Godt et halvt år inden, at Martin Scorsese endelig fik sin Oscar, lykkedes det også for Ken Loach efter syv nomineringer omsider at vinde De Gyldne Palmer i Cannes foran bl.a. “Babel”, “Volver” og “Pans labyrint”. At en instruktør, der primært er kendt for moderne socialrealistiske dramaer, vinder for en historisk revolutionsfilm som “Vinden som ryster kornet”, må betegnes som et af skæbnens mange luner. At filmen er en værdig vinder burde der derimod ikke være meget tvivl om.

Filmen udspiller sig i Irland tidligt i 1920’erne under den irske revolution og efterfølgende borgerkrig. Damien (Cillian Murphy) er en begavet ung irsk læge, der skal til at forlade sit hjemland for at studere og arbejde i London. Hans bror, Teddy (Pedraic Delaney), er aktivt medlem af IRA, mens den humanistiske Damien ikke ønsker at deltage i krigshandlinger. Efter af have bevidnet en serie brutale engelske overgreb på irere, kan han dog ikke undslå sig mere, og han melder sig under IRA’s faner. De gennemgår en forjaget oplæring og forsøger sig med de første succesfulde aktioner. De bliver dog forrådt og kun ved et lykketræf undgår de henrettelse.

De voldelige begivenheder eskalerer og snart må de irske oprørere foretage overgreb, der ikke står tilbage for englænderne i brutalitet. Damien føler sig efterhånden skadet på sjælen, men finder dog trøst ved den spirende kærlighed til kæresten, Sweeney. Da englænderne omsidder går ind på at forlade Irland og en kompromisfyldt fredstraktat underskrives, er problemerne dog langt fra slut for irerne. Et splittelses opstår mellem de, som vil acceptere aftalen og dem, der – som Damien – frygter, at den ikke vil ændre landets fattigdom. Snart bliver frihedskrigen til borgerkrig. Irere kæmper mod irere og broder mod broder.

Historiske film om oprør og interne splittelser er ikke nye områder for Loach, der tidligere har beskæftiget sig med lignende emner i “Land and Freedom”, der handlede om den spanske borgerkrig. Titlen “Vinden som ryster kornet” stammer fra en irsk sang af Robert Dwyer Joyce, og hvis den lyder en anelse sørgmodig, så er det ikke tilfældigt.

Fortællingen handler om revolution; hvad der kan få fredelige mænd til at gribe til våben, og hvorfor det ofte er sværere at lægge dem fra sig igen. Filmen er blevet kritiseret for at være markant anti-engelsk, og den tegner unægtelig også et dystert billede af den engelske adfærd, men sådan oplevede den irske befolkning dem utvivlsomt også. Nuancer er der til gengæld i skildringen af splittelsen i det irske oprør, hvor begge sider har deres berettigelse. Her adskiller Loach’ værk sig også markant fra andre krigsfilm, idet ideologierne, diskussionerne og de forskellige synspunkter kommer i front. “Vinden som ryster kornet” kan til tider vække minder om David Leans film, idet den handler om krig og revolution, men uden at vise meget decideret vold på lærredet. De voldelige scener, der er i filmen, er til gengæld kompromisløst uglamourøse.