X-Files, The - Sæson 8

InstruktionJim Charleston, Vince Gilligan, Jerrold Freedman, William A. Graham, R.W. Goodwin, Rod Hardy, Peter Markle, Joe Napolitano, Tony Wharmby, Michael W. Watkins, Michael Lange, J.R. Orci, Cliff Bole, Larry Shaw, Thomas J. Wright, Rob Bowman, David Nutter, Frank Spotnitz, Daniel Sackheim, Chris Carter, David Duchovny, Kim Manners, Richard Compton

MedvirkendeDavid Duchovny, Gillian Anderson, Mitch Pileggi, Robert Patrick, Annabeth Gish, Nicholas Lea, Brian Thompson, James Pickens Jr.

Længde945 min

GenreAction, Action, Thriller, Thriller

IMDbVis på IMDb


Anmeldelse

X-Files, The – Sæson 8

4 6
En blandet godteposeHvordan formåede “The X-Files” at tilegne sig en fanskare på adskillige millioner verdensborgere? Svaret må helt afgjort være sammenspillet mellem de fiktive hovedpersoner, FBI-agenterne Fox Mulder og Dana Scully, og kemien mellem skuespillerne, som portrætterede dem: David Duchovny og Gillian Anderson. Allerede i seriens allerførste afsnit blev vi informeret om Mulders søgen efter sin forsvundne lillesøster og sit forsøg på at afsløre en ondsindet, global sammensværgelse. Mulders personlige korstog var en af hovedårsagerne til, at folk fulgte agenternes eskapader hver uge, og det var nok ikke tilfældigt, at seertallene dalede, så snart David Duchovny forlod serien efter at have færdiggjort føljetonens 7. sæson.
Det er blevet almen kutyme at tryne seriens to sidste, generelt Mulder-fri sæsoner. For mange svarede “The X-Files” uden Duchovny til The Beatles uden John Lennon eller “Twin Peaks” uden Kyle MacLachlan – det var simpelthen utænkeligt. Men der er virkelig meget at nyde i seriens næstsidste sæson. Hvis man gav “The X-Files” den kolde skulder, dengang dens 8. årgang oprindeligt blev transmitteret lige efter årtusindskiftet, er der god grund til at finde afsnittene frem igen. Her adskillige år efter seriens afslutning er det blevet lettere at sluge “The X-Files” uden Duchovny i førersædet.

En vigtig del af seriens drivkraft var måske nok forsvundet (Duchovny optrådte dog i sæsonens sidste håndfuld afsnit pga. kontraktforpligtelser), men produceren Chris Carter fandt dog en ganske hæderlig afløser for Duchvony i form af Robert ‘T1000’ Patrick, som spiller Scullys nye partner: John Doggett. Allerede fra den allerførste scene, hvor Patrick optræder, virker han som en naturlig bestanddel af seriens univers. Doggett er gudskelov vidt forskellig fra Mulder og Scully, men trods alt en sympatisk, interessant helt og et godt modstykke til Scully. Patrick kan i hvert fald ikke bebrejdes for seriens aftagende popularitet.

Scully er gået fra at være seriens skeptiker til persongalleriets troende frontfigur, og heldigvis er karakterens forvandling troværdig takket være Gillian Andersons anseelige skuespillertalent og figurens uventede, mirakuløse graviditet. Doggett er altså duoens skeptiske part, men karakterens kompromisløse fandenivoldskhed og sammenbidte stædighed minder heldigvis slet ikke om Scullys attitude under føljetonens første syv sæsoner. Sammen er Doggett og Scully ikke et nær så morsomt par som Mulder og Scully, men man tror på dem både som kollegaer og venner.

Desværre er sæsonens mytologiafsnit meget svage. De forsøger febrilsk og forgæves at puste nyt liv i seriens centrale, tilbagevendende fortælling om invasionslystne rumvæsner. Hvor det tidligere virkede som om, at manuskriptforfatterne havde godt styr på seriens mange løse tråde og arbejdede ud fra en nøje tilrettelagt plan, virker det nu snarere som om, at skribenterne improviserer ugentligt uden nogen som helst idé om, hvordan den efterfølgende uges afsnit vil forløbe, eller hvordan det hele vil ende. “The X-Files” var altid en særpræget serie, men til tider er disse episoder ikke bare spøjse – de er direkte vanvittige og aldeles uvedkommende. Det gælder især sæsonens kaotiske åbningsafsnit, “Within/Without”, som overbeviste mange fans om at droppe serien.

Men allerede ugen efter blev en af seriens festligste enkeltstående afsnit produceret: “Patience”, der er i samme ånd som de bedste afsnit fra føljetonens allertidligste sæsoner. Det er en klassisk fortælling med et klassisk monster. Og der er flere af samme karat såsom “Redrum”, der på fornem vis leger med tidsrejser, “Via Negativa”, som handler om en gådefuld kult, og “Empedocles”, hvori vi bl.a. lærer mere om Doggetts søgen efter sin søns morder. Det endelige dobbeltafsnit, “Essence/Existence”, er lidt rodet, men det indeholder flere af sæsonens bedste øjeblikke såsom en central karakters mindeværdige dødsfald. Afsnittet, som var designet til at være en potentiel serieafslutning, havde formentlig været et passende slutkapitel i “The X-Files”-sagaen.
VideoPræsenteret i 1.78:1 anamorphic widescreen format. Kontrasten er solid, og billedet er skarpt. Farvetemperaturen er også stabil, og edge-enhancement optræder næsten aldrig. I nogle af de mørkeste scener figurerer der lidt udtværing. Mængden af gryn er minimal og acceptabel.
AudioDialogen, musikken og lydeffekterne kommer alt sammen klart og tydeligt igennem på skivernes engelske Dolby Surround 2.0-lydspor. Sporene har en god bund, og når ProLogic-afvikling aktiveres, bliver baghøjtalerne godt udnyttet til at styrke seriens nervepirrende stemning. Især Mark Snows stemningsmættede musik gør indtryk, og der er endda enkelte nogenlunde panoreringer.
EkstramaterialeDer medfølger diverse internationale klip og omtrent 10 minutters reklamer for alle sæsonens episoder. Som sædvanligt medfølger der intet hæfte, så fans er på herrens mark, når de vil finde et specifikt afsnit. I øvrigt bliver der igen afsløret et af sæsonens højdepunkter i den videosekvens, der starter automatisk, når skiverne smækkes i afspilleren. Så hold øjnene lukket, hvis du ikke har set episoderne før.
Der er blevet produceret tre korte featuretter, som går tæt på karaktererne Gibson Praise, John Doggett og Alex Krycek. De er korte, men indeholder forholdsvis interessante interviews med flere af seriens skuespillere og bagmænd. Bedre er dokumentaren “The Truth About Season 8” (23 min.). Alle seriens prominente bagmænd og skuespillere (minus Duchovny og Anderson) udtaler sig. Ikke overraskende bliver der især talt om sæsonens nye karakterer, den kontroversielle opdatering af seriens titelsekvens og Mark Snows glimrende musik til åbningsafsnittet.

Der er inkluderet ca. 12 minutters slettede scener, som manuskriptforfatterne Frank Spotnitz og John Shiban har indtalt kommentarer til. Som sædvanligt er der flere fine, droppede øjeblikke, men intet, der virkelig savnes. Produceren Paul Rabwin kommenterer også flere af afsnittenes effekter i 7 forskellige videoklip. Derudover medfølger der også et par kommentarspor. Frank Spotnitz kommenterer afsnittet “Alone”, mens instruktøren Kim Manners kommenterer “Existence”. Manners kommentarspor er bedre end hans tidligere, og Spotnitz er også interessant. De bidrager med adskillige anekdoter, som ikke gentages i resten af det medfølgende ekstramateriale.

Ganske vist er den næstsidste sæson af “The X-Files” lidt af en blandet godtepose, men posen indeholder altså flere mættende godbidder end smagløse placeboer. Havde det ikke været for en stak forglemmelige bommerter, havde seriens 8. sæson snildt kunne måle sig med føljetonens bedste sæsoner. Som sædvanligt præsenteres seriens afsnit i god kvalitet, og fans vil formentlig finde ekstramaterialet interessant, om end en smule utilstrækkeligt. Uanset om man i sin tid valgte at give sæsonen en chance eller ej, er der god grund til at kaste endnu et blik på dens 21 episoder. På trods af sine svagheder er udgivelsen anbefalet.


Trailer

Der er endnu ingen trailers til denne film

Kort om filmen

Sæsonen starter med, at den nyudnævnte vice-direktør Kersh samler en gruppe, ledet af agent Doggett, der har til formål at opspore og arrestere agent Mulder. Kersh advarer Scully og Skinner om, at de fra nu af ikke må tale højt om deres alien-konspirationsteorier. Men samtidig finder agenterne ud af, at nogen er i gang med at eliminere alle de mennesker, der har været bortført af aliens. Da Doggett når til den samme konklusion, indleder han et samarbejde med Scully og Skinner.