I denne uge er der bl.a. biografpremiere på det islandske gangsterdrama “Black’s Game”, som danske Nicolas Winding Refn (“Drive”) har været med til at producere.

“Black’s Game” handler om den unge, splejsede Stebbi, hvis tilfældige møde med en kriminel kammerat tvinger ham ind i en verden fyldt med sex, stoffer og glubske psykopater. Kan Stebbi monstro kæmpe sig ud igen?

Filmz TV mødte filmens debuterende instruktør, Óscar Thór Axelsson, og vi fik talt om alt fra Islands underverden og instruktørens samarbejde med Refn til finanskrisens enorme effekt på den islandske filmbranche.

Klik i videoen herunder for at se den nye udgave af Filmz TV!

Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: