Det er fire år siden, at Filmz’ Johan Albrechtsen rappede for J.J. Abrams i Paris, da han deltog i sit livs første pressejunket. ”You have to record that” konstaterede Abrams bagefter, og med de ord in mente påbegyndte Filmz i slutningen af 2012 produktionen af “A Tribute to J.J. Abrams” – en musikvideo, der hylder Abrams og det sejlivede sci-fi-univers, han har pustet nyt liv i med “Star Trek” og “Star Trek Into Darkness”.

Den 30. maj blev videoen så udgivet. Musikken og teksten blev til i samarbejde med to af dansk hiphops største mastodonter, Per Vers og Tue Track, som også medvirkede i musikvideoen, der tilmed bød på cameos af stjerner som Tom Cruise og Nikolaj Coster-Waldau.

Og nu er videoen blevet udtaget til den amerikanske filmfestival Miami International Science Fiction Film Festival, der løber af stablen den 17. januar 2014 i Florida-storstaden. Festivalen slutter to dage senere, hvorefter “A Tribute to J.J. Abrams” vil dyste om festivalens forskellige filmpriser sammen med programmets andre titler.

Hvis man ikke lige satser på at drage til Miami i januar, så kan man heldigvis gense musikvideoen her på Filmz:



Vis kommentarer (9)
Gravatar

#1 Geekalot 10 år siden

eminem pas på :)
Gravatar

#2 Friendlymots 10 år siden

Kølig Kaj pas på.
Gravatar

#3 Kruse 10 år siden

Totalt fedt! :)
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#4 Mikkel Abel 10 år siden

Sejt! Ønsker alt held og lykke :)
I saved Latin. What did you ever do?
Gravatar

#5 Ericmase 10 år siden

Hold kæft, hvor er det sejt! Sådan, Insider! :D
The Movie Nerd is here...
Gravatar

#6 Morpheus 10 år siden

Det er jo mega cool!

Håber den henter nogle priser hjem, fortjener du squ for den, Johan!
Gravatar

#7 Turrian 10 år siden

Rigtig god video.

Jeg glæder mig til at se fortsættelsen.
Gravatar

#8 Gasivodo 10 år siden

Labyrint.. vinger.. nåh jah, jantelov og misundelse!

'The Insider' skal være VORES filmnørd og ikke Holly..whoopdeedoo's næste Icarus!!?? NÅ! SÅ!

ST2G-only her;-)
"..are there any women here today?.."

'Life of Brian'(1979) = fra dengang, man GODT måtte... :-(
Gravatar

#9 The-new-meister 10 år siden

Held og lykke med det :) krydser fingrer ;)

Skriv ny kommentar: