Filmz mener: Kort er ikke altid godt

”Jeg orker ikke en lang en.” Du har måske hørt den sætning før, når der skal vælges film? Indvendingen går ikke på kvaliteten eller genren, men specifikt længden. Vi gider ikke lange film.

Biograferne er heller ikke meget for dem. De koster nemlig. På tre timer kan du enten vælge at sælge billetter til to film på 90 minutter (plus de nødvendige forsyninger af mega-cola og giga-popcorn) eller til en film på 180 minutter. Regnestykket er simpelt.

Alligevel har vi igennem bare den sidste måned set måske ikke en bølge, men så et beundringsværdigt skvulp af film, der ikke frygter at være lange. “Adèles liv”, “Nymphomaniac” og nu senest “The Wolf of Wall Street” har taget sig den tid til at fortælle deres historie, som de har ment, var det rigtige. Ja, “Nymphomaniac” udkommer endda i en endnu længere version i løbet af 2014, men det er måske heller ikke noget nyt, at Lars von Trier ikke frygter at være anderledes?

Tilbage i den episke storfilms velmagtsdage i 1960’erne var skvulp som ovennævnte langt fra lige så unormale. “Lawrence of Arabia”, “Cleopatra” og “Doctor Zhivago” var ligeglade med, at de skulle beslaglægge hele publikums aften. Til gengæld gav de ekstravagante scenerier og oplevelser og fornemmelsen af ikke bare at have fået serveret en filmisk pixiebog, men en grandiøs roman.

Men biograferne havde dengang, som de sikkert også har i dag, ret. Filmene kunne ikke betale sig. De dyre, dekadente film døde ud med 1960’erne. De fik en lille genfødsel i 90’erne med “Den engelske patient” og “Titanic”, men er i dag lige så sjældne som fysiske lejebutikker for film.

Men de kan noget, de lange, som de korte ikke kan. Man er brugt og mærket på en anden måde, når man har siddet over tre timer igennem med en film, end man er med en, der ikke varer længere end et mellemlangt toiletbesøg. Så tre korte herfra til de nye tretimersfilm… Og så det lange!

Hvad mener du?

Læs også

#1 simpel 10 år siden

Hvis det en film der er flot, har noget på hjertet og noget at fortælle, samt noget hvor man som person selv invisterer sig i, har jeg intet i mod 3-4timer lange film. Men film der udelukkende er til for at "underholde" som fx. ren action eller komik, så er de sædvanlige 1½ - 2 timer rigeligt.

#2 MOVIE1000 10 år siden

Hvis filmen kan fange min interesse i den lange spilletid, men samtidigt skal det heller ikke være spild af tid, gerne en historisk begivenhed, så fx Anne Franks dagbog i går, det føltes ikke som 3 timer, kanon film.

Spilletiden generer mig heller ikke ved Hobbitten/Ringenes herre, da der er mange detaljer, karakterer og historien som er spændene at følge.

Jeres regnestykke med at 2 film på 90 minutter koster det samme som en film på 180, har jeg lidt svært ved at følge. Kommer det ikke an på, hvor man sidder, hvilket tidspunkt, og tager de ikke mere for en film der varer over 2 timer eller sådan noget, end en film der varer under 2 timer?

The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.

#3 Morten Vejlgaard Just 10 år siden

#2 Du har helt ret, det er ikke så simpelt, som det her er stillet op. Men. En biograf har kun x antal sale. Lad os sige at primetime er fra kl. 19 til 23. I det tidsrum kan salen spille to korte eller en lang. Der er rigtig nok en helaftenstakst, men ikke det dobbelte af en kort film. Derudover kommer et mindre salg af slik og andet, når der kun kommer et "hold" ind i spilleperioden frem for to.

Giver det mening? :)

#4 Fredag 10 år siden

Længden på filmen har mest min interesse, hvis jeg fornemmer det ikke er en film der vil ramme mig voldsomt. Derudover er jeg (næsten) ligeglad (selv om 4-5 timer i et biografsæde kan være lige rigeligt måske) Er der egentlig pauser i disse nyere lange film der nævnes, for tendensen virker som at biograferne kværner en igennem maskinen uden stop for at tjene mest muligt?

#5 Morten Vejlgaard Just 10 år siden

#4 Nymphomaniac har pause. Adéles liv og The Wolf of Wall Street er tre timer i streg. Tror faktisk man skal tilbage til Ringenes herre 1 for at finde sidste film, der havde indlagt pause - nogen der er stærkere i den slags (u)nyttig viden?

#6 X&O 10 år siden

For mig at se afhænger det 100% af historien. Ringenes Herre virkede ikke for lang. Lawrence of Arabia virkede tilgengæld for lang på mig. Der var scener som snildt kunne kortes ned og stadig fortælle den samme historie (det kunne der sikkert også i Ringenes Herre, men her føltes det ikke langtrukkent).

#7 MOVIE1000 10 år siden

Morten Vejlgaard Just (3) skrev:
#2 Du har helt ret, det er ikke så simpelt, som det her er stillet op. Men. En biograf har kun x antal sale. Lad os sige at primetime er fra kl. 19 til 23. I det tidsrum kan salen spille to korte eller en lang. Der er rigtig nok en helaftenstakst, men ikke det dobbelte af en kort film. Derudover kommer et mindre salg af slik og andet, når der kun kommer et "hold" ind i spilleperioden frem for to.

Giver det mening? :)

Ja, så er det jeg tænker, hvorfor snyder biograferne sig selv? JEg siger ikke de skal sortere de lange film fra, men hvis de vil have flere penge ind, så lav en pause midt i filmen, så man kan gå ud og tanke popcorn, sodavand, slik eller hvad det nu end måtte være. Har kun prøvet en gang hvor der var en pause, det var ved Harry Potter og hemmelighedernes kammer. Jeg savner pauser til de lange film, såsom Hobbitten. Har det så noget at gøre med at de har regnet ud at pausen vil gå udover, det næste hold, at der så er plads til en film mindre bagefter? Den gang hvor der var pauser, var det for at folk kunne gå ud og ryge eller måtte man ryge i en biograf?

#8 Michael2t 10 år siden

En god lang film mærker på en helt bestemt måde. Det skaber en forbløffelse, der kommer af kvalitet over så lang tid. Man har været så meget godt igennem. Det omvendte problem er dog også aktuelt i dag: Film, der burde være kortere, er for lange. Blockbustere er meget længere i dag end før. Siden "Ringenes Herre" (mener nogle i hvert fald), så er det ikke helt unormalt at sætte spilletiden op på mindst 2,5 timer – selv Michael Bay gør det! Men pointen i denne "Filmz mener" er sådan set stadigvæk god nok: Lad være med at opgive en film pga. længden (medmindre vi taler om det i en praktisk sammenhæng, i en travl hverdag fx). Jeg blev fuldt ud bevidst om, at jeg ikke orkede "The Lone Ranger", i det øjeblik jeg så "2,5 timer" på IMDb – men derfor er det stadigvæk andet, der har været en del af beslutningen.

#9 Kruse 10 år siden

For mig betyder længden ærligt talt ikke ret meget. Eller det vil sige jo, det kræver da lidt mere planlægning og forudseenhed at sætte sig til at se en lang film, men jeg synes ikke at man sort/hvidt kan stille det op og sige at den ene er bedre end det andet, da det udelukkende handler om kvaliteten af filmen. Jeg har set 90 minutters film der føltes længere og mere træg end 3 timers film, men jeg har også set film på under 2 timer der var mere fængslende og opslugende end en film på 3+ timer. Det afhænger som sagt af filmens kvalitet.

"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."

#10 tricopulus 10 år siden

Som fler´tallet si´r så komme det da an på hvilken film det er.

Nogle af de bedste lange film er f.eks., rumrejsen 2001 og rumrejsen 2010 :-)

Ad lucem – mod lyset
"TO BOLDLY GO WHERE NO MAN HAS GONE BEFORE..."

Filmz mener: Kort er ikke altid godt

Læs også

Næste nyhed

Mest læste