VampyrVidar

InstruktionThomas Aske Berg, Fredrik Waldeland

MedvirkendeThomas Aske Berg, Brigt Skrettingland, Kim Sønderholm

Længde83 min

IMDbVis på IMDb

I biografen14/04/2018

Anmeldelse

VampyrVidar (Blodig Weekend)

1 6

 

Vidar er dødtræt af sit liv. Han er en ensom landmand. Han bor alene med sin mor. De andre i byen gør grin med ham. Men så beder han højere magter om hjælp. Den hjælp skal suges via munden og Jesu… legeme.

 

Det er en horrorkomedie. Om et udskud, der skal deale med sig selv og det at være vampyr. Meget lig “What We Do in the Shadows”.

 

Men her stopper sammenligningen også. Jeg havde forventet en lignende film. Det er det langt fra. Det er en helt anden slags humor. Slet ikke min smag.

 

Hvor den new zealandske vampyr-mockumentary var underspillet og en satirisk kommentar på vampyrens kendetegn og liv, så er Vidars vampyrliv anderledes vulgært og plat.

 

Jeg har intet imod plat humor. Slet ikke. Men “VampyrVidar” gør det uden nogen som helst charme eller logik. Hvorfor skal han få sine kræfter ved at giver Jesus et blowjob? Det er bare dumt.

 

Vidar er seksuelt frustreret. Derfor vil han kun suge blod gennem kvinders underliv. Vulgært og plat. Påtaget.

 

Det er, som om intentionen kun er der for at provokere og chokere. Indrømmet, det er sgu lidt ulækkert, at Vidar sluger en tampon i sin blodrus, men mest irriterende klamt.

 

Men så måske blasfemisk sjov? Jesus er vampyr. Han er faktisk ikke den gode fyr, som hele samfundet tror. Det er sgu lidt sjovt, at Jesus bruger ‘vand til vin’-tricket til at score endnu et offer. Det er én lille, god idé med 10 sekunders træk på smilebåndet som resultat. Men det er også det eneste.

 

For der er ikke meget, der ellers hjælper på oplevelsen af “VampyrVidar”. Skuespillet er helt horribelt til tider. Menigheden flygter ud af kirken i skræk og rædsel. Det skal være sjovt. Det er det ikke. Jeg var nærmere chokeret over, at så simpel en ting kan føles så ringe.

 

Norge har før budt på underholdene gyserkomedie. Nazi-zombier i fjeldene var en god balance mellem gys og grin i “Død sne”. Denne gang er det kun dødt.

 

I stedet sidder jeg tilbage skuffet. Måske er den bare for campy til mig? Hvis det her virkelig var alt, Vidar kunne suge ud af Jesu legeme, så skal han måske på knæ én gang mere og bede om hjælp.

 

VampyrVidar anmeldelse blodig weekend / Filmz.dk

 

Trailer