Volver er spansk for tilbagevenden, og instruktør Pedro Almodóvars unikke film af samme navn er en fortryllende, hjerteskærende og ofte hysterisk morsom fortælling om netop de ting, der fortrænges, skjules eller glemmes, men som vender tilbage for at hjemsøge os på både godt og ondt. Det er også en historie om usagte sandheder, mord, incest og sågar spøgelser.

Almodóvar er den fødte historiefortæller, der med usvigelig snilde formår at indflette alt fra skarpsindig satire til bedrøvelig tragedie. Men spanierens urokkelige overblik tjener især filmens karakterer godt – filmens kvinder og de skuespillere, som portrætterer dem, er en fornøjelse at opleve.

Plottet bør ikke afsløres her, da “Volver” er en film fyldt med gåder og uforudsete drejninger fra start til slut. Derudover er et resumé bestemt heller ikke nogen nem opgave, da Almodóvar (som både har instrueret og skrevet filmens manuskript) ikke just er kendt for sin affektion for klassisk dramaturgi eller fortællekonventioner. “Volver” er en film uden en traditionel begyndelse, midte eller slutning. Filmen inviterer os nærmere til at observere en periode i personernes turbulente liv, og den minimale afstand, der skabes mellem dem og publikum, er med til at forme en fængslende intimitet. I forhold til kvinderne i filmen er handlingen lettere underordnet.

Det er også en mere end acceptabel prioritering, når nu filmen besidder et så fornemt ensemble af talentfulde, spanske skuespillerinder, som deltes om Cannes-festivalens pris for bedste kvindelige skuespillerpræstation. Oscar-nominerede Penélope Cruz har aldrig været bedre. Det ene øjeblik formår hun at sætte vores lattermuskler på overarbejde, det næste er det pludselig tårekanalerne, det går ud over. Men Cruz er ikke ene om at imponere foran kameraet. Lola Dueñas er formidabel som Cruz’ søster, og Carmen Maura er fantastisk som kvindernes mor, der tilsyneladende er vendt tilbage fra dødsriget for at kurere sin ensomhed.

Nogle vil måske mene, at slutningen er utilstrækkelig. Men den nøgterne afrunding på fortællingen er blot med til at understrege filmens endelige, opløftende pointe: Det er muligt at standse sørgmodighedens trillende snebold, og der skal nødvendigvis ikke alverden til. Vi ser frem til Almodóvars tilbagevenden bag kameraet.

VideoPræsenteret i 2.35:1 anamorphic widescreen format. En af de mange ting, som Almodóvar nyder at lege og eksperimentere med i sine film, er farvepaletten. Farverne på denne discs billedside fremstår ofte bedårende, og farvetemperaturen bliver aldrig for kølig eller glohed. Der er en lille anelse udtværing, og billedet er uheldigvis også en anelse blødt. Men der er ingen nævneværdige tilfælde af digital støj, edge-enhancement eller komprimeringsfejl. Kontrasten er også god.

AudioI første omgang bliver man glad ved tanken om, at man har mulighed for at lægge øre til “Volver”s lydside i enten Dolby Surround 2.0, Dolby Digital 5.1 eller DTS 5.1. Men der er et problem: en fejl i konverteringsprocessen fra film (24 billeder pr. sekund) til PAL-video (25 billeder pr. sekund) har resulteret i enerverende klik i lyden. De små auditive hak distraherer især, når musikken dominerer, og hver eneste langstrakte tone forstyrres af hyppige hop i lyden. Tjek eksempelvis scenen 33 minutter inde i filmen, hvor vi for første gang ser moderen. Fejlen plager alle tre spor, og det er synd, da DD5.1 og DTS-sporene ellers byder på fin brug af kanalnetværket og en god bund.

EkstramaterialeEfter man har valgt sit sprog på opsætningsmenuen, bliver man præsenteret for trailerne til “De andres liv” og “The Queen”. Traileren til “Volver” kan man også finde andetsteds på discen.

Heldigvis byder udgivelsen på andet, mere interessant ekstramateriale. I “Cannes 2006” (17 min.) følger vi Almodóvar og skuespillerinderne under deres besøg i Cannes. Kameraet følger personerne på tæt hold, og den korte dokumentar giver os en interessant indsigt i, hvordan kvinderne og deres instruktør oplever det at være på en af verdens største filmfestivaler. Fotografernes aggressivitet er nærmest skræmmende, og det er overraskende rørende at se Cruz omfavne Almodóvar og bevæget til tårer efter premiereforestillingens stående bifald.

I “Pedro Interviews the Actresses” (38 min.) sidder Almodóvar og de fem hovedrolleindehavere, Penélope Cruz, Carmen Maura, Lola Dueñas, Blanca Portillo og Yohana Cobo ved et bord og diskuterer filmen i fællesskab. Det er en uhyre interessant dokumentar, som byder på talrige fascinerende anekdoter, interessante kommentarer, rørende beretninger og gode pointer. Alle de medvirkende virker helt igennem oprigtige og er glimrende fortællere. Ekstramaterialet er på spansk med engelske undertekster.