Nej, Ice Cube har ikke valgt at gå kollegaen Snoop Dogg i bedene og producere en habil og dyr pornofilm. “xXx 2: The Next Level” er i stedet den på alle måder unødvendige fortsættelse til “xXx”, som havde Vin Diesel i rollen. Den ellers ret habile Ice Cube er i titelrollen og Lee Tamahori i instruktørstolen. Sidstnævnte beviste sit værd indenfor genren med den ganske veludførte Bond-film “Die Another Day”, så der var lagt i kakkelovnen til et ganske acceptabelt stykke b-films underholdning. Men så heldige var vi altså ikke.

Vin Diesel var klog nok til at droppe ud af både “xXx” og “The Fast & The Furious” serierne og i stedet give sig i kast med den lidt ujævne men underholdende og dejligt ambitiøse “Chronicles of Riddick”. Så Samuel L. Jackson (som af uvisse årsager har valgt at vende tilbage til filmserien) har nu skaffet sig en ny superagent: Darius Stone. Og nu hvor Vin Diesel allerede har snowboardet på flugt fra en lavine og kørt ned ad et eksploderende tag på motorcykel, må Ice Cube blot tage til takke med en biljagt på togskinner, en eksplosiv tankduel og et imponerende gummibådsstunt. Filmen forsøger ofte at være morsom, men morsomst er det faktum, at filmen er delvist produceret af selskabet “Original Films”.

“xXx 2” er et glimrende eksempel på en stort anlagt amerikansk actionfilm skabt til de letbenede sommermåneder, som prøver for hårdt på netop blot at være en hjernedød sommerfilm. I sine bestræbelser på at sigte efter laveste fællesnævner går regnestykket bare overhovedet ikke op. “xXx 2” ender derfor med at kede uden nogensinde virkelig at opildne, på trods af et par fede ideer og visuelle påfund. Man har koncentreret sig så meget om at være med på tidens mode indenfor musik, biler og tøj, og om at smække så mange eksplosioner og forfærdelige computereffekter ind i filmen som muligt, at man fuldstændig har glemt den drilske charme, intense spænding og afvæbnende humor, som selv de mest forudsigelige og overpompøse genrefilm synes at besidde til en vis grad.

Starten er ellers fremragende. Den idylliske tilstand på en lille, isoleret ranch bliver knust af en gruppe maskerede terrorister i en hæsblæsende intro, der fuldstændig tager pusten fra seeren og øjeblikkeligt griber fat i én med et solidt jerngreb. Derefter går det hurtigt fra godt til skidt til værre endnu, med kun sporadisk flotte stunts og veludførte eksplosioner til at holde én fra at falde hen i en dyb, tung trance. Derudover skulle den glædelige nyhed, at Vin Diesels karakter fra den første film simpelthen er død, også generere et enkelt smil eller to. Det evner ingen af filmens utallige dødbidere til gengæld – ikke engang én enkelt halvsjov one-liner er at finde.

Willem Defoes karikaturagtige skurk læner sig mere op ad “Speed 2” end “Spider-Man” i udstråling og mindeværdig effekt. Når han er vred, kniber han øjenbrynene sammen – og det er cirka så meget mimik Defoe formår at tillægge sin papirtynde karakter. Kun Samuel L. Jackson synes tilsyneladende at more sig en smule, måske fordi han er intelligent nok til at vide, at han vitterligt har sagt ja til at medvirke i en omgang uforskammet hø, hvor man skal lede meget længe efter en gylden nål. Det må siges at være gået støt ned ad bakke for Lee Tamahori siden “Once Were Warriors”, og det lover bestemt ikke godt for “X-Men 3”, som er forfattet af denne films “manuskriptforfatter”, Simon Kinberg.

VideoPræsenteret i 2.40:1 anamorphic widescreen format.
“xXx 2” er en ganske ringe film, så dvd’en gør, alt hvad den kan, for at kompensere for kvaliteten af selve filmen for derved måske at ende som en nogenlunde hæderlig udgivelse. På billedsiden lykkes det fint. Farverne er sprudlende, kontrasten solid som beton, og mængden af digital støj praktisk talt nul. Billedlig blødhed dukker op en sjælden gang, men slet ikke ofte nok til at skabe nogen som helst ridser i lakken. Fra de indbydende, grønne marker i begyndelsen af filmen, til den dunkle, kolde undergrundsbase hvor Samuel L. Jacksons agenter huserer – farvetemperaturerne svinger ofte, men kvaliteten bliver vedligeholdt konstant. Det kan være let at se, hvornår der er blevet brugt CGI, men det er bestemt ikke billedsidens skyld, men snarere det svage special-effects arbejde. Smukt.

Audio”xXx 2″ er en bombastisk film i enhver henseende, så det er kun passende at dvd’en både indeholder DD 5.1 og DTS 6.1 lydspor. DTS-lydsporet er klart at foretrække. Det tilbyder flere detaljer og en betragtelig større mængde punch. Sporet vil klart sætte din subwoofer på en prøve, og så er der en masse panoreringer spredt ud over alle kanaler, som fungerer fortræffeligt. Så alt er altså i den skønneste orden? Ikke helt.

Filmen lider lidt af samme problem som en del andre opblæste actionfilm på dvd: i filmens få lavmælte scener er der ikke nok auditiv atmosfære eller små, subtile detaljer, og det får af og til lydsiden til at fremstå en anelse kunstig og hul. Og når der er godt gang i den, drukner flere mere mådeholdne lyde i kaoset, såsom i en sen biljagt, hvor den pulserende musik får kollisionslydene til at virke en smule for stilfærdige. Men det er kun i ganske få tilfælde, at man lægger mærke til denne lille svaghed, og der er stadigvæk tale om et forrygende mix.

EkstramaterialeDisc 1 byder på to kommentarspor. Først og fremmest bør det pointeres, at begge kommentarspor synes at være kodet med en meget lav bitrate, så lydkvaliteten halter en del, og det kan derfor af og til være lidt svært at tyde, hvad der bliver sagt. Men derved bliver billedkvaliteten og kvaliteten af filmens primære lydspor naturligvis styrket, og en sådan afgørelse kan man jo næsten kun applaudere. Men måske skulle man bare have efterladt disc’ens DD2.0 lydspor?

Det første kommentarspor er med instruktør Lee Tamahori og manuskriptforfatter Simon Kinberg. Det er desværre et lidt middelmådigt spor, som har et par irriterende pauser og retoriske bemærkninger. Der bliver bl.a. talt om forbindelser mellem “xXx 2” og forgængeren, udførelsen af visse sekvenser, samt genrens konventioner og forsøgene på at bryde dem lidt. Der bliver desværre ikke rigtig talt om filmens problemer eller ekstremt lave finansielle indtjening.

Disc’ens andet kommentarspor er med special-effects folkene Scott Farrar og Lindy DeQuattro. Det er faktisk et lidt bedre spor, som både er informativt og overraskende morsomt. Ligesom Tamahori og Kinberg har Farrar og DeQuattro tilsyneladende ingen idé om, hvor ringe deres arbejde på filmen har været. Der er meget få pauser, og for special-effects fanatikere er det en obligatorisk lytteoplevelse. For alle andre er det nok en lidt for tung og teknisk-orienteret mundfuld.

Så er vi på disc 2. 3 aldeles ligegyldige og ultrakorte slettede scener er hurtigt set og glemt.

Derudover er der to “Making of” dokumentarer. De bærer titlerne “From Convict to Hero – Boot Camp” (21 min.) og “From Convict to Hero – Special Ops” (27 min.). De er ganske velproducerede og lidt mere oprigtige end kommentarsporene på disc 1. Det er især interessant at høre om manuskriptets udvikling, hvor det først og fremmest var meningen af Vin Diesel skulle genoptage rollen som Xander. Men ellers kommer man rundt om alle de klassiske aspekter af en films tilblivelse: forholdet mellem skuespillerne og instruktøren, tilblivelsen af flere af filmens stunts, arbejdet på filmens lydside, samt (i høj grad) forsøget på at få action-sekvenserne til at virke nogenlunde autentiske.

De tre featuretter “Top Secret Military Warehouse” (9 min.), “XXX: According to Ice Cube” (5 min.) og “GTO Muscle, Missiles and More” (11 min.) handler om hhv. udstyret brugt i filmen, forskellige folks opfattelse af Ice Cube og endeligt bilen, som man har benyttet sig af i begge “xXx” film. De indeholder også alle tre en del interessante informationer, men de er en anelse overfladiske, og det er i sidste ende ikke noget, som du smækker på afspilleren mere end én gang.

Dvd’en starter for øvrigt med trailere til “Sin City”, “Cursed” og “Star Wars Episode III: Revenge of the Sith” (man kan springe disse over vha. fjernbetjeningen) og via menuen kan man også få adgang til trailere til “The New World”, “Bang Bang Orangutang” og “A History of Violence”. Trailerne er desværre af meget svingende kvalitet billed- og lydmæssigt. Et lidt malplaceret smugkig på svenske Henning Mankells krimiserie om detektiv Wallander er også inkluderet.