Den 4. juni er der dansk biografpremiere på sci-fi-actionbraget “Edge of Tomorrow” med Tom Cruise og Emily Blunt.

Se også: Tom Cruise dør igen og igen i ny, lang “Edge of Tomorrow”-trailer.

Filmen foregår i en dyster fremtid, hvor Jorden er blevet invaderet af krigeriske rumvæsner. Cruise spiller en uerfaren soldat, Bill Cage, som dør på slagmarken, men som dernæst vågner op igen om morgenen den selvsamme dag. Cage bliver nu tvunget til at kæmpe og dø igen og igen, indtil han finder ud af, hvordan den fjendtlige race kan besejres.

Filmz var for nylig i London for at se et par uddrag fra den kommende blockbuster-kandidat, der umiddelbart lyder som et mægtigt miskmask af “Saving Private Ryan” (med et science fiction-twist) og den klassiske tidsloop-komedie “En ny dag truer” med Bill Murray.

Vi fik også interviewet filmens instruktør, Doug Liman, som tidligere har lavet succesrige thrillere som “The Bourne Identity” og “Mr. & Mrs. Smith”. Og vi talte om alt fra tidsparadokser og romantik til inspirationskilderne “En ny dag truer” og “Broen over floden Kwai”.

Læs Filmz’ interview med “Edge of Tomorrow”-instruktøren her!



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 Riqon 9 år siden

Jeg elsker rumvæsner – ikke fordi de er spøjse væsner, men fordi det er en simpel, dødbringende fjende at have som omdrejningspunkt. De giver ikke anledning til moralske diskussioner... 'Skal vi prøve at tale med dem?' Nej! De vil dræbe dig, medmindre du dræber dem først.


Han burde læse "Ender's Game". Rumvæsner er altså også ... væsner!

Jeg havde store ambitioner omkring filmen, så jeg klippede en times materiale sammen, mens vi stadig skød filmen, og viste det for cheferne hos Warner Bros. Jeg fortalte dem, at jeg ikke blot viste det for sjov, men fordi jeg ville komme med et ønske lige efter. Og det gjorde jeg: 'Hvis I giver os flere penge, så kan vi også gøre det her og det her...' Og Warner Bros. indvilgede, så vi tilføjede nogle flere sekvenser og blev ved med at optage.


Respekt.
The only way to beat a troll is to not play their game.

Skriv ny kommentar: