Tidligere på ugen præsenterede vi Filmz TV’s eksklusive interview med “Elysium”-instruktøren Neill Blomkamp (“District 9”) og skuespilleren Sharlto Copley, der spiller den psykotiske lejesoldat Kruger i det længe ventede sci-fi-actionbrag.

I dag kan vi så præsentere Filmz TV’s chat med selveste Matt Damon, der har hovedrollen i “Elysium”. Damon spiller maskinarbejderen Max Da Costa, som forsøger at kæmpe sig frem til den velbeskyttede rumstation Elysium, hvor hans kræftsyge krop forhåbentlig kan helbredes.

Vi talte bl.a. med Damon om hans forkærlighed for sci-fi og hans samarbejde med Blomkamp. Vi kom også ind på den rolle, han skulle have haft i J.J. Abrams’ “Star Trek”, og så fik vi også talt om den famøse Matt Damon-dukke, der optræder i “Team America: World Police”. Og hvis man er fan af Bourne-filmene, er det måske værd at blive hængende til efter rulleteksterne…

Klik i videoen herunder for at se den nye udgave af Filmz TV!



Vis kommentarer (22)
Gravatar

#21 The Insider 10 år siden

Godt at høre, og tusind tak! :-)
War. War never changes.
Gravatar

#22 bhs 10 år siden

Rigtigt godt interview Johan. Matt Damon lyder virkelig som en jordnær og sympatisk person. En af de bedste jeg har hørt i den branche, respekt til ham.

Skriv ny kommentar: