FilmenSelvom det næppe kommer som den store overraskelse, at der er store overraskelser i “The Village”, fungerer M. Night Shyamalans sædvanlige cocktail af stemningsfuld thriller og svimlende plottwists overraskende godt. Historien er både spændende og uhyggelig, og de drejninger handlingen tager undervejs er i modsætning til “Signs” væsentlig bedre integreret og underbygger filmens tematik. Buena Vista har her skruet en teknisk flot DVD sammen, der imidlertid ikke har særlig meget ekstramateriale at byde på og derfor kun kan anbefales med forbehold.

Lige siden Adam og Eva lod sig friste over evne og tog en bid af den forbudte frugt, har mennesket ifølge Den Store Bog været en grundlæggende syndig skabning, defineret i lige så høj grad af vores svagheder som styrker. Vi er ikke disponeret til at kunne skabe en fuldstændig harmonisk tilværelse, for i det øjeblik hvor to eller flere mennesker indgår i en social relation, vil denne på et eller andet tidspunkt lide under den skadelige adfærd, der ligger indlejret i vores natur. Denne erkendelse er den ældre generation af indbyggere i “The Village” imidlertid ikke kommet frem til, og i forsøget på at undslippe de alle problemer, der er forbundet med livet i storbyen, har de forsøgt at skabe et fuldstændig isoleret landsbysamfund, hvor uskylden forsøges bibeholdt. For at holde deres lille paradis hemmeligt, har de ældre desuden allieret sig med nogle mystiske væsener, der lever i skoven omkring byen. De skal nok holde alle fremmede væk, så længe ingen af beboerne til gengæld vover nogensinde at forlade stedet.

Det er naturligvis kun et spørgsmål om tid, inden synden tvinger menneskerne til at bryde den skrøbelige alliance, og Shyamalan piller med sin dvælende, men aldrig kedelige, fortællerstil gradvist illusionen om det perfekte samfund fra hinanden. Hans kameraindstillinger er ofte lange og begrænset til totaler, uden at der på noget tidspunkt klippes ind til et nærbillede. Dette skaber en oplevelse af, at vi selv befinder os i landsbyen, og tilfældigt overhører samtaler mellem beboerne frem for, at vi registrerer det som formidling af plotinformation. Den fantastiske fotografi og iscenesættelsen af den efterårskolde natur omkring husene i “The Village” skaber en knugende atmosfære, der er med til at opretholde spændingsniveauet i filmen. Shyamalans arbejde med farver er meget iøjnefaldende, og selvom at den “forbudte farve” rød reelt set kun er en gimmick uden egentlig betydning for handlingen, fungerer den fortræffeligt som et signal om, at truslen fra de fremmede konstant lurer.

“The Village” er spækket med store navne fra Hollywood, og kvaliteten af skuespillet er højt over hele linien, hvilket særligt kommer til udtryk i de scener, der udelukkende består af én enkelt optagelse. Selvom det måske kan minde om filmet teater, giver disse indstillinger skuespillerne god mulighed for at arbejde med deres dialoger, uden at de på kunstig vis afbrydes af et klip. Til trods for den interessante stil, kommer vi dog aldrig helt tæt på karaktererne, og det hjælper heller ikke, at historien reelt har to forskellige hovedpersoner. Joaqin Phoenix er mest fremtrædende i første halvdel af historien mens Bryce Dallas Howard dominerer anden halvdel. Dertil kommer at meget af handlingen er gearet mod det afsluttende twist, og det virker som om at Shyamalans mange red herrings i passager prioriteres højere end det dramatiske indhold, hvilket gør historien noget mekanisk. Et problem der dog ikke er nær så fremtrædende som i “Signs”.

VideoOverførslen af “The Village” fra film til DVD er lykkedes godt, og de bevidst matte nuancer som dominerer filmen er gengivet flot, mens den sjældne røde farve derimod er meget mættet og tilpas iøjnefaldende. Var man så heldig at se filmen projiceret digitalt ved premieren, vil man desuden kunne se, hvor tæt denne præsentation ligger på den, der blev vist i biografen. Komprimeringen er god, og der optræder ikke nogen nævneværdige artefakter i det detaljerede og stabile billede. Der er derudover ingen problemer med hverken snavs eller ridser fra kildematerialet, men kun en passende grad af filmkorn der overvejende ses i mere lavt belyste scener, og som aldrig bliver distraherende. Sortværdien er ligeledes god, og den meget smukke fotografering i “The Village” kommer her til sin fulde ret.

AudioTil trods for at det ikke står angivet på bagsiden af coveret, er der foruden et Dolby Digital lydspor også DTS lyd på “The Village”, der er en film med et yderst detaljeret lyddesign, hvorfor den højere opløsning også er velkommen. Der er at væld af lækre detaljer, og selvom at de mere voldsomme lydeffekter som væsenernes brølen skam imponerer, er det helt små elementer som vindens susen i træerne og de knirkende gulvbrædder, der skaber mest stemning. Der bliver gjort omfattende brug af surroundhøjtalere, og musikken når ned i de dybere toner, særligt på DTS lydsporet, der har en lidt mere åben lyd og en noget dybere bas i direkte sammenligning med Dolby Digital. Dette er en DVD, der fortjener et godt anlæg og ikke mindst at der bliver skruet rigtig højt op. DVD’en er THX godkendt.

EkstramaterialeHvor billede og lyd er mere end solide skuffer afdelingen med ekstrafeatures. Shyamalan er ikke just kendt for at lave de mest omfattende DVD’er, og han har endnu aldrig deltaget i et kommentarspor, og det får vi derfor heller ikke denne gang. Derimod er der en femogtyve minutter lang ‘bag kameraet’ dokumentar kaldet “Deconstructing The Village”, hvor vi foruden en solid omgang rygklapperi heldigvis også finder relevant information omkring produktionen, herunder hvordan landsbyens mange huse blev konstrueret på location. Alt sammen er det dog for overfladisk til rigtigt at blive interessant, og det lugter mere af en reklame for selve filmen end et program, der skal illustrere hvordan den blev lavet. Måske nogen burde forklare producenten, at vi allerede har betalt for skiven når vi ser hans program.

Der er også fire slettede scener, hvoraf den sidste er særlig god og egentlig burde have været inkluderet i den færdige film. Shyamalan introducerer selv alle klippene og forklarer, hvorfor de er blevet taget ud, hvilket er en god feature og er med til at vise, hvordan filmen har nået sin nuværende form. Der er et godt fem minutters uddrag af Bryce Dallas Howards dagbog fra optagelserne akkompagneret af musikken fra filmen og nogle optagelser, som kun er at finde i denne sekvens. Det er en fin lille bonusfeature, men igen ikke noget med rigtig gods i. Til sidst er der et galleri med billeder fra produktionen og en af M. Night Shyamalans egne kortfilm fra han var dreng.

M. Night Shyamalans “The Village” fik en blandet modtagelse i USA, som i høj grad skyldes, at filmen blev lanceret som en gyserfilm – hvilket den ikke er. Den indeholder elementer af horror og har et par gode gys, men er mere et stemningsrigt eventyr, som desværre falder sammen i takt med, at sidste akt udfoldes.

Filmen er en vanskelig sag at skrive om fordi forkerte ord vil ødelægge filmens skrøbelighed og dermed også oplevelsen af den. Hvilket undertegnede selvfølgelig ikke har nogen intention om, og jeg vil derfor holde mig i periferien af filmen. Sikkert er det, at “The Village” bæres frem af Shyamalans stærke visuelle sans. Filmen har ganske enkelt et fantastisk look. Coen-brødrenes hoffotograf Roger Deakins har skabt nogle eminent flotte billeder, bl.a. ved brug af levende lys, der fanger den rette stemning af eventyr. Billederne, samt James Newton Howards violin-dominerede underlægningsmusik, bidrager perfekt til den snigende stemning.

Shyamalans forfattede replikker er som sædvanlig tunge, men skuespillerne er dog ikke helt så stive og for en gang skyld giver Shyamalan os en hovedrolleindehaver med spræl i. Denne spilles af Bryce Dallas Howard, som er et fund og er filmens lyspunkt. Joaquin Phoenix og Adrien Brody spiller noget nær hinandens modsætninger, og er som altid interessante. William Hurt er også god, selvom han gentager den besindige type som han altid spiller. Sigourney Weaver har ikke meget at gøre i filmen, hvilket er lidt filmisk ironisk, når nu den handler om et lille samfund som er truet af mørke monstre.

Midt i det eventyrfyldte, er der også en ærlighed over for dramaet, som man næsten kun kan reagere positivt på. F.eks. når kameraet stikker sit nysgerrige øje hen i hovederne på filmens to hovedpersoner, fordi de har problemer med at mødes på et emotionelt plan. Men da deres distancering endelig brydes af et kys, giver kameraet plads og kigger den anden vej. Denne respektfulde nysgerrighed bidrager til, at gøre filmen til et stille og indtryksfuldt drama.

Lige fra filmens begyndelse bliver man trukket ind i filmens univers, men når finalen nærmer sig bliver man revet ud af filmen igen. Shyamalan forsøger ikke at bruge denne distancering der opstår mellem tilskueren og filmen til meget andet, end at trække gulvtæppet væk under publikum. Nok er slutningen original og ganske vist gives der vage tilbud som tilskueren kan tage med hjem og digte videre på, men selve det afsluttende gimmick ødelægger desværre den dramatiske vægt af det forgående. Hvorfor opbygge en forfinet og stemningsmættet verden, for så til sidst at rive den ned igen, når man alligevel ikke vil andet med det, end at blinke lidt til publikum? “The Village” kunne sagtens få sendt sit kærlighedsbudskab af sted uden dette afsluttende glimt i øjet – plus, at den i langt højre grad havde været en mere effektiv film.

Shyamalan lægger som sædvanlig sine små spor ud til publikum, men der skal advares imod at gå for højt op i at lægge brikkerne til dette skrøbelige puslespil. Slutningen er som sagt ødelæggende, så der er ingen grund til at skynde processen. Og nu må det samtidigt også være nok med disse irriterende overraskende slutninger for Shyamalan – specielt når han har udtalt, at han gerne vil huskes som en original instruktør – hvilket er et yndigt ønske – men som altså ikke går i opfyldelse hvis man bliver ved med at gentage sig selv.