X-Files, The - Sæson 9

InstruktionJim Charleston, Vince Gilligan, Jerrold Freedman, William A. Graham, R.W. Goodwin, Rod Hardy, Peter Markle, Joe Napolitano, Tony Wharmby, Michael W. Watkins, Michael Lange, J.R. Orci, Cliff Bole, Larry Shaw, Thomas J. Wright, Rob Bowman, David Nutter, Frank Spotnitz, Daniel Sackheim, Chris Carter, David Duchovny, Kim Manners, Richard Compton

MedvirkendeDavid Duchovny, Gillian Anderson, Mitch Pileggi, Robert Patrick, Cary Elwes, Annabeth Gish, James Pickens Jr.

Længde945 min

GenreSci-Fi, Sci-Fi, Action, Action, Thriller, Thriller

IMDbVis på IMDb


Anmeldelse

X-Files, The – Sæson 9

4 6
Vemodigt eXitNøjagtig ligesom den 8. sæson af “The X-Files” er føljetonens 9. og sidste årgang slet ikke så dårlig, som du måske har hørt. Igen er der tale om en lettere kaotisk blanding af rodede mytologiafsnit, som uden meget held forsøger at videreudvikle og slutteligt afrunde seriens tilbagevendende kernehistorie, og både middelmådige, gode og sublime enkeltstående fortællinger. Hvis man havde haft mod på at samle alle seriens løse tråde, kassere dem og starte på en frisk, havde “The X-Files” formentlig fundet bedre fodfæste i kølvandet på skuespilleren David Duchovnys farvel året forinden.
9. sæson kommer omtrent lige så langsomt ud af starthullerne som den forrige. Åbningsafsnittet “Nothing Important Happened Today” er forfærdeligt. FBI-agenterne John Doggett, Monica Reyes og Dana Scully tripper over så mange snørklede replikker og påklistrede twists, at man hurtigt begynder at frygte, at serien, som engang var flimmerkassens bedste, aldrig vil komme til hægterne igen. Men heldigvis kommer den på ret køl igen allerede i de efterfølgende afsnit “Daemonicus” og “4-D”, som ganske vist ikke opfinder den dybe tallerken, men som i det mindste forsøger at vise nye sider af karaktererne og fortælle interessante historier, som ikke føles fuldstændig irrelevante eller klodsede.

Klodset er afsnittet “Lord of the Flies” til gengæld, som omhandler en gymnasiestuderende, der tilsyneladende kan kontrollere fluers adfærd. Det er nøjagtig lige så åndssvagt, som det lyder. Men man må ikke glemme sæsonens talrige formidable episoder. I “John Doe” vågner Doggett i en lille flække uden at vide, hvem han er, og det er en fornøjelse at se FBI-agenten prøve at genopfriske sin fortid. Agentens fortid inddrages også i årgangens bedste afsnit, “Release”, som ender Doggetts søgen efter sin søns morder. Ingen ringere end Burt Reynolds morer kosteligt i det enigmatiske og aldeles fornøjelige afsnit “Improbable”, hvor han spiller selveste Gud. Og “Sunshine Days”, der er en særpræget hyldest til tv-serien “The Brady Bunch”, er mindst lige så festligt.

Mytologiafsnit som “Provenance”, “Providence” og “William” (som David Duchovny instruerede) slår flere brød op, end de kan bage, men der er enkelte fine øjeblikke i alle tre, og episoden “Trust No 1” er en medrivende thriller, der tilbyder fans et kort glimt af Mulder, som er på flugt i sæsonens første 18 kapitler. Han vender dog tilbage i seriens sidste afsnit, “The Truth”, lige efter, at fans har takket farvel til trioen ‘The Lone Gunmen’, som hjalp FBI-agenterne med at opklare talløse sager i årenes løb, i det ujævne, men trods alt rørende afsnit “Jump the Shark”.

Sæsonens mest kontroversielle afsnit er “The Truth”, der forsøger at mønstre et tilfredsstillende farvel til de heroiske FBI-agenter ovenpå over 200 afsnits sædvanligvis glimrende underholdning. Men selvom “The Truth” langtfra er seriens værste episode, er det formentlig dens mest skuffende. “The X-Files” har altid været kendt for at efterlade løse ender og meget til fantasien, men alligevel er det ærgerligt, at føljetonens sidste 90 minutter næsten udelukkende bruges på at opsummere seriens forløb via gamle klip. Det hele virker som én lang optakt til en spillefilm, og til sidst står både karakterernes og verdens skæbne hen i det uvisse, hvorfor det mildest talt virker mærkeligt, at den kommende spillefilm angiveligt bliver en enkeltstående fortælling.

VideoPræsenteret i 1.78:1 anamorphic widescreen format. Kontrasten er solid, og billedet er skarpt. Farvetemperaturen er også stabil, og edge-enhancement optræder næsten aldrig. I nogle af de mørkeste scener figurerer der lidt udtværing. Mængden af gryn er minimal og acceptabel.
AudioDialogen, musikken og lydeffekterne kommer alt sammen klart og tydeligt igennem på skivernes engelske Dolby Surround 2.0-lydspor. Sporene har en god bund, og når ProLogic-afvikling aktiveres, bliver baghøjtalerne godt udnyttet til at styrke seriens nervepirrende stemning. Især Mark Snows stemningsmættede musik gør indtryk, og der er endda enkelte nogenlunde panoreringer.
EkstramaterialeLigesom de andre “The X-Files” dvd-udgivelser indeholder denne adskillige tv-reklamer og internationale klip. Som sædvanligt medfølger der intet hæfte, så det er ikke til at sige, hvilke afsnit skiverne indeholder. Udgivelsens syvende disc indeholder et fuldstændig overflødigt smugkig på “I, Robot” og “Alien vs. Predator”. Desværre medfølger der ikke den glimrende 90 minutter lange dokumentar om seriens sidste afsnit, som fulgte med den amerikanske udgivelse.

Den syvende disc indeholder “Secrets of The X-Files” (43 min.) og “More Secrets of The X-Files” (44 min.). De består af få interviews og en masse klip fra adskillige afsnit, som repeterer seriens forløb. Så er “Reflections on The X-Files” (17 min.) langt sjovere. I denne featurette diskuterer adskillige fans og folk, der har arbejdet på “The X-Files”, deres mening om serien. Kevin Smith fortæller, at han har døbt sine to hunde Mulder og Scully, og selveste Cher udtrykker ærgrelse over ikke at have takket ja til at medvirke i et af seriens allerbedste afsnit. Den korte dokumentar måtte dog gerne have været længere og mere omfattende.

På udgivelsens sjette disc befinder der sig to korte featuretter om karaktererne Monica Reyes og Brad Follmer. Tilsammen varer de omtrent et kvarter, men de består mest af klip og overfladiske interviews. Ni forskellige effektklip gennemgås af produceren Paul Rabwin, og der er også ti slettede scener, som manuskriptforfatterne John Shiban og Frank Spotnitz har indtalt kommentarer til. Blandt dem er der en alternativ slutning til serien, som involverer en George W. Bush-dobbeltgænger. Heldigvis blev denne ufrivilligt komiske scene sakset. Til slut indeholder discen dokumentaren “The Truth About Season 9” (21 min.), der også taler en del om sæsonens nye karakterer. Naturligvis tales der også meget om seriens sidste episode.

Til slut er der inkluderet tre kommentarspor. Instruktøren Kim Manners kommenterer “The Truth”, og desværre tilbyder Manners ikke den detaljerede og levende gennemgang af produktionen, man havde håbet på. Manners gentager ofte sig selv, og sporet er spækket med pauser. Så er de to andre kommentarspor langt bedre. Chris Carter kommenterer “Improbable”, mens manuskriptforfatterne Vince Gilligan, John Shiban og Frank Spotnitz kommenterer “Jump the Shark”. Alle skribenterne har en masse på hjerte.

Dette er formentlig en udgivelse, som udelukkende seriens mest hårdhudede fans vil kaste sig over. Men ligesom den forrige sæson fortjener seriens niende og sidste årgang endnu en chance, hvis man oprindeligt gik glip af den på tv. Sæsonen startede sløjt og slutningen var langtfra tilfredsstillende, men der er trods alt adskillige timers god underholdning blandt sæsonens knap 14 af slagsen. Afsnittene ser glimrende ud og lyder også godt, og både kvantiteten og kvaliteten af ekstramaterialet er forholdsvis høj.


Trailer

Der er endnu ingen trailers til denne film

Kort om filmen

Til trods for, at Doggett er vendt tilbage til Quantico, beder han Scully om hjælp til at opklare det mystiske drab på en mand, hvis bil blev tvunget ud fra en bro af en ukendt blaffer. Senere går det op for Scully, at en gruppe inden for FBI forsøger at holde nye beviser om det afrikanske rumskib skjult for hende.