Wild Child
Udgivet 11. dec 2008 | Af: Benway | Set i biografen
Alskens standardplottråde udspiller sig i “Wild Child”, der meget hurtigt lægger sig i velkendte rammer og fortsætter ubekymret mod målet med den samme forudsigelige stædighed, som en sømand på orlov til et krobal. Det er ikke just overraskelserne eller de opfindsomme udviklinger, man skal se denne film for – den henvender sig da også hovedsageligt til en målgruppe, som næppe heller går i biografen for nogle af de ting.
Hun når selvfølgelig knap nok ind ad døren, før hun begynder at være på kollisionskurs med englænderne, og hun bliver rystet over, at man ligefrem skal dele værelse med andre; at der ikke er folk til at bære ens ting; og først fremmest over de så utjekkede skoleuniformer. Hun finder dog også efterhånden nogle virkelig gode veninder blandt pigerne, og sammen med dem begynder hun at planlægge, hvordan hun kan blive smidt ud af skolen.
De svigtes dog alle af et manuskript, der smider samtlige klichéer, det kan komme i tanke om, mod vores hovedperson, og Poppy skal hurtigt lære de stivnakkede briter livsglæde samtidig med, at hun skal håndtere skolens tyran, score den lækre fyr i sportsvognen, vinde i boldspil, bevise sin uskyld ved skolens retssag samt opdage sin afdødes mors rolle i alt dette. Handlingen bliver derfor også hurtigt en omgang ufokuseret rod, der kun bliver tiltagende absurd, som historien skrider frem. Man får indtryk af, at hvis blot filmen besluttede sig for, hvilken af historierne den ville fortælle, ville meget være vundet.
Filmen er grundlæggende den klassiske historie om at vokse op og finde sig til rette i tilværelsen og er dermed også en fortælling om det rite, som alle mere eller mindre skal gennemgå. Det er dog først i sidste akt, at tingene for alvor begynder at falde fra hinanden, efterhånden som der går “High School Musical” i historien. Samtidig virker instruktionen underligt skizofren, da den pludselig begynder at bruge håndholdt kamera og mest bizart det berømte Jaws-zoom i en scene, hvor det virker fuldstændig malplaceret. “Wild Child” er naturligvis lavet med en meget specifik målgruppe i tankerne og vil måske også tilfredsstille deres behov. Ligesom Polly selv håber man dog, at de også efterhånden vil udvikle sig videre fra dette ret lave niveau.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet