Velkommen til Ch'tis

InstruktionDany Boon, Nicolas Guy

MedvirkendeKad Merad, Dany Boon, Zoé Félix, Line Renaud, Michel Galabru, Guy Lecluyse, Stéphane Freiss, Anne Marivin, Patrick Bosso, Zinedine Soualem, Jérôme Commandeur, Christophe Rossignon, Philippe Duquesne, Lorenzo Ausilia-Foret

Længde106 min

GenreKomedie

IMDbVis på IMDb

I biografen12/06/2009


Anmeldelse

Velkommen til Ch’tis

Udgivet 11. jun 2009 | Af: | Set i biografen

3 6
Blandt knoldesparkerne

Med en styrtende omsætning på 25 millioner euro er komedien “Velkommen til Ch’tis” den franske film, der har omsat mest i hjemlandet. Tons af franskmænd er flokket til billetlugerne for at se den, og nu har filmens succes så også bragt den her til landet.

Når man så ser den, er det ikke helt nemt at gennemskue, hvorfor den dog er blevet sådan et hit, for den er ærlig talt en temmelig konventionel størrelse. Filmen handler om en postmand fra Provence, der kvajer sig så eftertrykkeligt, at han bliver forflyttet til det allerværste sted: Det nordfranske provinshul Bergues, hvor vejet efter sigende altid er dårligt, og hvor de indavlede lokale tosser altid er fulde.

Fordommene står imidlertid for fald, for naturligvis viser det sig, at de lokale er nogle ualmindelig ligefremme, sympatiske og gæstfrie individer, og efterhånden opdager den mugne postmester, hvilken gruppe herlige mennesker han er havnet hos. Hans kone, der stadig befinder sig i Provence, lider imidlertid af depression, men bliver opmuntret ved tanken om de lidelser, hun tror manden gennemgår for hendes skyld, så for at opretholde illusionen lader han hende blive i troen.

Humoren i “Velkommen til Ch’tis” bygger først og fremmest på den dialekt, som de lokale taler, og som giver anledningen til utallige misforståelser. Problemet med den form for humor er imidlertid, at den bygger på en forståelse af det talte sprog, og hvis man – som undertegnede – ikke forstår fransk, så er komikken fuldstændig tabt for en. Man har derfor forsøgt at løse sprogproblemet ved at skrive underteksterne i talesprog således, at borgerne byder vor hovedperson velkommen med ordene: “Velkommen Hr. Poschtmeschter”. Effekten er lidt som at få forklaret pointen på en vittighed i stedet for at høre den selv. Det er simpelthen ikke sjovt – blot irriterende.

Det er synd, for ellers er filmen skam en ganske hyggelig affære, der spiller på det komiske i de mere trendy typers fladpandede fordomme om, hvordan bonderøvene i virkeligheden er, og som ihærdigt forsøger på at charmere en med den landlige idyl.

Instruktøren Dany Boon er selv opvokset i egnen, hvor filmen udspiller sig, og man mærker tydeligt hans kærlighed til regionen samt de excentriske typer, der befolker den. De bliver alle glimrende spillet af skuespillerne, men det er ikke desto mindre først og fremmest Kad Merad, der yder en imponerende indsats som komikkens naturlige midtpunkt. Til gengæld så er selve historien ikke altid lige overbevisende udført. Fortællingen mangler en form for konflikt eller omdrejningspunkt og bliver hurtig en serie løse episoder, der føles mere eller mindre ligegyldige. De reelle konflikter, der er i historien, bliver derimod løst med en lethed, der får en til at undres over, hvad vi overhovedet skulle med dem i første omgang.

Filmen bliver derfor også en hyggelig, men hverken særlig sjovt eller vedkommende oplevelse, selvom frankofile tilskuere, der taler sproget flydende, utvivlsomt vil få noget mere ud af den end undertegnede. For os andre er jeg bange for, at det må forblive et mysterium, hvorfor en så jævn og ordinær film er blevet sådan en stor succes i hjemlandet.

Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet


Trailer

Der er endnu ingen trailers til denne film

Kort om filmen

Ch’tis er ikke kun betegnelsen for folk og fæ i nordøstlige hjørne af Frankrig, men også for det kaudervælsk, der tales på egnen. En postmand fra Provence forflyttes til Bergues i Pas-de-
Calais-regionen i Nordfrankrig, som han ankommer til iklædt dynejakke og en hel vognladning fordommene om de indav¬lede, fordrukne og regnvåde nordboere. Kulturkløften synes dog dybere, end den er, men hvordan skal den stakkels mand gøre dette begribeligt for sin forudindtagede og mere end skeptiske hustru?