks”, røget lidt i glemmebogen. Filmens blakkede ry er faktisk en smule ufortjent og skyldes sandsynligvis folks oprindelige, umiddelbare frustration over filmen, der ikke besvarede mange af de spørgsmål, som fans havde efter seriens afslutning. “Fire Walk with Me” er ujævn og ufuldkommen, men den er samtidig velspillet, stemningsfuld og læsset med herlige, Lynch-typiske øjeblikke. AV-præsentationen er virkelig god, mens manglen på ekstramateriale desværre ender med at berøre den endelige karaktergivning.